Nyheder
Forlig
Døgnrapport
Arrangementer
Følg Forsvaret
Forsvarets arealer
Publikationer
Halv maraton i Camp Eden
Det lykkedes trods alt ikke at løbe solen sort, men forsøget blev gjort, da der denne weekend var halvmaraton i Camp Eden.
3. august, 2004 - Kl. 02.00
[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]
Med 3 uger tilbage i Irak skulle der ske noget. Ikke således forstået, at der ikke sker noget nu, men der skulle ske noget anderledes. Noget, som ikke drejede sig om raketangreb, højt beredskab og patruljevirksomhed. Hvad med at løbe et ½ maraton?
Derved blev det, og undertegnede gik derefter i gang med planlægningen. Først skulle der jo findes en rute. Det var nu hurtigt overstået, da vi grundet beredskabet ikke måtte forlade lejren. Derved blev det til 17½ omgang i lejren på vores 1.207 meter rute. Ikke den mest spændende rute, men omvendt kunne man vinke til sine kollegaer på alle omgangene.
blev løbet fra den årle morgenstund, da 50 soldater fra Camp Eden i weekenden stillede op til en halv maraton.
grader klokken halv seks
Aftaler med infirmeri, køkken og CAMP var kort efter på plads. Der blev opstillet toiletter, en bod med vand og frugt samt en bod, som talte løberne. Det var en nødvendighed, da man sidst i løbet, ikke kunne holde styr på sine omgange længere.
Løbet skulle starte søndag d. 1. august kl. 0530 hvor temperaturen var 28 grader. Alle vidste desuden, at det kun ville blive varmere. Så jo før i mål des bedre.
Inden løbet havde alle fået deres løbsnummere udleveret. Det skulle bæres synligt under hele løbet. Mange valgte dog, at ”ofre” en T-shirt og malede nummeret på den, så de slap for yderligere vægt.
Og så var der jo dem, der ikke kunne få det hårdt nok, så de løb med rygsæk.
ategien lægges
Aftenen inden blev strategierne så lagt. Skulle man lægge hårdt ud, for så at gå død tidligt, eller skulle man prøve langsomt at ”spise” feltet. Alt blev diskuteret og vendt og drejet: Morgenmad for eksempel, for hvad tid skulle man spise morgenmaden for at få den optimale energi?
Og hvornår burde man drikke og hvor meget? Man skulle jo nødig blive tung i maven. Desuden blev der tænkt mange tanker om, hvor meget væske man egentlig kan optage på en time. Jo, alle diskuterede løbet, og ikke mange tænkte på vores aktuelle trussel.
ste udklædning belønnet
Så oprandt den store dag. Der var 66 tilmeldte, og jeg talte 50 ansigter kl. 0515. Det operative havde igen taget sit indhug i løberne, da en opgave dukkede op kl. 0500. Efter en kort instruks blev en lysraket affyret, og løbet var i gang. Alle sled og slæbte i de næste timers tid.
Hurtigste mand kom i mål på 1 time og 32 minutter og sidste mand på 2 timer og 28 minutter. Der gennemførte 44 af de 50 som prøvede, og man opdagede hurtigt, at varmen så sandelig påvirker tempoet.
Efter løbet blev der uddelt præmier til nr. 1, 2 og 3 samt til bedste udklædning.
iklens forfatter og løbets arrangør deltog også. (Han er en beskeden mand, så det må være op til andre at rose ham for hans plads som nummer et efter 1 time og 32 minutter, red.)
Bedste udklædning gik til kaptajn Vedelsby fra ingeniørdetachementet. På andenpladsen kom sergent S. M. Jørgensen fra spejdereskadron, mens undertegnede kom ind lige før nr. 2.
Kaptajn Vedelsby (yderst til venstre) vandt en præmie for bedste udsmykning, da han svøbt i Dannebrog gennemførte den lange distance.
Alt i alt en dejlig dag, hvor alle fik mulighed for at bruge benene, og ikke tænke så meget på truslen, samt at vi var i Irak. I ½ maraton er alle, der gennemfører vindere, og dem havde vi mange af den morgen.
Godt arbejde svende!
Med 3 uger tilbage i Irak skulle der ske noget. Ikke således forstået, at der ikke sker noget nu, men der skulle ske noget anderledes. Noget, som ikke drejede sig om raketangreb, højt beredskab og patruljevirksomhed. Hvad med at løbe et ½ maraton?
Derved blev det, og undertegnede gik derefter i gang med planlægningen. Først skulle der jo findes en rute. Det var nu hurtigt overstået, da vi grundet beredskabet ikke måtte forlade lejren. Derved blev det til 17½ omgang i lejren på vores 1.207 meter rute. Ikke den mest spændende rute, men omvendt kunne man vinke til sine kollegaer på alle omgangene.
blev løbet fra den årle morgenstund, da 50 soldater fra Camp Eden i weekenden stillede op til en halv maraton.
grader klokken halv seks
Aftaler med infirmeri, køkken og CAMP var kort efter på plads. Der blev opstillet toiletter, en bod med vand og frugt samt en bod, som talte løberne. Det var en nødvendighed, da man sidst i løbet, ikke kunne holde styr på sine omgange længere.
Løbet skulle starte søndag d. 1. august kl. 0530 hvor temperaturen var 28 grader. Alle vidste desuden, at det kun ville blive varmere. Så jo før i mål des bedre.
Inden løbet havde alle fået deres løbsnummere udleveret. Det skulle bæres synligt under hele løbet. Mange valgte dog, at ”ofre” en T-shirt og malede nummeret på den, så de slap for yderligere vægt.
Og så var der jo dem, der ikke kunne få det hårdt nok, så de løb med rygsæk.
ategien lægges
Aftenen inden blev strategierne så lagt. Skulle man lægge hårdt ud, for så at gå død tidligt, eller skulle man prøve langsomt at ”spise” feltet. Alt blev diskuteret og vendt og drejet: Morgenmad for eksempel, for hvad tid skulle man spise morgenmaden for at få den optimale energi?
Og hvornår burde man drikke og hvor meget? Man skulle jo nødig blive tung i maven. Desuden blev der tænkt mange tanker om, hvor meget væske man egentlig kan optage på en time. Jo, alle diskuterede løbet, og ikke mange tænkte på vores aktuelle trussel.
ste udklædning belønnet
Så oprandt den store dag. Der var 66 tilmeldte, og jeg talte 50 ansigter kl. 0515. Det operative havde igen taget sit indhug i løberne, da en opgave dukkede op kl. 0500. Efter en kort instruks blev en lysraket affyret, og løbet var i gang. Alle sled og slæbte i de næste timers tid.
Hurtigste mand kom i mål på 1 time og 32 minutter og sidste mand på 2 timer og 28 minutter. Der gennemførte 44 af de 50 som prøvede, og man opdagede hurtigt, at varmen så sandelig påvirker tempoet.
Efter løbet blev der uddelt præmier til nr. 1, 2 og 3 samt til bedste udklædning.
iklens forfatter og løbets arrangør deltog også. (Han er en beskeden mand, så det må være op til andre at rose ham for hans plads som nummer et efter 1 time og 32 minutter, red.)
Bedste udklædning gik til kaptajn Vedelsby fra ingeniørdetachementet. På andenpladsen kom sergent S. M. Jørgensen fra spejdereskadron, mens undertegnede kom ind lige før nr. 2.
Kaptajn Vedelsby (yderst til venstre) vandt en præmie for bedste udsmykning, da han svøbt i Dannebrog gennemførte den lange distance.
Alt i alt en dejlig dag, hvor alle fik mulighed for at bruge benene, og ikke tænke så meget på truslen, samt at vi var i Irak. I ½ maraton er alle, der gennemfører vindere, og dem havde vi mange af den morgen.
Godt arbejde svende!