[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

De mange fremmødte tilskuere fik et godt indblik i, hvordan det ser ud, når kampvogne og pansrede mandskabsvogne angriber støttet af artilleri og fly.

- Det kræver masser af samarbejde og koordination, sagde brigadechefen oberst Lars Møller, der havde ansvaret for gennemførelsen af demonstrationen.

- Men det er noget, vi skal kunne, hvis vi skal klare os i krig og i internationale operationer.
Efter det imponerende angreb blev der vist et eksempel på, hvordan danske styrker kan imødegå demonstranters voldelige fremfærd, sådan som det kendes fra blandt andet Balkan og Irak.

Som afslutning på dagen var der en udstilling af våben, materiel og køretøjer, som tilskuerne kunne besøge, og der var mulighed for at stille spørgsmål og prøve mange af tingene fra Hæren, Hjemmeværnet og Forsvarets Oplysnings- og Velfærdstjeneste.



Blandt de mange tilskuere var chefen for Forsvarsstaben, viceadmiral Tim Sloth Jørgensen (midt for). Til højre ses chefen for Hærens Operative Kommando, generalmajor Poul Kiærskou, og til venstre chefen for 1. Sjællandske Brigade, oberst Lars Møller.
Foto. Per Amnitzbøl. Rasmussen.