[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

I sidste uge var det chefen for forsvaret og i denne uge var det så chefen for hæren, der tog til Irak for at diskutere fremtiden for de danske styrker. Der foregår i øjeblikket forhandlinger med de britiske styrker om et nyt ansvarsområde til danskerne, og det var blandt andet disse forhandlinger, generalmajor Poul Kiærskou var nede at høre mere om.

Situationen og mulighederne blev vendt med såvel den britiske division som brigade, men der blev også tid til at holde møde med soldaterne i Camp Eden og orientere dem om, hvordan generalmajor Poul Kiærskou i sin egenskab af chef for hæren ser på det forsvarsforlig, som de politiske partier i øjeblikket forhandler om.




Modtagelse af chefen for Hærens Operative Kommando generalmajor Poul Kiærskou