Nyheder
Forlig
Døgnrapport
Arrangementer
Følg Forsvaret
Forsvarets arealer
Publikationer
Hærens fremtid
Hvordan vil hæren se ud i fremtiden? Hvor mange enheder skal der være? Hvordan skal de organiseres? Hvilke opgaver skal enhederne kunne løse? Hvilket udstyr og materiel vil vi se? Hvordan uddannes den enkelte soldat?
Spørgsmålene er mange, og nu vil du kunne finde nogle af svarene på denne hjemmeside under ”Hærens fremtid”, for i den kommende tid vil vi løbende bringe artikler, der giver baggrund og redegør for nogle af de forhold, der indgår i overvejelserne.
Vi lægger for med en artikel, der hedder ”Den moderne hær skal være fleksibel”, og der argumenteres for, at store dele af hæren skal bestå af et antal brigader samt en division.
20. februar, 2004 - Kl. 13.45
[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]
Den moderne hær skal være fleksibel
Af oberstløjtnant Peter Bartram,
chef for Udviklingsafdelingen i Staben ved Hærens Operative Kommando.
Hvilke enheder - eller kapaciteter - har vi brug for i den moderne hær?
Det er et væsentligt og yderst relevant spørgsmål. Desværre er svaret ikke så enkelt og ligetil. Problemet er, at vi ikke fuldt ud kender de fremtidige konflikter, der vil inddrage danske hærenheder, de mulige indsættelsesområder, den fremadrettede politiske ambition, den nationale offervilje, udenrigs- og sikkerhedspolitiske hensyn og muligheden for at udnytte den store teknologiske udvikling samt en lang række øvrige parametre af væsentlig betydning for hærens struktur.
Svaret skal derfor søges med udgangspunkt i nøglebegreber som ”fleksibilitet” og ”interoperabilitet” (evnen til at samarbejde i et multinationalt miljø).
Store dele af hæren bør på denne baggrund opbygges i en alsidig brigadestruktur (3500 – 4000 soldater). Andre mere specialiserede dele kan organiseres med udgangspunkt i divisionsstrukturen. Herved samles alle delkapaciteter i en organisatorisk ramme, der dels kan indsættes samlet, dels kan nedbrydes i mindre kapaciteter tilpasset den aktuelle opgave.
Hvis brigaden har det rigtige materiel og den nødvendige træning, kan den, samlet eller delt, indsættes i kamphandlinger eller i fredsstøttende opgaver med lavere intensitet som for eksempel i Irak og Kosovo. Den kan endvidere udskille særlige, mindre kapaciteter med vægt på for eksempel ingeniørtjeneste, civilt-militært samarbejde eller andre funktionaliteter.
LEGO-klodser som eksempel
Nødvendigheden i at tage udgangspunkt i den ”store” organisation - brigaden - og ikke de mange små delkapaciteter kan belyses med LEGO klodser.
Vi kender alle de store LEGO samlesæt med over 200 klodser, hvor man for eksempel kan samle en stor bil. Vi ved også, at bilen kan skilles ad, og at de mange klodser kan genbruges til at lave mange mindre biler, huse eller noget helt tredje.
Men ét er sikkert. Den dag, vi atter ønsker at bygge den store bil, følger vi blot samlevejledningen og genskaber den store model, da alle de nødvendige dele er til stede i det rigtige antal. Havde vi i stedet købt mange små poser med LEGO klodser, kunne vi aldrig bygge den store model; der ville helt sikkert mangle nogle dele, ligesom vi ville mangle den nødvendige know-how (samlevejledningen).
Brigaden kan – som det store samlesæt – opdeles og samles situationsbestemt.
Det internationale samarbejde
Brigade- og divisionsstrukturen er ikke alene hensigtsmæssige organisatoriske rammer. Den er endvidere en international kendt organisation af militære enheder. Herved er der skabt grundlag for et godt multinationalt samarbejde, der naturligvis skal understøttes af blandt andet en række teknologiske krav til enhedernes materiel.
Det er indlysende, at danske enheder skal kunne kommunikere og udveksle informationer med vores samarbejdspartnere og også have de nødvendige hjælpemidler, der sikrer en entydig identifikation mellem ”ven og fjende”. Men de teknologiske krav til materiellet er stadig stigende og medfører, at flere og flere komponenter - også våbensystemer - kædes sammen i netværk. Der synes ikke at være mulighed for at spare penge ved at være delvist med på dette netværk. Enten er man ”koblet op”, eller også er man udenfor!
Desværre er det forbundet med betydelige omkostninger at følge udviklingen. Det er imidlertid glædeligt, at en række danske virksomheder er førende indenfor hvert deres område, til gavn for danske arbejdspladser og nationaløkonomien.
Personelsikkerheden
Det måske mest afgørende argument for at organisere og uddanne hæren i brugbare, fleksible enheder med den rigtige udrustning og træning er hensynet til soldaterne. Vi har gennem de seneste 10 år udsendt ca. 25.000 soldater i internationale missioner. For det meste har intensiteten været relativ lav, men der har også været regulære kamphandlinger. Vi er forpligtet til at give vore soldater nogle vilkår, som vi kan stå inde for. Det er dem, der ultimativt skal sætte deres liv på spil.
Den moderne hær skal være fleksibel
Af oberstløjtnant Peter Bartram,
chef for Udviklingsafdelingen i Staben ved Hærens Operative Kommando.
Hvilke enheder - eller kapaciteter - har vi brug for i den moderne hær?
Det er et væsentligt og yderst relevant spørgsmål. Desværre er svaret ikke så enkelt og ligetil. Problemet er, at vi ikke fuldt ud kender de fremtidige konflikter, der vil inddrage danske hærenheder, de mulige indsættelsesområder, den fremadrettede politiske ambition, den nationale offervilje, udenrigs- og sikkerhedspolitiske hensyn og muligheden for at udnytte den store teknologiske udvikling samt en lang række øvrige parametre af væsentlig betydning for hærens struktur.
Svaret skal derfor søges med udgangspunkt i nøglebegreber som ”fleksibilitet” og ”interoperabilitet” (evnen til at samarbejde i et multinationalt miljø).
Store dele af hæren bør på denne baggrund opbygges i en alsidig brigadestruktur (3500 – 4000 soldater). Andre mere specialiserede dele kan organiseres med udgangspunkt i divisionsstrukturen. Herved samles alle delkapaciteter i en organisatorisk ramme, der dels kan indsættes samlet, dels kan nedbrydes i mindre kapaciteter tilpasset den aktuelle opgave.
Hvis brigaden har det rigtige materiel og den nødvendige træning, kan den, samlet eller delt, indsættes i kamphandlinger eller i fredsstøttende opgaver med lavere intensitet som for eksempel i Irak og Kosovo. Den kan endvidere udskille særlige, mindre kapaciteter med vægt på for eksempel ingeniørtjeneste, civilt-militært samarbejde eller andre funktionaliteter.
LEGO-klodser som eksempel
Nødvendigheden i at tage udgangspunkt i den ”store” organisation - brigaden - og ikke de mange små delkapaciteter kan belyses med LEGO klodser.
Vi kender alle de store LEGO samlesæt med over 200 klodser, hvor man for eksempel kan samle en stor bil. Vi ved også, at bilen kan skilles ad, og at de mange klodser kan genbruges til at lave mange mindre biler, huse eller noget helt tredje.
Men ét er sikkert. Den dag, vi atter ønsker at bygge den store bil, følger vi blot samlevejledningen og genskaber den store model, da alle de nødvendige dele er til stede i det rigtige antal. Havde vi i stedet købt mange små poser med LEGO klodser, kunne vi aldrig bygge den store model; der ville helt sikkert mangle nogle dele, ligesom vi ville mangle den nødvendige know-how (samlevejledningen).
Brigaden kan – som det store samlesæt – opdeles og samles situationsbestemt.
Det internationale samarbejde
Brigade- og divisionsstrukturen er ikke alene hensigtsmæssige organisatoriske rammer. Den er endvidere en international kendt organisation af militære enheder. Herved er der skabt grundlag for et godt multinationalt samarbejde, der naturligvis skal understøttes af blandt andet en række teknologiske krav til enhedernes materiel.
Det er indlysende, at danske enheder skal kunne kommunikere og udveksle informationer med vores samarbejdspartnere og også have de nødvendige hjælpemidler, der sikrer en entydig identifikation mellem ”ven og fjende”. Men de teknologiske krav til materiellet er stadig stigende og medfører, at flere og flere komponenter - også våbensystemer - kædes sammen i netværk. Der synes ikke at være mulighed for at spare penge ved at være delvist med på dette netværk. Enten er man ”koblet op”, eller også er man udenfor!
Desværre er det forbundet med betydelige omkostninger at følge udviklingen. Det er imidlertid glædeligt, at en række danske virksomheder er førende indenfor hvert deres område, til gavn for danske arbejdspladser og nationaløkonomien.
Personelsikkerheden
Det måske mest afgørende argument for at organisere og uddanne hæren i brugbare, fleksible enheder med den rigtige udrustning og træning er hensynet til soldaterne. Vi har gennem de seneste 10 år udsendt ca. 25.000 soldater i internationale missioner. For det meste har intensiteten været relativ lav, men der har også været regulære kamphandlinger. Vi er forpligtet til at give vore soldater nogle vilkår, som vi kan stå inde for. Det er dem, der ultimativt skal sætte deres liv på spil.