Hærens fremtid - Hærens værktøjskasse

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Hærens værktøjskasse
Af major Palle Bo Svendsen,
Studie- og udviklingssektionen i staben ved Hærens Operative Kommando

Divisions- og brigadestrukturen består af en række specialiserede enheder. De er organiserede og uddannede til at løse bestemte opgaver. De har hver især deres organisation, bemanding og materiel. De er hærens værktøjer. Dem man opererer med.

Derfor skal hærens værktøjskasse indeholde præcis de instrumenter, der skal bruges i en given situation. Kun med den rigtige sammensætning og udnyttelse af værktøjskassen kan der skabes det, vi kalder for fleksible og helstøbte kapaciteter.

Divisionsstaben kan - støttet af telegrafbataljonen - føre en multinational division eller virke som hovedkvarter for en sammensat multinational hærstyrke. Moderne føringskøretøjer giver muligheder for føring under stort set alle vilkår. Moderne og standardiserede kommunikations og informationssystemer muliggør en hurtig og sikker føring.

Når der skal indhentes oplysninger, kan der etableres en indhentningsenhed. Ubemandede luftfartøjer kan hurtigt overflyve større områder. Billeder kan sendes til den fører, der har behov for at se detaljer. Pejleudstyr i det elektroniske krigsførelseskompagni kan opfange signaler fra f.eks. radioer og fremover også radarer.

Signalerne kan erkendes, identificeres og aflyttes, og senderen kan stedfæstes. Opklaringsbataljonen kan ved udnyttelse af letpansrede køretøjer med sensorer – på afstand – erkende aktiviteter i et område og med andre køretøjer fysisk afsøge områder. Artilleripejleradarer kan se, hvorfra der skydes med artilleri eller morterer.

Billedet af kamppladsen kan gøres næsten komplet. Især når alle midlerne ses i en større ramme. Så kan der også fås foto fra bl.a. satellitter eller overvågningsfly. Hvis – eller når – alle kilder bliver koblet sammen i en form for netværk, er problemet ikke at få oplysningerne – men at sortere og udnytte dem.

Der er brug for en føringskapacitet til at samordne midlerne og til at få oplysninger fra andre kilder – også selv om det hele foregår i et integreret netværk. Det kan være dele af divisionsstaben eller opklaringsbataljonen. Hvis opgaven også er at bekæmpe målene, kan der kobles ildstøttesystemer direkte på indhentningsenheden. Så kan bekæmpelse gennemføres med det samme – eller når det giver den største effekt.

Opgaven skal løses. I én situation skal kampen vindes. Kampenheder kan løse mange opgaver, men er i sidste ende uddannet og organiseret til at gå i direkte kamp med en fjende. Panserbataljonen – med moderne Leopard 2 kampvogne – og panserinfanteribataljonen - med moderne våbensystemer og velbeskyttede køretøjer – kan løse alle kampopgaver, om end på forskellige vilkår, men bataljonerne er fleksible.

De kan gøres ”stærkere” ved tilførsel af ekstra kampvogne eller ”lettere” ved at tilføre en opklaringseskadron og mere motoriseret infanteri. Begge typer kampenheder har derfor en rolle i de fleste former for terræn.Kampenheder gør det ikke alene.

Ingeniørkompagniet skal kunne støtte de forreste Leoparders bevægelse over et vandløb med en panserbro – eller gennembryde et minefelt med et pansret minerydningskøretøj. Artilleriafdelingen skal – samlet eller delt – kunne bekæmpe fjenden. Der skal kunne rammes præcist og sikkert. Beskydning af civile mål er ikke acceptabelt.

De logistiske enheder skal levere det, der er brug for – hverken mere eller mindre. Dette uanset hvilken enhed der støttes. Enhederne kan sammensættes fleksibelt – kunsten er at afbalancere kapaciteterne i forhold til opgaven.

I overgangen mellem kamp og begyndende stabilisering er der indledningsvis brug for stort set de samme værktøjer som i selve kampsituationen. Det er en ustabil og usikker situation, der kræver en robust organisation.

Når freden derefter skal vindes, er der behov for at sammensætte en enhed, der kan støtte reetablering af de civile strukturer. Den skal sikres arbejdsro - der er derfor behov for en ”let” infanterienhed til sikring – eller måske er det nok bare at vise tilstedeværelse.

Der skal løses opgaver som genopbygning af ødelagt infrastruktur, humanitær nødhjælp, politiarbejde, oplysningskampagner og demokratiseringshjælp. Først og fremmest skal der skabes et snævert samarbejde mellem den militære styrke og de civile myndigheder.

Det kan den civilt-militære samarbejdsenhed (CIMIC-kompagniet) - også på tidspunkter, hvor andre hjælpeorganisationer ikke kan være til stede. Enheden kan også vejlede i demokratiseringsprocessen, indtil andre kan overtage opgaven.

Ingeniørernes konstruktionsenhed kan rydde miner, etablere eller reparere veje og etablere lejrfaciliteter og dermed medvirke til genopbygning af infrastrukturen. Militærpolitiet kan gennemføre efterforskning eller almindeligt politiarbejde.
Logistiske enheder kan transportere og udlevere mad og vand.
Hærens kapaciteter kan med andre ord bidrage aktivt i en genopbygningsfase.

Indholdet i hærens værktøjskasse skal leve op til kravet om fleksibilitet. Men fleksibilitet er ikke gratis. Det koster uddannelse, gode kommunikationsmidler, overholdelse af fælles standarder og meget mere. Danmark kan – med indholdet i hærens værktøjskasse – levere fleksible og helstøbte kapaciteter og dermed bidrage aktivt til en succesfuld målopfyldelse. Også selv om de kommende opgaver ikke på forhånd kendes i detaljer.