[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Hærens Operative Kommando (HOK) har fra Camp Eden fået kendskab til en række billeder, der har cirkuleret i lejren. Så snart billederne blev kendt, er der blevet iværksat en militærpoliti undersøgelse af hændelsesforløbet, der senere er fremsendt til auditørkorps. Episoden er siden blevet til en del af en klagesag.

Efter samråd med auditørkorps har HOK valgt at offentliggøre billederne i anonymiseret form. Det sker for det første, fordi de nu er kommet til kendskab i en bredere kreds, herunder ved Ekstrabladet. For det andet for at tage hensyn til de implicerede og forhindre, at billederne vil blive brugt eller misbrugt i andre sammenhænge.

Hærens Operative Kommando finder, at selv om billederne er taget i åbenlys kådhed er en sådan optræden uheldig og uacceptabel.

Det skal samtidig pointeres, at HOK ikke har yderligere kommentarer til billederne, før sagen er blevet grundigt undersøgt af auditørkorpset.