Nyheder
Forlig
Døgnrapport
Arrangementer
Følg Forsvaret
Forsvarets arealer
Publikationer
Hold 4 er landet
Bataljonen er samlet igen. Tre rotationsfly har nu fragtet 500 friske og blege soldater til det sydlige Irak. Nu står den på varmetilvænning
16. august, 2004 - Kl. 02.00
[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]
Klokken har passeret midnat og forvandlet lørdag til søndag. Mørket ligger tungt over landskabet rundt om Shaiba Logbase. I det fjerne lyser gadelamperne i Basrah op. En lang kolonne af lastbiler og busser kører mod deres mål: Camp Roulemont (CR). Danskernes første stop.
”Panserinfanterikompagniet. Tag opstilling med ryggen mod den hvide bygning, så får I nogle instrukser om forholdene her i lejren”. Råbet fra den danske chef for lejrelementet gjalder gennem larmen fra generatorer, lastbiler og snakkende soldater. Temperaturen er faldet til omkring de 30 grader.
Den sidste rotation, 3 Syd, fløj fra Billund lørdag morgen lastet med det meste af panserinfanterikompagniet fra Prinsens Livregiment og enkelte soldater fra andre enheder. I alt ca. 200 mand og 15 ton bagage. De mange soldater står nu på den centrale plads i CR, mens deres udrustning bliver læsset af lastbilerne.
Forude venter et par dages akklimatisering i lejren, der er en såkaldt gennemgangslejr. Meningen med opholdet er at vænne soldaterne til de omkring 45 grader, som temperaturen kravler op på i dagtimerne.
Soldaterne fra 1 Syd har et par dages forspring og har snart vænnet sig til at drikke de syv – otte liter vand i døgnet, som kroppen kræver for at fungere under forholdene hernede. Sveden løber bogstaveligt ned af kroppen efter bare den mindste gåtur i teltlejren.
Mens bataljonen er i CR, har vi ingen store opgaver. For at vænne os til varmen er der planlagt små marchture og andre mindre opgaver. De eneste der har haft en større opgave, er Spejdereskadronen. De har været i Um Quasar for at hente de Piranhaer, der er fragtet herned med skib.
Bataljonen er indkvarteret i store ”beduintelte”, med plads til 50 mand i hver. Et stort cafeteria, bemandet med civilt indisk køkkenpersonale, sørger hver dag for maden til de mange hundrede sultne soldater.
Selvom soldaterne har været under de fremmede himmelstrøg i nogle dage, har sanitetsfolkene (sygeplejersker og sygepassere) har en rolig tid. Enkelte tilfælde af tynd mave og folk med lettere væskemangel har været det eneste, der har krævet deres opmærksomhed.
Klokken har passeret midnat og forvandlet lørdag til søndag. Mørket ligger tungt over landskabet rundt om Shaiba Logbase. I det fjerne lyser gadelamperne i Basrah op. En lang kolonne af lastbiler og busser kører mod deres mål: Camp Roulemont (CR). Danskernes første stop.
”Panserinfanterikompagniet. Tag opstilling med ryggen mod den hvide bygning, så får I nogle instrukser om forholdene her i lejren”. Råbet fra den danske chef for lejrelementet gjalder gennem larmen fra generatorer, lastbiler og snakkende soldater. Temperaturen er faldet til omkring de 30 grader.
Den sidste rotation, 3 Syd, fløj fra Billund lørdag morgen lastet med det meste af panserinfanterikompagniet fra Prinsens Livregiment og enkelte soldater fra andre enheder. I alt ca. 200 mand og 15 ton bagage. De mange soldater står nu på den centrale plads i CR, mens deres udrustning bliver læsset af lastbilerne.
Forude venter et par dages akklimatisering i lejren, der er en såkaldt gennemgangslejr. Meningen med opholdet er at vænne soldaterne til de omkring 45 grader, som temperaturen kravler op på i dagtimerne.
Soldaterne fra 1 Syd har et par dages forspring og har snart vænnet sig til at drikke de syv – otte liter vand i døgnet, som kroppen kræver for at fungere under forholdene hernede. Sveden løber bogstaveligt ned af kroppen efter bare den mindste gåtur i teltlejren.
Mens bataljonen er i CR, har vi ingen store opgaver. For at vænne os til varmen er der planlagt små marchture og andre mindre opgaver. De eneste der har haft en større opgave, er Spejdereskadronen. De har været i Um Quasar for at hente de Piranhaer, der er fragtet herned med skib.
Bataljonen er indkvarteret i store ”beduintelte”, med plads til 50 mand i hver. Et stort cafeteria, bemandet med civilt indisk køkkenpersonale, sørger hver dag for maden til de mange hundrede sultne soldater.
Selvom soldaterne har været under de fremmede himmelstrøg i nogle dage, har sanitetsfolkene (sygeplejersker og sygepassere) har en rolig tid. Enkelte tilfælde af tynd mave og folk med lettere væskemangel har været det eneste, der har krævet deres opmærksomhed.