Ikke uddannelsesrelevant tjeneste

Der har i medierne gennem en periode været fremført kritik af visse forhold omkring Den Kongelige Livgardes anvendelse og håndtering af værnepligtigt personel. En række konkrete forhold er eller bliver undersøgt nærmere.
2. november, 2004 - Kl. 01.00
[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Det er imidlertid Hærens Operative Kommando (HOK) opfattelse, at det moderniseringsprojekt som Chefen for Livgarden har iværksat, fremadrettet vil føre til det ønskede resultat, nemlig en Livgarde med en moderne og tidssvarende profil, der svarer til de opgaver der skal løses, både i forhold til Kongehuset og i forhold til Hærens øvrige opgaver.

Et emne, der har præget den seneste debat, har været anvendelse af værnepligtige i såkaldt ”ikke uddannelsesrelevant tjeneste” – også kaldet gavntjeneste. Man kan få indtrykket af, at værnepligtige slet ikke må bruges til sådan tjeneste. Det er ikke korrekt, for det kan være både relevant og nødvendigt. De nærmere betingelser er defineret i HOKs policy på området. De væsentligste elementer i denne policy fremgår af det efterfølgende.

HOK har udarbejdet en policy vedrørende anvendelse af værnepligtig personel i forbindelse med ikke uddannelsesrelevant tjeneste. HOK policy angiver rammer for anvendelse af værnepligtigt personel i hæren til ikke direkte uddannelsesrelevant tjeneste.

I den omtalte policy har HOK lagt vægt på at beskrive de grænseområder, hvor der kan opstå uklarheder og danne grundlag for eventuel misforståelser. Grænseområderne omfatter typisk områder som, vagttjeneste, administrationstid, afgivelser, renholdelse/ rengøring og vedligeholdelse, men også begrebet ”anden anvendelse” er anført.

Vagttjenesten er en naturlig del af uddannelsen, hvor den værnepligtige soldat uddannes til- og rutineres i at yde fysisk sikkerhed og beskyttelse, herunder at imødegå tyveri, hærværk, sabotage og spionage. HOK har fundet, at en værnepligtig soldat skal gennemføre ca. 1 vagt pr. måned, når vedkommende er færdiguddannet til at bestride vagt.

Vagttjeneste i forbindelse med bevogtning af hoffet, herunder de kongelige slotte, Kastellet, Hesteeskadronens stalde samt vagttjeneste under uddannelses- og øvelsesvirksomhed er ikke omfattet af denne policy.

Under uddannelse af værnepligtige, kan der forekomme administrationstid og afgivelser til anden tjeneste. Administrationstiden søges begrænset mest muligt.

Afgivelser er en integreret del af uddannelsen. Afgivelser har ofte karakter af samvirke med andre uddannelsesenheder og understøtter det uddannelsesbehov der er ved alle enheder og myndigheder i Forsvaret. HOK har i policyen beskrevet i hvilke forbindelse afgivelser kan finde sted.

Under den grundlæggende uddannelse lærer den værnepligtige soldat at holde sig selv, sin udrustning og sit materiel i bedst mulige stand – det gælder både under feltforhold og garnisonsforhold. Renholdelse omfatter blandt andet også arbejds- og belægningsområder, hvor den værnepligtige soldat opholder sig.

HOK har i sin policy angivet, at anden anvendelse af værnepligtige kan omfatte nationale, humanitære og katastrofelignende opgaver, herunder at imødegå terrorvirksomhed. Ligeledes kan anden anvendelse være afgivelser af personel til arrangementer af national betydning.

HOK betragter alle arrangementer med Hendes Majestæt Dronningens, og den nærmeste kongefamilie, regeringsmedlemmer og udenlandske ambassadørers samt statsoverhoveders deltagelse som af national betydning. Officielle parader, indvielser, forældredage for den værnepligtige soldat og åbent hus arrangementer og lignende, anses også som væsentlige aktiviteter for den værnepligtige soldat.

Selvom HOK policy fokuserer på et antal grænseområder, har det vist sig, at der kan være behov for at de enkelte myndigheder udarbejder tillæg hertil. Det har for Hærens Operative Kommando været væsentligt, at foresat myndighed ikke fratager/ begrænser den enkelte myndighedschefs ledelsesret.

Der er derfor med denne policy lagt op til, at myndigheden og de værnepligtiges talsmænd, kan drøfte grænseområderne og tilpasse policy til lokale forhold, idet HOK policy angiver de forhold, der som minimum skal iagttages. HOK har fundet det væsentligt at påpege, at grænsespørgsmål ikke må føre til lydigheds- eller nægtelsessager, hvorfor man fortsat ved tvivl skal udføre en given ordre.

Et lokalt tvivlsspørgsmål kan efterfølgende rejses via samarbejdsorganerne ved den pågældende myndighed eller via talsmandssystemet, idet der opfodres til, at tvivlsspørgsmål løses på lavest mulige niveau.

HOK har tillid til, at myndighederne også fremadrettet vil tilstræbe at følge HOKs policy vedrørende ikke uddannelsesrelevant tjeneste.