[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Kort beskrevet skal der sendes en masse materiel fra KFOR til IRAQ, mens vi modtager en masse materiel, når skibet kommer fra Danmark. Bataljonen har måttet bruge alt den rådige transportkapacitet, til at kunne løse opgaven, da det ikke er småting, der ankommer i næste uge.

Soldaterne skal være indkvarteret på havnen i Thessaloniki et par dage før, skibet kommer, og dette er hos det italienske Nationale Støtteelement, som råder over en bygning med 280 sengepladser.



Indkvarteringsbygning.

Samtidigt med vi er der, kommer der også 2 italienske skibe, hvilket resulterer i, at der er 200 italienske soldater indkvarteret samtidigt. Så der vil være en masse koordineringsarbejde, for at kunne løse dette så gnidningsfrit som muligt. Men lederen af den lille italienske enhed, der har bygningen, har lovet, at det nok skal kunne løses.

Selve rotationen skal foregå på kaj 6 på havnen i Thessaloniki. Havnen dernede kan i øvrigt sammenlignes med Esbjerg Havn, dog bliver sidst nævnte nok den lille i den sammenhæng. Det er også tydeligt at se på de mange civile firmaer, der er repræsenteret dernede. Danske Maersk er der selvfølgelig også.



Pier 6, hvor det danske skib vil anløbe i næste uge.

Samtidigt med alt dette, så er hele bataljonen og det Nationale Støtteelement i gang med at gøre klar til vores hjemrotation i august. Tiderne vedrørende denne kan jo læses på DANILOG hjemmeside, og stort set alle forberedelser er truffet. Mon ikke dette er en opgave, der har en af de større prioriteter?