[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

I forbindelse med selve anholdelsen var militærpolitiet nødsaget til at skyde og sårede derved irakeren. Han blev efterfølgende bragt til det danske CIMIC house i Al Qurnah. Den sårede kom straks under behandling af dansk lægefagligt personel.

Der blev endvidere rekvireret en britisk helikopter med henblik på hans videreevakuering. Irakeren er ramt i maveregionen, men hans tilstand er stabil, og han er nu på vej med helikopter til det britiske felthospital.

Der er ingen tilskadekomne danske soldater under episoden.

Det er endnu uklart, hvorfor det var nødvendigt at skyde i forbindelse med anholdelsen. Det skal dog oplyses, at den mistænkte iraker tidligere er forsøgt anholdt, men i det på-gældende tilfælde undslap han bevæbnet med en AK 47 riffel. De nærmere detaljer om-kring den foreliggende skudepisode vil nu blive undersøgt.

Hærens Operative Kommando vender snarest tilbage med informationer på hjemmesiden, når der foreligger nye oplysninger om hændelsen.

Oplysninger om hændelsen 21. august 2003 - 27.08.03