[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Landsbyen har aldrig kendt til rent drikkevand, og dens 1500 indbyggere har indtil nu slukket deres tørst i det urene flodvand fra Tigris.

Vandrensnings projektet er kommet i stand som et samarbejde mellem den danske bataljon og norsk folkekirkens nødhjælp. Det er kaptajn Nicolaj Sejling og oversergent Kim M. Pedersen fra den danske CIMIC enhed (Civil-militær samarbejds enhed), der har taget initiativ til og lagt deres kræfter i projektet.



Soldater fra forsynings- og transport delingen afleverer vandrensnings systemet med deres kranvogn.

Gennem de sidste fjorten dage har de i en uendelig række af møder med de lokale civile myndigheder fået gennemtrumfet anlægget. Byen Al Hallah er blevet specielt udvalgt af den regionale vandkommission til at modtage den dansk/norske gave. Og sheiken i byen har gladelig indvilget i at lade sine mænd bevogte den.

Vandrensnings systemet renser 20 kubikmeter vand i timen med en blanding af klor og aluminiumsulfat. Det brune flodvand bliver omdannet til klart og rent drikkevand. Installationen tog kun tre timer, men for indbyggerne i Al Hallah var det som at træde ind i et nyt årtusinde.



Børnene i Al Hallah oplever for første gang i deres liv fornemmelsen af at drikke rent vand.