[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

De fleste soldater her i Camp Oluf Rye går og tæller dagene, dette er dog ikke tilfældet for alle. Nu nogle tanker, som jeg har haft den seneste tid. Jeg vil beskrive vores hverdag på godt og ondt, som jeg og en masse andre oplever det. Mange hernede går og kalder en del af os Missionsbumser, det er en for mig et positivt ord, idet jeg trives særdeles godt hernede i Camp Olaf Rye.

Når jeres soldater vender hjem, er de blevet vænnet til en masse luksus goder i dagligdagen, som de færreste har hjemme i Danmark. Der er et meget højt serviceniveau i lejren, og det er civilarbejdere, som gør et kæmpe arbejde for at få dagligdagen til at glide gnidningsfrit. Jeg vil prøve at beskrive nogle af deres arbejdsområder og hvad de laver.



Vi har nogle som kører rundt på en havetraktor. De rydder op så lejren er pæn og ryddelig, dette er i sig selv et omfattende arbejde.




Vores vasketøj afleverer vi i en vasketøjspose, hvorefter vi henter tøjet nyvasket og strøget den efterfølgende aften.




Spisningen foregår efter faste tider. Maden er god og varieret.

Man kan sige alle dagligdags ting bliver ordnet for os, det eneste vi skal tænke på er arbejdet.

Kort sagt, har vi det godt hernede og vi ved godt at det er jer derhjemme, som har meget arbejde med det nye forlig osv. Vi har alt hvad vi behøver. Hvem har f.eks. inden for 100 meter frisør, infirmeri, kirke, bank, post, næsten alt inden for fritidsfaciliteter, cafeteria, kabel tv og videobiks og diverse messer.

PS Jeg slutter lige af med et stemningsbillede.