[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Begge sager er afsluttet med betaling af 4000 dollars til fuld og endelig godtgørelse. Betalingerne har fundet sted den 9. og 10. februar 2004.
Begge sager har været forelagt Forsvarets Auditørkorps.

Læse mere om:
Iraker død af sine kvæstelser 17. januar 2004
Danske soldater i ildkamp 25. december 2003
Danske soldater i ildkamp 23. december 2003

Irakisk sædvaneret

Krav om godtgørelse i tilfælde af personskade eller død fremsættes ikke på et erstatningsgrundlag, der kan sammenlignes med erstatningsgrundlaget efter dansk ret. Det er således ikke skyldsspørgsmålet der er styrende.

I den irakiske stammekultur er der tradition for betaling af "blodpenge". Det er herefter ikke afgørende om vi har handlet erstatningspådragende i dansk forstand eller om et dødsfald kan tilregnes som forvoldt med forsæt, i forbindelse med lovligt selvforsvar eller som følge af en tilfældighed. Omstændighederne har alene betydning for den beløbsmæssige "erstatningsfastsættelse".

Den sædvanemæssige tradition har som udgangspunkt, at den afdødes stamme må tage hævn overfor den stamme, der har været involveret, også som en genopretning af stammens ære. Denne ære kan alternativt genoprettes uden gengældelse for dødsfaldet i form af betaling af en slags kompensation eller godtgørelse til den afdødes stamme.

Ignorerer man kravet vil det indebære en risiko for, at stammen og enkeltmedlemmer søger hævn ud fra en kulturbåret nødvendighed. Truslen mod danske enheder og soldater vil herved forøges og være uforudsigelig og vanskelig at imødegå.

En kompensation fastlægges efter traditionen gennem forhandling og størrelsesmæssigt baseret på faktorer som forholdet mellem stammerne, den afdødes position og status i stammen og hans forsørgerbyrde.

Også omstændighederne i øvrigt ved dødsfaldet vil have betydning. Det er i overensstemmelse med sædvanen, at inddrage lokalt respekterede bisiddere med indsigt i de sædvanemæssige forhold i en forhandling.