[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Den hidtil eneste individuelle VM-medalje til en mandlig dansk femkæmper ligger 30 år tilbage. Dengang blev det til bronze.

"Det er stort. Jeg er helt vildt glad. Det er det, jeg har kæmpet for i tre år," sagde Brian Daasbjerg til TV/MIDT-VEST umiddelbart efter den sidste konkurrence.

Medaljen kom i hus på den sidste disciplin, otte kilometer terrænløb. Brian Daasbjerg, der er tilknyttet Jydske Dragonregiment i Holstebro på reservekontrakt, startede først, fordi han førte den samlede konkurrence efter fire af de fem discipliner. Kun otte sekunder bagefter startede den dobbelte kinesiske verdensmester He Shugan. Halvvejs i løbet havde kineseren indhentet Daasbjerg, og i mål var danskeren syv sekunder bagefter.

Kilde: Jyllands-Posten

Video fra TV/MIDT-VEST
17 november 2004
Den militære femkæmper Brian Daasbjerg fra Jydske Dragonregiment i VM-kamp på svømme-forhindringsbanen i Chile

18. november 2004
Militær-femkæmperen Brian Daasbjerg satte personlig rekord i håndgranatkast

19. november 2004
Historisk VM-sølv. Brian Daasbjerg fra Vinderup vandt historisk sølvmedalje ved VM i militær femkamp i Chile.