[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

I første omgang skulle de kun være af sted i 48 timer. Det blev til endnu 48 timer. Og så 48 timer mere og 48 timer mere og så lige to gange 24 timer ekstra. Ja, det holdt hårdt at få briterne til at sige farvel til den hjælp de i de forløbne 10 dage modtog fra det danske panserinfanterikompagni i byen Al Amarah cirka 80 kilometer nord for Camp Eden.

Briterne i Al Amarah er i øjeblikket i gang med at udskifte deres tropper, og i den forbindelse havde de bedt om at få det danske panserinfanterikompagni til at komme og hjælpe dem i overgangsfasen, så de nye soldater kunne komme ordentligt på plads.

Det var en opgave, som kompagniet gik på med krum hals og fornemme resultater til følge. Konkret skulle kompagniet sørge for, at den britiske lejr i Al Amarah ikke blev beskudt af raketter og morter-granater, og da de fleste af den slags angreb sker i nattens mulm og mørke, måtte kompagniet også operere om natten. Det betød, at der blev vendt op og ned på dag og nat for de cirka 100 soldater, som fik en på opleveren hos naboerne mod nord.

For Al Amarah er desværre ikke helt så roligt som det danske ansvarsområde, så de danske soldaters patruljer i området rundt om den britiske lejr bød på mange oplevelser. Godt beskyttet i deres pansrede mandskabsvogne oprettede de checkpoints, patruljerede rundt i området og foretog ransagninger af huse, som man mistænkte for at huse terrorister og våbenfabrikker. Og det gav resultater. Ved en ransagning fandt kompagniet en vejbombe-fabrik og fik anholdt seks.

Og efter et par dages engelsk mistænksomhed over for disse underlige vikinger, der pludselig dukkede op i deres lejr og aldrig rigtig blev set, fordi de kun kørte om natten, så vendte stemningen hurtigt blandt de engelske kolleger. Resultaterne af de danske soldaters indsats talte deres tydelige sprog.

Ifølge de engelske soldater havde der ikke været så meget ro i og omkring den engelske lejr de seneste seks måneder, som da danskerne begyndte deres patruljer i området. Så fra at være ukendte fremmede der kom og spiste deres mad, blev danskerne til sidst betragtet af englænderne som noget af en eliteenhed.



Med natlige patruljer, checkpoints og ransagninger sørgede det danske panserinfanterikompagni for, at briterne i Al Amarah kunne udskifte deres tropper i god ro og orden.