[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

- Denne øvelse er mere realistisk end en normal skarpskydning, siger chefen for Den danske Internationale Brigade (DIB), brigadegeneral Agner Rokos, der er ansvarlig for den afsluttende træning. Det drejer sig om den bataljon, der skal til Kosovo som KFOR Hold 11. Uddannelsen afsluttes fredag den 30. juli, og der er afskedsparade lørdag formiddag. Torsdag den 5. august afgår den første del af styrken til Kosovo.

Den afsluttende træning blev torsdag overværet af chefen for Hærens Operative Kommando, generalmajor Poul Kiærskou, der også vil være til stede under feltøvelsen, der løber hele fredagen.

Se flere fotos her
Om KFOR, hold 11 læs her



Der er opbygget en lille landsby, der hedder Hungerville, og da en patrulje bliver beskudt, søger soldaterne dækning og går i gang med at nedkæmpe de fjendtlige mål fra forskellige stillinger. Det virker mere realistisk end de normale skarpskydninger.
Foto: Per Amnitzbøl Rasmussen.