[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Obersten var ledsaget af kaptajn L.E. Jacobsen og formålet med besøget var et kontaktbesøg, samt ved selvsyn at konstatere om kompagniet løser de pålagte opgaver.



Chefen for Telegrafregimentet

Indledningsvis var obersten på besøg ved Kabul Mulit Nationale Brigade og ved DANCON, hvor obersten besøgte COMMCEN. Mandagen startede med at chefen og HF sektionsfø-reren med eskorte afhentede gæsterne og præsenterede dem for de signalenheder, som kompagiet har ansvaret for.

Obersten fik her lejlighed til at bese det avancerede signaludstyr som enheden råder over. Efter rundvisningen gik turen til ISAF hovedkvarter, hvor den største del af kompagniet opererer fra. Her fik gæsterne lejlighed til at træffe soldaterne, som meget stolte og beredvilligt kunne fortælle obersten om deres opgaver. Obersten brugte og-så lejligheden til at foretage peresonelrelaterede samtaler med de der havde ønsket det.

Tager vi kompagniet fra højre mod venstre kan vi berette om Command post der har været indblandet i forberedelserne til hjemtransporten ikke bare for vi danske soldater, men også for de udenlandske soldater som gør tjeneste i Signal Support Group (SSG) - hollændere, tyskere, belgier, englændere og amerikanere så det er en støre flok at holde styr og ikke mindst rede på. S 4 - forsyningssektionen er så småt ved at forberede overdragelsen af materiel og ikke mindst kvitteringer på alt det udleverede udstyr til vore afløsere.

Samtidig indløber der nye og særlige ordre om mere og mere udstyr og materiel til de enkelte sek-tioner, så det er en fortløbende procces som foregår i S 4. Samtidig er personellet begyndt at sende det udrustning retur – fiberpelse, langt undertøj, sweatere og den slags tøj, som der ikke er brug for i tempereaturer der nærmere sig 25 grader..

Vores altid hjælpsomme - Help Desk – fortsætter der meget høje serviceniveau og løser de stillede opgaver med en hurtighed og et smil, som har skaffet dem mange tilfredse kunder.
Telekonferencesektionen har stabiliseret arbejdet på et så højt niveau, at det nu ville være mere undtagelsen end reglen, hvis en videotelekonference ikke går igennem. Sektionen sat-ser på, at lave en rekordliste, som vil blive svær at slå eller blot at tangere.

Går vi til de lidt ”højere niveauer” – vores HF sektion, så har sektionsføreren jo ageret som bodyguard for obersten og hans følge, men samtidig har personellet været indblandet i en af de mange rokader, som foretages i hovedkvarteret for at skaffe mere plads, eller for at plac-ere de enkelte elementer mere hensigtsmæssige. Det sidste var tilfældet i denne uge og i snævert samarbejde med vores satellitmodtagersektion, har de i den forløbne uge flyttet det telt, hvor de opholdt sig.



Satelitmodtager

Kabelsektionen kan næsten ikke få armene ned efter de sidste mange ugers flotte og meget roste arbejde – dog fortsætter de ufortrødent og stabilt deres arbejdsindsats. Udover de sid-ste småtterier i Haciendaen, hvor de har færdiggjort arbejdet med et lille tilsnit af flot finish har sektionen arbejdet i hovedkvarterets bygning. Her har de blandt andet samlet telefon-kablerne og de optiske fibrekabler i framerummet, hvor de fordeles ud til den enkelte telefon og PC’er.

Men - uden et hoved - fungerer kompagniet ikke og det et faktisk urimeligt ikke at nævne, de som sidder og videreformidler de ordre som SSG modtager fra den internationale stab. Uden dem og deres måde at videreformidle ordrene på ville vi ikke kunne opnå de gode resultater som vi syntes vi opnår.

Men det er ikke kun kabelfolkene og – nå ja vi andre der har svært ved at få armene ned. Her i hovedkvarteret har vi en Volleyballbane hvor der særligt fredagformiddag bliver kæm-pet forrygende kampe på. To gange har kollegaer udfordret kompagniet og to gange har vi lammetævet dem helt Brøndby blå og gule – jo vi har humøret og moralen højt hævet og samtidig kan vi fortælle, at alle i kompagniet har det godt og at vi stadig passer på hinan-den og os selv.