[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Ugen har været rig på begivenheder af såvel arbejdsmæssig karakter, som af mere kammeratsskabs- og sammenholdsmæssig karakter. Men for at starte med det, som er vores hovedformål med at være i Afghanistan - nemlig at støtte og servicere hovedkvarterets (HQ) samlede opgave med signal støtte.

Vi skrev i sidste uge, at staben var ved at finde sig tilrette efter rotationen i begyndelsen af februar. Ja de er faktisk ved, at have fundet sig så godt tilpas, at de nu ønsker at foretage de nødvendige ændringer, som de mener, at der skal foretages, for at de kan arbejde optimalt. ”Men når det regner på præsten drypper det også lidt på degnen” – eller omsat til normalt sprog.

Når staben ønsker ændringer - ja så er der jo ”nogle”, der skal lave det ”grove” arbejde og det er i en stor udstrækning os – DCMKMP - der skal udføre opgaverne. Dem der måske mærker det mest, er vores altid hårdtarbejde kabelfolk. Knapt havde de færdiggjort selve hovedbygningen i HQ, før der er planlagt at der skal foretages ændringer.

Men var det blot en af de mange opgaver som vore kabelfolk har løst med held. En anden og måske lige så vigtig opgave var renoveringen af HQ interne højtaleranlæg, som er en nødvendig faktor i den sikkerhed som omgiver vores arbejde. Anlægget havde i enkelte situationer vist sig ikke at have den styrke, som gjorde at hele lejren kunne opfatte, hvad det blev meddelt over anlægget.

Denne mangel blev der rådet bod på, idet kompagniets næstkommanderende i samarbejde med Ældste Danske Officer tog på indkøbstur i Kabuls elektronikgade med henblik på, at købe 3000 meter højtalerkabel til udskiftning af en stor del af HQ højtalerkabel. Vore kabelfolk satte to mand på opgaven sammen med vores elektronikmekaninker, som på forbavsende kort tid og med et meget godt reslutat til følge kunne aflever et højtaleranlæg, som nemt kan konkurrere med højtalerne på Roskilde festivallen – næsten da. Succen var så stor, at knapt var anlægget afleveret, før at der blev lavet en ”prøvealarmering” en såkaldt ”bunkeralarm, hvor alle skal søge til den bunker, som er en medvirkende faktor til vores interne sikkerhed.



Bunkeralarm afblæst.

De øvrige sektioner fortsætter deres gode og stabile arbejde. Det er svært at rive enkelte sektioner ud – men dog voves det ene øje – HQ helpdesk – arbejder til stadighed meget målrettet med at give en god, høflig, instruktiv og korrekt hjælp når den enkelte bruger har behov herfor. Resultatet af denne indsats er venlige mails, hvor brugeren eller sektioner takker for den hurtige og professionelle måde, hvorpå de har følt sig behandlet af folkene i helpdesk.

Åh.... jeg bør retfærdighedsvis også rose videotelekonferencesektionen for deres nyeste succes 17 gennemførte og kun 2 negative konferencer - Wold wide - Well done.
Men når man først er kommet igang dukker den ene gode historie op efter den anden. To af kompagniets dygtige teknikere indenfor satelittelefoni har i ugens forløb afprøvet udstyr, som skulle indsættes i en satelitforbindelse mellem Bagham 50 km nord for Kabul og Kunduz i den nordlige del af Afghanistan. Udstyret er af den type, som man kunne se anvendt under den sidste Golfkrig af journalister.

Vore eksperter havde testet udstyret og nu skulle det blot opstilles i Bagham, men da holdet ankom til byen, var den strømtilslutning, som skulles anvendes ikke til rådighed og holdet måtte returnere til Kabul med uforrettet sag. Men vores ukuelige teknikere deltager gerne i endnu et nyt forsøg når strømtilslutningen er tilvejebragt.



To dygtige signalkommunikationsteknikere i arbejde

Vores kollegaer i Kabul Internationale Lufthavn (KAIA) har i denne uge besøg af teknikere fra Brunssum i Holland, der skal foretage en udskiftning af elektronisk materiel i lufthavn-ens omfattende serverrum.

Endvidere foretages der en opdatering af det meget tekniske udstyr, som vore folk har ansvaret over. Bemandingen i KAIA er ikke den mest overvæld-ende, men deres ansvarsområde er af en beskaffenhed, som kunne give andre sved på panden. Når vi endelig ser dem – ja så har de fuld knald på deres arbejde. Dog nævner en af bemandningen - en med længere erfaring i det afghanske end vi andre – at han ikke gider at drikke norske juløl i den ellers så hyggelige norske ”bar”.

På det sociale område har vi været beriget med 2 fødselsdage - en på 24 år og en på beskedne 33 år. Fødselsdagene - som blev fejret med henholdsvis en kage og 6 liter is. Det er en nydelse og en fornøjelse at være med til disse arrangementer med sang og kage. Vore tyske kollegaer havde tidligere på måneden forespurgt om, det ville være en god ide, at afholde en karnevalsaften i vores opholdssted – FUBAR – hvilket vi lidt forlystelsessyge danskere syntes, var en endog MEGET god ide.

Som sagt så gjort og vore kollegaer bestilte effekter fra tyske bryggerier og karnevalsforeninger til udsmykning af FUBARen. Da dagen oprandt, blev der pyntet og foretaget de nødvendige tiltag - så som amerikansk lotteri over nogle af de effekter, som var modtaget fra Tyskland. Der var udsendt en meddelelse over det interne mailsystem i HQ, at alle var velkomne til Karneval og at de som var udklædt ville modtage en gratis genstand - vand eller øl.
Det var en god og dejlig aften med masser af sammenhold og fælles hygge på tværs af alle nationer – et godt initiativ som vore tyske venner der havde taget.


DCMKMP INDIA nyder, at solen bager dejligt ned fra en næsten skyfri himmel og temperaturen kryber stille og roligt op til de tyve grader – men lige nu er det standhaftigt omkring 18 grader, hvilket er meget bekvemt. Vil glæder os til at fremvise vore glade og måske solbrune ansigter frem engang i april.