[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]
Den danske bataljon i Irak har en meget vigtig men altså desværre også farlig opgave i forbindelse med genopbygningen af Irak. Dagens to hændelser understreger, at uanset hvor god en uddannelse vore soldater har og hvor godt de er udrustet, så er der en risiko. Denne risiko er vore soldater konstant opmærksomme på og de lærer af den. Den danske bataljon vil fortsætte med sin hidtidige professionelle opgaveløsning, og de to hændelser medfører således ikke nogen indskrænkninger i bataljonens operationer.
De to let sårede i det første angreb er Konstabel Kasper Myrup, der har flækket venstre øjenbryn og fået overfladiske skrammer på venstre skulder. Den anden sårede er Konstabel Martin Olsen, der er blevet let såret af et mindre metalstykke, der ramte ham i panden. Begge er nu udskrevet fra det britiske felthospital.
Den sårede ved det andet angreb er Konstabel Anders Sommerfeldt Nedbo, der har fået en kraftig hjernerystelse. Han er nu vågen og i en stabil tilstand, men er fortsat indlagt på det britiske felthospital.
Alle tre soldater er fra Prinsens Livregiment i Skive.
Det danske personel er alle udrustet med hjelm, fragmentationsvest og beskyttelsesbriller. Dette beskyttelsesudstyr anvendes, når enheder fra den danske bataljon er indsat samt i øvrigt efter den stedlige førers bestemmelse. Udstyret skal bl.a. beskytte den enkelte soldat mod fragmenter udløst som følge af sprængninger, herunder netop vejbomber (IED). Det er vurderingen, at dette har været medvirkende til, at de pågældende ikke blev kvæstet mere, end tilfældet er.
Det sydlige Irak, hvor de danske soldater er stationeret er et relativt stabilt område, men der har været adskillige angreb på vore britiske kolleger i området med sårede og dræbte til følge. De to angreb er således heller ikke de første på danske soldater, idet der har været tilsvarende vejbombeangreb d. 22. april, 17. august og 19. august 2004. I alle tre tilfælde dog uden personelskade.
Om det faktum, at der var tale om to angreb er et udtryk for, at angrebene var indbyrdes koordineret og herunder om angrebene med overlæg var rettet mod danske styrker, kan der på nuværende tidspunkt ikke siges noget om.
Af nedenstående kort fremgår det, hvor hændelserne skete.
Den danske bataljon er tildelt både pansrede og upansrede køretøjer. Dette giver bataljonschefen mulighed for at foretage en afbalanceret indsættelse i forhold til udviklingen og det aktuelle trusselsniveau. Derfor kan der anvendes både pansrede og upansrede køretøjer, når bataljonen indsættes. Fordelen ved anvendelse af upansrede køretøjer er, at der signaleres åbenhed overfor den lokale befolkning, hvilket giver mulighed for dialog. Omvendt er det selvfølgelig altid muligt at indsætte de pansrede køretøjer, såfremt situationen skulle udvikle sig kritisk. Det skal understreges, at det selv ved udstrakt anvendelse af pansrede køretøjer, aldrig vil være muligt at beskytte sig fuldt ud mod alle former for angreb på de danske styrker.
Se også TV Midt-Vest indslag om dagens episoder med de involverede soldater fra Skive.