Nyheder
Forlig
Døgnrapport
Arrangementer
Følg Forsvaret
Forsvarets arealer
Publikationer
Ørn købt fri af danske soldater
Da soldaterne fra panserinfanterikompagniet lørdag den 29. maj gennemførte en omfangsrige og meget grundig housesearch operation, i Ash Shirsh området, gjorde de et usædvanligt fund.
2. juni, 2004 - Kl. 02.00
[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]
I et af de fattigere kvarterer i byen, beboet af marskarabere, lå der i en indhegning i ydervæggen til et hus en stor og meget levende ørn. Den tilhørte tilsyneladende et af de lokale børn, men så tydeligvis ud til ikke at blive behandlet særligt godt.
Den lå i krampagtige omstændigheder og manglede den ene fod. Øjensynligt fordi den havde en snor bundet så stramt fast, at den havde amputeret den.
Efter operationen lå ørnen stadig i soldaternes bagtanker. Der er nemlig visse ting der skærer i selv den hårdeste infanterists hjerte, og én af disse ting er ydmygelsen af stolte væsener, der hører hjemme i fred og frihed.
Lørdag aften havde samvittigheden skyndet til handling, og missionen lå klart: Panserinfanteristerne måtte vende tilbage til Ash Shirsh under ledelse af overkonstabel Skov for at købe fuglens fri. Drengen i landsbyen ville dog nødigt sælge sit kæledyr, men efter en udmattende forhandling, blev ørnen overdraget for en mindre formue der svarede til familiens samlede indkomst i to måneder($100).
Tilbage i lejren blev ørnen, nu kendt som Kaliffen af Qurnah, sluppet løs efter en middagsmad bestående af en halv rå grillkylling og kildevand. Kaliffen var dog til soldaternes skuffelse ikke rede til at forlade lejren, som det var tiltænkt.
Teorier som langvarende fangeskab og klippede fjer såvel som traumatiske oplevelser og tamhed florerede, men soldaterne blev til sidst enige om at lade de sagkyndige lave vurderingen. Således er Zoologisk have og Hirtshals Ørnereservat undervejs til at blive kontaktet. Og fra panserinfanterikompagniets side mangler der ikke frivillige zoologaspiranter. Hvis det er menneskeligt muligt, skal Kaliffen se sit rige fra oven, som naturen tiltænkte det.
Kaliffen har for tiden fundet bolig i en rigt udbygget ørnerede på det sandede tag ovenpå en af de talrige bunkere i lejren. Den er fri til at forlade os når den lyster, men indtil da er Kaliffen vores ærede gæst.
Og chefens reaktion på at hans drenge havde slæbt endnu et kæmpe kødædende dyr ind i kompagniets private område?
Som faderen der taler til sin knægt, der har bragt en herreløs hvalp ind i huset: "Den skal bare have det godt, og det er JERES ansvar under alle omstændigheder!"
Her fodres ørnen
I et af de fattigere kvarterer i byen, beboet af marskarabere, lå der i en indhegning i ydervæggen til et hus en stor og meget levende ørn. Den tilhørte tilsyneladende et af de lokale børn, men så tydeligvis ud til ikke at blive behandlet særligt godt.
Den lå i krampagtige omstændigheder og manglede den ene fod. Øjensynligt fordi den havde en snor bundet så stramt fast, at den havde amputeret den.
Efter operationen lå ørnen stadig i soldaternes bagtanker. Der er nemlig visse ting der skærer i selv den hårdeste infanterists hjerte, og én af disse ting er ydmygelsen af stolte væsener, der hører hjemme i fred og frihed.
Lørdag aften havde samvittigheden skyndet til handling, og missionen lå klart: Panserinfanteristerne måtte vende tilbage til Ash Shirsh under ledelse af overkonstabel Skov for at købe fuglens fri. Drengen i landsbyen ville dog nødigt sælge sit kæledyr, men efter en udmattende forhandling, blev ørnen overdraget for en mindre formue der svarede til familiens samlede indkomst i to måneder($100).
Tilbage i lejren blev ørnen, nu kendt som Kaliffen af Qurnah, sluppet løs efter en middagsmad bestående af en halv rå grillkylling og kildevand. Kaliffen var dog til soldaternes skuffelse ikke rede til at forlade lejren, som det var tiltænkt.
Teorier som langvarende fangeskab og klippede fjer såvel som traumatiske oplevelser og tamhed florerede, men soldaterne blev til sidst enige om at lade de sagkyndige lave vurderingen. Således er Zoologisk have og Hirtshals Ørnereservat undervejs til at blive kontaktet. Og fra panserinfanterikompagniets side mangler der ikke frivillige zoologaspiranter. Hvis det er menneskeligt muligt, skal Kaliffen se sit rige fra oven, som naturen tiltænkte det.
Kaliffen har for tiden fundet bolig i en rigt udbygget ørnerede på det sandede tag ovenpå en af de talrige bunkere i lejren. Den er fri til at forlade os når den lyster, men indtil da er Kaliffen vores ærede gæst.
Og chefens reaktion på at hans drenge havde slæbt endnu et kæmpe kødædende dyr ind i kompagniets private område?
Som faderen der taler til sin knægt, der har bragt en herreløs hvalp ind i huset: "Den skal bare have det godt, og det er JERES ansvar under alle omstændigheder!"
Her fodres ørnen