På plads i Kabul

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Både på første og tredje rotation var der nogen af os, som var uheldige nok til at få en overnatning i Termez.

Termez ligger i Usbekistan helt op til grænsen til Afghanistan og er et transitområde for at komme til Kabul. Klimaet i Termez er meget ubehageligt med en høj luftfugtighed og temperaturer midt på dagen, der nærmer sig de fyrre grader. Er man strandet i Termez, har man ingen muligheder for at se sig om, idet man ikke må forlade området, der er indhegnet.

For os bestod det af nogle telte til at overnatte i og et cafeteria, hvor man kan få noget at spise. Der er et par toiletcontainere og nogle badecontainere, for at det skal være muligt at være dér op til flere dage. Sagt på en anden måde er stedet temmelig kedeligt.

Vi havde, naturligt nok, en overdragelsesperiode fra hold 3 til hold 4. Perioden blev brugt fornuftigt. Vi fik mange gode informationer af hold 3, som er med til at gøre vort arbejde enklere. Der er god grund til at bruge de erfaringer, som tidligere hold har høstet.

Men skal sandt siges, så var det godt, både for hold 3 og for hold 4, at vi søndag den 20. juli kunne sige farvel til de sidste, så vi for alvor kunne blive herre i eget telt!

Der var overdragelsesparade fredag den 18. juli, hvor vi officielt fik det fulde ansvar for den danske del af missionen i Afghanistan. Umiddelbart efter paraden spiste vi en ualmindeligt lækker middag, som især 2 gange Ole fra hold 3 havde stået for, men mange af os fra hold 4 havde fået endnu en funktion, vi var blevet udnævnt til køkkenhjælpere, afryddere og opvaskere. Det blev en vellykket aften - de sidste fra hold tre var glade for at slippe tøjlerne og vi selv stod på spring til at tage over.



Oberstløjtnant Birger Mejlholm (th.) afgående chef hilser velkommen til sin afløser oberstløjtnant Jan Ehlers

De første arbejdsdage, hvor hele hold 4 har været på plads, har været hårde. Vi skal vænne os til klimaet og det er en hård prøve for de fleste af os. Det er meget underligt for de fleste, at det næsten er umuligt at arbejde midt på dagen, fordi temperaturen sniger sig op mod de fyrre grader i skyggen. Hvad temperaturen er i vore køretøjer, er der ingen, der ved, men den er høj.

Der er en del, som har været syge på grund af skiftet fra det danske klima til det tørre, støvede, varme klima, som kendetegner livet på højsletten. Mange har haft dårlige maver, og ganske mange har haft problemer med at opretholde væskebalancen. Det er meget svært at drikke så meget, som vi skal, og hvis vi ikke drikker nok, så bliver vi meget hurtigt sløve, trætte og i værste fald syge. Men i løbet af de seneste dage, er det gået mærkbart fremad.

Vore forbindelsesofficershold er alle kommet godt i gang med at løse de opgaver, der er pålagt dem. De kører meget, og de har fået mange gode kontakter, som er nyttige i det daglige arbejde.

De får også ad hoc opgaver, som skal løses med meget kort varsel. Som et eksempel kan nævnes, at en del flygtninge forleden satte sig i besiddelse af et område nord for Kabul International Airport.

Området er privat ejendom, så det har kostet nogle spekulationer, og mange ture til området, for at undgå, at der skal opstå uroligheder.

Det er grundlæggende meget positivt, at flygtninge begynder at vende tilbage til Kabul, fordi det antyder, at mange er ved at få et håb om, at fred og sikkerhed er ved at vende tilbage i Kabul efter mange års blodig borgerkrig, Kabul er desværre slet ikke parat til at modtage alle de flygtninge, som ønsker at vende tilbage til byen. Der er mangel på vand, elektricitet og kloakering, store områder af byen er præget af en chokerende fattigdom, der virker surrealistisk på os fra det trygge og rolige Danmark.



Stemningsbillede