[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

  • Sagen omhandler 4 afhøringer af tilbageholdte irakere i tiden fra marts til juni 2004.
  • Både før, under og mellem afhøringerne skal de pågældende være tvunget til at indtage stressende og efterhånden smertefulde stillinger og med fysisk magt at være blevet fastholdt i disse stillinger.
  • De tilbageholdte skal være blevet verbalt ydmyget bl.a. ved at blive tiltalt på særligt for muslimer krænkende måde.
  • De pågældende skal i et vist omfang være blevet nægtet adgang til føde og vand samt toilet i forbindelse med afhøringerne.
  • Der er endvidere mistanke om, at ansvarlige chefer i et vist omfang har godkendt forholdene eller undladt straks at gribe ind og iværksætte undersøgelse, da de fik kendskab dertil.
  • Der er ikke mistanke om, at de tilbageholdte er slået eller sparket.
Det er den militære anklagemyndigheds opgave at undersøge i hvilket omfang, der er tale om strafbare forhold, og hvilke personer, der i givet fald skal søges gjort strafferetligt ansvarlige.

Forespørgsler fra pressen vedrørende sagen kan rettes til specialkonsulent Peter Otken, telefon 33 93 20 22.