[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Lejren har fået en ny spisesal med TV, aircondition og et større køkken.

Tidligere har spiseteltet udover sved også været plaget af støv og sandstorme. En enkelt gang er det endog blevet blæst omkuld af en mindre tornado. Den nye spisesal giver altså både bedre hygiejniske forhold og beskytter mod vejrliget, der kan være ret barskt herude i ørkenen.



Madglæden er tilbage, efter at de danske soldater i Camp Eden har fået ny spisesal.

Seks tornadoer
Tornadoer er et ret almindeligt fænomen her i den irakiske ørken. Ved middagstid kan man som regel observere et par stykker, hvis man stiller sig op i et af lejrens tårne og skuer ud-over det indtørrede marsk land. Helt op til seks stykker er på den måde blevet observeret på en gang.

De kommer i større og mindre udgaver, og heldigvis er lejren indtil videre kun blevet ramt af de mindre. Tornadoerne opstår ved at solen opvarmer ørkensandet og dermed skaber en kraftig opstigning af varm luft fra jordoverfladen.



En stor og en lille tornado uden for lejren. Nogle gange viser der sig op til seks tornadoer på en gang

Luftfugtigheden stiger
Det skulle dog være slut med tornado sæsonen for denne gang. Vinden er vendt lidt tidligt i år, så i stedet for den knastørre støvede vind fra den arabiske ørken, får vi nu den fugtige vind fra den Persiske Golf.

Det betyder, at vi de næste to måneder slipper for støv og sandstorme, men til gengæld har vi så en luftfugtighed, der er betydeligt højere end i Danmark, hvorfor varmen sandsyn-ligvis kun bliver et større problem for de fleste.

Skrøbelig forbindelse
Det ekstreme klima rammer også vores satellitforbindelser. De er ellers af bedste kvalitet, men hernede i ørkenen kan alt bryde sammen. Forbindelserne består af nogle parabolan-tenner i elefantstørrelse, der i sagens natur er nødt til at stå ude i solen.

Blandt andet kører alle vores telefon og Internet forbindelser hen over dem. I øjeblikket slukker vi dem om dagen, for at de ikke skal blive overophedede, men på sigt frygter vi, at de skal gå ned og derfor skal repareres. Indtil videre virker de dog endnu, og det håber og beder vi til, at de bliver ved med.

Roligt i området
Sikkerhedssituationen har ikke ændret sig væsentligt i den forgangne uge. Den lette opkla-ringseskadron har stoppet et par stammefejder, og militærpolitiet patruljerer vejene og overvåger udleveringen af benzin og diesel. Der har dog været et par episoder, hvor radi-kale muslimer har overfaldet de såkaldt kristne butikker.

Butikkerne, der ikke nødvendigvis er ejede af kristne, sælger vestlige varer som musik, al-kohol eller pornografisk materiale.
Det er selvfølgelig en udvikling som bataljonen tager meget alvorligt, men hvordan det ud-vikler sig, kan vi først vide om nogle uger.