[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

De daglige opgaver med patruljering og check points kræver mange ressourcer, men opgaverne bliver løst. At der bruges forholdsvis mange ressourcer på patruljering og check points betyder, at der er færre til at hjælpe med at bygge lejren op, men arbejdet skrider alligevel frem som forventet. Det betyder blandt andet, at de første er flyttet ind i beboelsescontainerne – de såkaldte pre-fabs.



Som nogle af de første er Rene Kjærgaard og hans to stuekammerater Søren Schmidt og Martin Lynge fra den lette opklaringseskadron flyttet i en beboelses-fab med bedre aircondition end i teltene. – Jeg er overrasket over, at vi allerede nu kan flytte ind, siger Rene
KJærgaard.


Opbakningen hjemmefra mærkes tydeligt ved blandt andet en masse ekstra materiel dels er ankommet og dels er på vej. Det drejer sig for eksempel om air-condition til telte og beboelsescontainere, blæsere med mere.
Nogle ting bliver købt i Kuwait, mens andet bliver skaffet hjemme i Danmark. Materiel, der skal sendes fra Danmark, kommer frem med en vis leveringstid, da det tager fire uger med skib eller to uger med lastbil. Endelig sendes der ugentligt en del materiel og forsyninger med fly.

Situationen i det danske ansvarsområde har ikke givet anledning til, at der er ændret på forholdene for patruljer. Det betyder, at der patruljeres i alle tre typer patruljekøretøjer, som DANCON/IRAK har med. Det vil sige de pansrede køretøjer Eagle og PMV samt den jeep-lignenede bil Mercedes GD.

Alt i alt har soldaterne det godt og dag for dag bedre og bedre forhold.
Senest har forsvarsministeren peget på, at der nu er 11 MP-soldater på vej ned for at hjælpe de 12 MP’er, der er i lejren på nuværende tidspunkt.

De nye MP’ere skal blandt andet hjælpe til med de mange opgaver af mere politimæssig karakter, som DANCON/IRAK har. Et af de områder som Irak-styrken arbejder meget med er bekæmpelse af kriminalitet samt uddannelse af det lokale politi.




To gange Christian Pedersen fra 2. deling Let Opklarings Eskadron flytter ind i deres fremtidige hjem. Opklaringsfolkene arbejder ofte i nattetimerne og har derfor behov for et køligt sted at hvile i dagtimerne. Det har de nu.