[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]
Et par gange er patruljer fra den danske bataljon nemlig kørt ind i sådanne opgør mellem irakiske stammer.
Opgørene er på ingen måde et nyt fænomen, tvært imod er der en gammel tradition for disse opgør stammerne imellem. Med jævne mellemrum koster de dødsfald.
Danske patruljer i Irak har i denne uge et par gange stødt på opgør mellem irakiske stammer. Danskerne har i den forbindelse måtte skyde varselsskud mod irakerne, der var bevæbnede. Der er en årelang tradition for stammeopgør, og opgørene har intet med angreb på de danske styrker at gøre.
Det DANCON/IRAK hæfter sig ved er, at opgørene på ingen måde er rettet mod danske soldater eller soldater fra koalitionsstyrken. Faktisk har de lokale i det danske ansvarsområde intet imod, at de danske soldater medvirker til at standse netop stammeopgør og kriminalitet, så der kan blive ro og stabilitet.
I det hele taget er situationen i det danske ansvarsområde vanskelig at sammenligne med situationen længere mod nord omkring Bagdad, hvor de amerikanske styrker arbejder under helt andre betingelser, der i langt højere grad minder om krig. Det har da også fået den amerikanske øverstkommanderende til at sige, at det i det amerikanske område er ren guerilla-krig.
Men da Bagdad-området er præget sunni-muslimer, som var Saddam Husseins støtter, mens det danske ansvarsområde er præget af shia-muslimer, så er der tale om helt forskellige miljøer. Shia-muslimerne i det danske ansvarsområde led hårdt under det tidligere regime.
Faktisk viser de lokale i det danske ansvarsområde mere og mere engagement i genopbygningen af deres land.
Det betyder blandt andet, at chefen for den danske styrke oberst Niels H. Bundsgaard har fået succes med at stable et sikkerheds-council på benene. Dette council skal arbejde med at operette lokale sikkerhedsværn, som skal bevogte eksempelvis vandpumpestationer og banker.
I øjeblikket bevogter de danske og litauiske soldater de vitale installationer for at sikre dem mod røverier og tyverier. Bevogtningen sker dog i samarbejde med lokale vagter.
At der bliver sat en ny vandpumpe op, som kan give drikkevand til flere hundrede familier, holder nemlig ikke tyvene tilbage fra at stjæle pumpen, hvis tyvene ellers kan se en mulighed for at tjene lidt penge.
Derfor ser den danske bataljon også frem til, at der kommer flere danske soldater ned for at hjælpe med at løse de meget vigtige opgaver. Blandt andet er 11 militærpolitifolk på vej, og netop militærpolitiet arbejder i øjeblikket meget hårdt med at uddanne og bakke det lokale irakiske politi op, så det står godt rustet til at tage kampen op mod de kriminelle. For øjeblikket lider det irakiske politi under, at der traditionelt ikke er respekt for politiet, fordi politiet tidligere var regimets folk.
Den danske bataljon i Irak havde lørdag besøg af den nye divisionschef den engelske generalmajor Lamb (th). Generalen fik et godt overblik over Camp Eden, da inginørdetachementet inviterede ham og chefen for den danske bataljon oberst Niels H. Bundsgaard (midten) op i en lift.
Ugen har også været en irakisk jubilæumsuge. Dagene 16. og 17. juli er nemlig mærkedagene for henholdsvis Saddam Husseins indsættelse som præsident og for revolutionen. Kasettebånd med en stemme, der hævdes at være Saddam Husseins, proklamerede overfald på koalitionsstyrkerne i den anledning. I det danske ansvarsområde har der overhovedet ikke været tiltag, der kunne minde om angreb. Kun opgør stammer imellem.
I de danske lejre er arbejdet fortsat. Både i NSE’et Camp Yggdrasil og i hovedlejren Camp Eden er opbygningen nu så langt, at det minder mere og mere om det færdige resultat.
Således er der i slutningen af denne uge store flyttedag for mange af kontorerne i Camp Eden, som rykker ind i de containere, der skal være det permanente opholdsted fremover.
Næste fase bliver så at bygge beboelses-containere til stabs-, og logistikfolkene, som indtil videre bor i telte. Vel at mærke telte, der har glimrende air-condition, så temperaturerne om natten kan holdes mellem 20 og 30 grader. Og det er koldt på disse breddegrader, så folk må krybe ned i soveposerne for at holde varmen.
Varmen er til gengæld ikke noget problem for de danske soldater længere. Efterhånden har danskerne vænnet sig til at opholde sig i temperaturer, der i eftermiddagstimerne når helt der op, hvor et termometer til 70 grader ikke slår til længere – de temperaturer er dog i solen og ikke i skyggen.
De danske soldater er så vant til at arbejde i varmen, at flere og flere begynder at dyrke motion, eller FUT, som det kaldes på militær sprog.
De danske soldater har efterhånden vænnet sig så meget til varmen, at flere og flere er begyndt at løbetræne, dyrke aerobic eller anden form for motion.