Succes med uforudset projekt

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Blandt de mange projekter, der er blevet sat i gang, mens den danske styrke har været indsat i Irak, kan især et trækkes frem.
Ikke fordi det er bedre, eller mere værdifuldt end de øvrige projekter, CIMIC-folkene har gang i.

Disse kan ikke berømmes nok.
Men alene fordi det er et projekt, der er opstået, mens styrken har været indsat.
Det var på ingen måde forudset.
Alligevel har det en effekt for den lokale befolkning, som de kan mærke her og nu.
Og udgifterne er minimale, ja, nærmest ikke eksisterende.



Det er dette hospital i al-Medinah, der tre gange om ugen er blevet rammen om et enestående CIMIC-projekt udført af danske læger.

Bataljonens læger har – groft sagt – indtaget et sygehus i byen al-Medinah i nærheden af den danske lejr. Indtaget, fordi der stod et komplet sygehus, med personale, udstyr og sengepladser, men uden læger.
- De lokale læger kan ganske enkelt tjene flere penge andre steder, så de ønsker ikke at tage arbejde på et lokalt sygehus, fortæller initiativtageren til dette projekt, overlæge Iver Christensen.

I løbet af ganske kort tid er det blevet fast, at de danske læger har konsultation, ambulante behandlinger og mindre operationer på sygehuset tre gange om ugen. Ved hver konsultation er der mindst ti patienter, der bliver undersøgt eller behandlet, og ved enkelte lejligheder kan antallet nå op over 30 på en dag.

- For at forebygge enhver misforståelse, så lad mig slå fast, at vores primære opgave som læger ved bataljonen er at kunne tage os af vore egne soldater, hvis de kommer noget til, siger Iver Christensen. Det kan vi, og det er vi hele tiden klar til. Det betyder – heldigvis – at megen af vores tid går med at lave ingenting i lejren.
Den tid kan vi lige så godt bruge på at hjælpe andre mennesker.

Udsendt flere gange
Overlæge Iver Christensen er til daglig ortopædkirurg ved Rigshospitalets Traumecenter i København. Det er ikke første gang, han er i udlandet for at hjælpe blandt mennesker i nød. Han har tidligere været Ulandsfrivillig i Zambia, og han var med som læge ved det voldsomme jordskælv i Indien for to år siden.

- Selv om vi kan udføre en del på det lokale sygehus, så er der dog også nogle begrænsninger, fortæller overlægen videre. Vi kan ikke lave egentlig ortopædkirurgi, for selv om sygehuset har mange ting, så er kvaliteten ikke god nok efter almindelige ortopædkirurgiske principper.

Men vi kan lave megen ”oprydning” efter andre kirurger, siger han videre. Vi har mange lokale patienter, som har været i gang med en behandling et eller andet sted, en behandling, der aldrig er blevet gjort færdig.

Vi har adskillige eksempler på patienter, der har fået sat forskellige former for skinner eller andre hjælpemidler ind i knoglerne, som så aldrig er blevet fjernet igen. Vi har opereret den slags ud af folk, der har gået med dem i fem-seks måneder. På Rigshospitalet ville de samme ting være blevet fjernet efter højst to måneder.

Og først da kan patienterne komme i gang med genoptræning, så de hurtigt kan komme til at klare sig selv.

Infektioner, f.eks. bylder, er også en af de lidelser, de danske læger ser ofte.
- Bylder er utroligt smertefulde, men vi kan med et meget lille indgreb få hul på disse bylder, og dagen efter er patienten faktisk rask, fortæller Iver Christensen.



Hjælpemidler som dette skulle have været fjernet for flere måneder siden. Her må overlæge Iver Christensen bruge en almindelig skiftenøgle i kirurgiens tjeneste.

Lige før udløb
Det er faktisk utroligt meget, der kan udrettes for ganske få midler, fortsætter overlægen, og det er faktisk omkostningsfrit for den danske stat. Vi holder eksempelvis nøje øje med udløbsdatoer for medicinpræparater, og umiddelbart før, disse skulle have været sendt hjem til destruktion, bruger vi dem til de lokale patienter, der har brug for det, så det er reelt ting, der allerede er betalt, vi bruger.

Og så sparer man hjemtransporten og udgiften til destruktion.
Hvis man fra forskellige steder i Irak hører om dårligt samarbejde mellem koalitionsstyrkerne og den lokale befolkning, så er det ikke fra det danske ansvarsområde, og slet ikke omkring det lille sygehus.

- Vi har et meget fint samarbejde med det lokale personale på sygehuset, siger Iver Christensen. Vi kommer ikke bare og fortæller, hvordan det skal gøres. Vi lytter til deres mening, og vi har nogle meget kvalificerede diskussioner. Når vi har konsultation, bruger vi sygehuschefens kontor.

Overlægen lægger megen vægt på, at den tid, han og det øvrige sanitetspersonel er i Irak, skal være kvalitetstid. Derfor inddrager han også enhedens sygepassere i arbejdet, selv om de ikke kan gå direkte ind og støtte ved en operation.

- Det har været en meget spændende oplevelse at være med, siger konstabel Anders Bruun Rasmussen, og det er en fornøjelse at se, hvor glade folk er flor det arbejde, der bliver udført. Folk venter simpelthen udenfor hospitalet på, at de danske læger skal komme.



Overlæge Iver Christensen (th) inddrager sit personel fra den danske lejr i mest muligt, og konstabel Anders Bruun Rasmussen føler, at han også på et område oplever meget i Irak.

Foto: Iver Christensen m.fl.