[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

”En, to, tre…” Jo, der bliver talt meget i Camp Eden og Yggdrasil for tiden. Overdragelsen fra hold 2 til hold 3 er i fuld gang, og det indebærer blandt andet, at alt materiel skal tælles op. For der skal jo som bekendt være styr på stumperne.



Der tælles til den store guldmedalje, så der er styr på, hvor meget hold 3 overtager fra hold 2. Her er det spejdere fra 3. deling, der får styr på stumperne.

Sammen med alt materiellet overtager hold 3 også ansvaret for den danske indsats i Irak for de næste seks måneder. Og der bliver noget at se til. Hvor hold 2 i sine fire måneder havde et område på størrelse med Fyn at holde styr på, skal Hold 3 med hjælp fra et britisk kompagni de næste seks måneder operere i et område, der er cirka dobbelt så stort.

Det betyder, at der er travlhed i disse dage. For overtagelsen sker inden for et meget kort tidsrum, men alligevel foregår alt i god ro og orden. Hold 2 har tilrettelagt et godt program for alle enheder, som blandt andet også inkluderer at soldaterne i Spejdereskadronen og Panserinfanterikompagniet meget hurtigt kommer med ud på patrulje, så de kan få gode råd og fif, inden hold 2 vender de solbrændte næser og erfaringen mod nord.

Sådan en tur rundt i det danske ansvarsområde giver også et meget godt indblik i, hvor privilegerede vi danske soldater trods alt er. I de danske lejre er der rindende vand, rigtige senge, P3 på radioen og dygtige kokke og bagere. Det er måske noget, man tager for givet, men når man ser, hvordan mange irakere bor i lerhytter med sivtag, får det alligevel de fleste til at værdsætte disse små goder ekstra meget. Samtidig giver turen rundt i området også et indtryk af, at det altså ikke er alle beretninger om situationen i Irak, der skal tages for gode varer.
De danske soldater er meget velkomne og populære blandt irakerne i det danske ansvarsområde. Det kan man blandt andet se på, at børn overalt styrter hen mod de danske køretøjer for at hilse og lige stikke tommeltotten i vejret som tegn på, at vi bare er ”okay.”



Kreativiteten bliver sat på prøve, når et rum på cirka 2,5 gange 6 meter skal indrettes til et hyggeligt værested for de næste seks måneder. Sådan ser en FAB ud, før der kommer grej ind…

Men det er ikke kun opgaverne i terrænet, der har prioritet. Det gælder også om at komme på plads i lejren. Beboelsescontainerne (FAB’erne) bliver indtaget, efterhånden som de forskellige rotationshold ankommer, og så bliver de kreative evner ellers efterspurgt. For hvordan får man indrettet et rum på cirka 2,5 gange 6 meter til en hyggelig hybel, når der også skal være plads til tre køjer, tre skabe og ikke mindst tre mand? Løsningsforslagene er mange og kreativiteten stor, for det er vigtigt, at man har et sted, hvor man kan slappe af og måske lade tankerne flyve mod nord.



…og sådan kan den se ud efter panserinfanterister har indrettet sig med skabe som skillevægge.