[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

da der har været 15 graders varme og på de fleste dage også sol. Ud over manglen på julesne og savnet af familien, var alt som det skulle være juleaften. Spiseafsnittet var pyntet til jul med hjemmelavet julepynt og ikke mindst havde NSE modtaget et rigtigt juletræ fra Danmark.

Et 3,5 meter højt juletræ med tilhørende lyskæder og julestjerne blev leveret ca. en uger før juleaften, sammen med andre forsyninger til NSE.
Feltpræsten bidrog også til julestemningen, idet han tog turen fra Camp Eden til NSE således at alle der havde lyst, kunne komme til julegudstjeneste.

Maden lod heller ingenting tilbage, da køkkenet havde anstrengt sig ekstra i dagens anledning. Der blev serveret and og flæskesteg, brune og hvide kartofler og selvfølgelig en god brun sovs. I anledningen af julen havde chefen tilladt at der kunne drikkes ét glas rødvin pr. mand hvis man ønskede det. Desserten var risalamande og selvfølgelig med mandler i, hvilket sædvanen tro fik enkelte til at spise mere end de ellers ville havde gjort.


Dansk julebord i Irak

Efter spisningen blev juletræet trukket ud midt i spiseafsnittet og der blev danset om juletræ med de der til hørende julesange. Det var dog tydeligt, at det er noget forskelligt hvorledes julesangene synges i de forskellige landsdele, men sunget blev der og traditionerne blev holdt i hævd.

For nu at folk ikke skulle faldt alt for dybt ned i stolen oven på sang og dansen om juletræ, var der arrangeret en julequiz, der satte de efterhånden meget mætte soldater på en sidste prøve denne juleaften. Quizzen blev gennemført samtidig med at der blev spist større mængder hjemmelavet konfekt og småkager.

Alt i alt en meget vellykket juleaften, der indeholdt alt dog undtagen familien. Familien blev klaret over telefonen, selv om det naturligvis ikke er det samme.

Juledag var der mulighed for at sove lidt længere end normalt og der blev serveret et stort julemorgenbord med nybagt franskbrød, bacon, varm leverpostej og meget mere.

2. juledag var der julefrokost for dem der ikke havde andre gøremål. Endnu engang havde køkkenet gjort alt for at maden skulle minde mest muligt om en dansk julefrokost, dog uden øl og snaps!


NSE modtager (Jule) gods fra Danmark.

Ud over juleaften og juledag har NSE dog haft en travl jul. Umiddelbart før jul afhentede NSE et større antal containere i Kuwait havn. Disse containere skal når de kommer til NSE pakkes ud så hurtigt som muligt, således at den danske bataljon kan få de forsyninger de har bestilt.

Julen ændrer ikke ved at der kommer forsyninger, post mm. der skal hentes, registreres og videresendes af NSE. Der skal også stadig afhentes og leveres soldater i Kuwait lufthavn, der skal til eller kommer fra Danmark. NSE’s køretøjer skal også vedligeholdes og klargøres til syn selv om det er jul.


Containere omlæsses i NSE IRAK.

Kort sagt har julen ikke betydet at NSE har kunne slappe af, snare omvendt, der er fortsat mange ting der skal gøres hver eneste dag. Den danske bataljon forventer at NSE skaffer forsyningerne af enhver art til den rette tid. Det lægger vi i NSE’et alt vores energi i, ligegyldigt om der er jul eller ej.

Der er dog ingen sure miner af den grund, alle ved at NSE har en opgave der skal løses og det skal gøres bedst muligt. Opgaven at støtte det Irakiske folks genopbygning af deres land er ikke nem, men absolut nødvendig, hvis levevilkårene for Irakerne skal forbedres og den demokratiske proces skal fortsætte i en positiv retning.
For de danske soldater i det nationale støtte element, er der således ingen tvivl om, da det gør en forskel, at der er danske soldater i Irak.


Varene er omlæsset og klar til udkørsel til det danske personel.