[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Alle fik et godt billede af området, kulturen og ikke mindst deres kommende respektive opgaver.

Hjemrotationen af hold 9 startede allerede så småt i uge 6, hvor den første mand fra NSE hold 9 smuttede den 7. februar. Vi nye i Skopje Lufthavn skulle overtage den første hovedrotation den 12. februar, hvor vi fik 230 mennesker herned, og der blev sendt ca. 100 hjem.

Der var små begynderfejl internt i NSE, men ingen der fik konsekvenser for dem, der skulle hjem. Dette kan måske skyldes, at der jo var tid nok, da flyet fra Danmark var 1,5 time forsinket grundet tekniske fejl.

Den sidste rotation, den 15. februar, gik ud over al forventning, hvilket for det første skyldtes en god overdragelse fra hold 9, men også en god indsats fra NSE egne folk og Transportsektionens folk fra Camp Olaf Rye.

Det skal lige siges, at hver mand har 2 køjesække og 1 rygsæk med. Dette giver en samlet bagagevægt på ca. 80 Kg. per mand, hvilket bliver læsset i flycontainere med håndkraft af førnævnte personale. Der var nogle, der havde lange arme den aften.

Overdragelsen mellem NSE folk i Camp Olaf Rye og i Pristina er også gået godt. Dette blev konstateret på et kontaktbesøg ved begge enheder den 13. og 14. februar. De nye funktioner i begge lejre er besat, og der blev ikke givet udtryk for nogen hængepartier nogle af stederne.
Så der var optimistiske miner overalt, herved den starten af den første reelle arbejdsdag, hvor vi jo er alene ved roret.

Der vil i fremtiden komme indlæg fra alle tre lejre, da folkene i NSE på skift vil komme til at skrive indlæg, så alle sider af NSE er repræsenteret.



Et lille stemningsbillede fra tårnet på Solsortesletten i Kosovo, hvilket er et mindesmærke, der går dybt tilbage i historien.