Nyheder
Forlig
Døgnrapport
Arrangementer
Følg Forsvaret
Forsvarets arealer
Publikationer
Uge 12 ved HQ ISAF
Efter konstant stigende temperaturer valgte vejret midt i ugen at vende fingeren nedad for dem, som havde forventet at skulle flyve ud af Kabul om onsdagen.
14. maj, 2004 - Kl. 10.09
[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]
Allerede om tirsdagen kunne meteorologerne konstatere, at flyvevejret var af sådan en karakter, at det tyske flyvevåbens Transall ikke ville være i stand til at forcere de over 5000 meter høje bjerge inden landing i Termiz, Uzbekistan. Der var dog alligevel en trøst at hente, idet der i samme melding blev givet løfte om en udflyvning allerede om torsdagen.
De soldater, der havde overstået deres tørn i missionsområdet, eller som skulle på en længe ventet og kærkommen ferie eller leave, som det hedder i missionssprog, måtte tålmodigt vente den ekstra dag på afrejsen. Det samme var tilfældet for Telegrafregimentets chef. Men som i alle eventyr er der en lykkelig afslutning, og det er der også her.
Det nordiske telt blev gjort klar og frisket op på kort tid.
Ugen startede med en meget dejlig og oplevelse, idet Ældste Danske Officer (ÆDO) under et besøg på den danske ambassade havde luftet den tanke, at ambassadens personel og de danske borgere, der arbejder for civile firmaer eller på en eller anden måde er tilknyttet andre hjælpeorganisationer, kunne deltage i en dansk feltgudstjeneste med efterfølgende socialt samvær i Hovedkvarteret i Kabul.
Dette tilbud var blevet modtaget over-ordentligt godt, idet ÆDO havde modtaget en forhåndstilmelding på 34 personer, der ønskede at deltage. Sammenkomsten skulle foregå i det Skandinaviske telt, som i den anledning havde fået den helt store overhaling. Der var virkelig gået til den af de 8 –10 frivillige, der havde snedkereret og installeret video, sattelitmodtagere – og skåle, TV apparater og sågar en håndvask til senere tilslutning.
Det skal lige fremhæves, at det udmærkede blikkenslagerarbejde blev foretaget af en af vore norske kollegaer, der i fortrinligt samarbejde med en af artiklens forfattere og uden at komme til skade fremstillede et nydeligt og meget seværdigt køkkenbord med rustfri håndvask. Jo teltet var virkelig pyntet fint op til de mange gæster. Aftenen oprandt, og gæsterne skulle hentes ved hovedindgangen til hovedkvarteret.
Nu har vi heldigvis gode og stramme sikkerhedsforanstaltnin-ger, der gør det vanskeligt for personer, der ikke tilhører hovedkvarteret, at få adgang, og det var vanskeligt at få de godt 30 danskere ind gennem hovedvagten og ned til de ventende danske soldater med feltpræsten Thomas Hansen Beck i spidsen. Efter en kort velkomst ved ÆDO begyndte Gudstjenesten, og der opstod en mindre forvirring, da første salme skulle synges.
Thomas havde i sin forberedeles til Gudstjensten lavet et program, og her havde han anført numrene på de forskellige salmer, der skulle synges. Thomas havde lige glemt den lille ting, at han havde taget numrene fra den nye danske salmebog – men på grund af det store antal fremmødte var det ikke alle, der havde fået den nye salmebog – så Thomas udviste stor hukommelse, idet han kunne huske, hvilket nummer salmen havde i den gamle salmebog. Flot klaret. I forlængelse af Gudstjenesten var der altergang, og godt en snes deltagere benyttede sig af det gode tilbud.
Det sociale samvær efter Gudtjenesten var med til at skabe en god og hyggelig aften
Efter Gudstjenesten var der socialt samvær og grillarrangement, som Deployable Communications and Information System Module Company India forsyningssektion forestod. Menu stod på salat, brød og grillstegte steaks og kyllingevinger. Dertil i passende mængder det vin og øl, som vore gæster så venligt havde medbragt. Omkring klokken 22 forlod de sidste gæster hovedkvarteret, og mange gav udtryk for, at det havde været en meget god og hyggelig aften.
Med dette ugebrev for uge 12 gav vi et lille indblik i, hvad vi også foretager os, når tjenesten og situationen tillader det. Det er en fortsat glæde og fornøjelse at kunne berette, at vi alle ved hovedkvarteret stadig har det godt, og at vi passer godt på os selv og hinanden.
Allerede om tirsdagen kunne meteorologerne konstatere, at flyvevejret var af sådan en karakter, at det tyske flyvevåbens Transall ikke ville være i stand til at forcere de over 5000 meter høje bjerge inden landing i Termiz, Uzbekistan. Der var dog alligevel en trøst at hente, idet der i samme melding blev givet løfte om en udflyvning allerede om torsdagen.
De soldater, der havde overstået deres tørn i missionsområdet, eller som skulle på en længe ventet og kærkommen ferie eller leave, som det hedder i missionssprog, måtte tålmodigt vente den ekstra dag på afrejsen. Det samme var tilfældet for Telegrafregimentets chef. Men som i alle eventyr er der en lykkelig afslutning, og det er der også her.
Det nordiske telt blev gjort klar og frisket op på kort tid.
Ugen startede med en meget dejlig og oplevelse, idet Ældste Danske Officer (ÆDO) under et besøg på den danske ambassade havde luftet den tanke, at ambassadens personel og de danske borgere, der arbejder for civile firmaer eller på en eller anden måde er tilknyttet andre hjælpeorganisationer, kunne deltage i en dansk feltgudstjeneste med efterfølgende socialt samvær i Hovedkvarteret i Kabul.
Dette tilbud var blevet modtaget over-ordentligt godt, idet ÆDO havde modtaget en forhåndstilmelding på 34 personer, der ønskede at deltage. Sammenkomsten skulle foregå i det Skandinaviske telt, som i den anledning havde fået den helt store overhaling. Der var virkelig gået til den af de 8 –10 frivillige, der havde snedkereret og installeret video, sattelitmodtagere – og skåle, TV apparater og sågar en håndvask til senere tilslutning.
Det skal lige fremhæves, at det udmærkede blikkenslagerarbejde blev foretaget af en af vore norske kollegaer, der i fortrinligt samarbejde med en af artiklens forfattere og uden at komme til skade fremstillede et nydeligt og meget seværdigt køkkenbord med rustfri håndvask. Jo teltet var virkelig pyntet fint op til de mange gæster. Aftenen oprandt, og gæsterne skulle hentes ved hovedindgangen til hovedkvarteret.
Nu har vi heldigvis gode og stramme sikkerhedsforanstaltnin-ger, der gør det vanskeligt for personer, der ikke tilhører hovedkvarteret, at få adgang, og det var vanskeligt at få de godt 30 danskere ind gennem hovedvagten og ned til de ventende danske soldater med feltpræsten Thomas Hansen Beck i spidsen. Efter en kort velkomst ved ÆDO begyndte Gudstjenesten, og der opstod en mindre forvirring, da første salme skulle synges.
Thomas havde i sin forberedeles til Gudstjensten lavet et program, og her havde han anført numrene på de forskellige salmer, der skulle synges. Thomas havde lige glemt den lille ting, at han havde taget numrene fra den nye danske salmebog – men på grund af det store antal fremmødte var det ikke alle, der havde fået den nye salmebog – så Thomas udviste stor hukommelse, idet han kunne huske, hvilket nummer salmen havde i den gamle salmebog. Flot klaret. I forlængelse af Gudstjenesten var der altergang, og godt en snes deltagere benyttede sig af det gode tilbud.
Det sociale samvær efter Gudtjenesten var med til at skabe en god og hyggelig aften
Efter Gudstjenesten var der socialt samvær og grillarrangement, som Deployable Communications and Information System Module Company India forsyningssektion forestod. Menu stod på salat, brød og grillstegte steaks og kyllingevinger. Dertil i passende mængder det vin og øl, som vore gæster så venligt havde medbragt. Omkring klokken 22 forlod de sidste gæster hovedkvarteret, og mange gav udtryk for, at det havde været en meget god og hyggelig aften.
Med dette ugebrev for uge 12 gav vi et lille indblik i, hvad vi også foretager os, når tjenesten og situationen tillader det. Det er en fortsat glæde og fornøjelse at kunne berette, at vi alle ved hovedkvarteret stadig har det godt, og at vi passer godt på os selv og hinanden.