Uge 15 ved ISAF 5

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

I løbet af den næste time dukker flere og flere op. De fleste for at dyrke motion her på morgenstunden inden varmen begynder at melde sig op ad formiddagen, og inden alle køretøjerne får hvirvlet støvet op.

Nogen løber alene, andre to og to. Når man mødes, er det med et nik og et tysk ”morgen” eller et engelsk ”morning”, alt efter hvilken nation man nu skønner, at den anden kommer fra.

Det sker, at man mødes flere gange, for ruten rundt langs yderhegnene i hele lejren med både den tyske og den canadiske del er kun knap 3 kilometer lang. Men selvom ruten kunne være mere spændende og afvekslende, så er der dog hele tiden nye ting at se på, når man kommer rundt.

Lokalarbejderne er ved at blive tjekket ind henne ved deres indgang. Canadiere kommer spadserende hen til deres arbejde i Cirkusbygningen (som vi kalder brigadens hovedkvarter). Soldater er stille og roligt på vej til og fra det tyske feltkøkken, hvor morgenmaden indtages.

Ved felthospitalet er der endnu stille. Det gælder hele vejen ned langs hegnet mod vest og forbi tankstationen. Men langs hegnet mod syd er tyske soldater ved at gøre sig klar til dagens opgaver. De pansrede mandskabsvogne Fuchs får et tjek inden de skal af sted, og deres meget små kampvogne Wiesels startes op.

Hjemme i lejren er der ved at være lidt liv. Nogen kommer hjem fra løbeture. Andre drysser i slåbrok over i badefab’en. Nogen har allerede været ovre at få morgenmad, og sidder nu og nyder en kop kaffe under vores nye solsejl ved Ankers nyfabrikerede bord. Andre ser deres snit til at få tjekket mails inde på velfærdscomputerne i vores næsten nyistandsatte velfærdstelt, hvor Jesper har vist sine evner som tømrer særligt hjulpet af Dan, og hvor LG og Burmølle har gjort den som elektrikere.

Langs den ene side er der nu bygget 3 telefonbokse og to bokse til internet-PC’erne. Efterhånden som klokken nærmer sig 8.00, hvor flaget bliver hejst, og der er morgenbriefing, samles alle stille og roligt ude på pladsen ved flagstangen. En ny dag er begyndt.



Ankers nyfabrikerede bord under vores nye solsejl, hvor Anne, Søren og Arla slapper lidt af.

Påskeugen kalder man gerne for Den stille Uge. Denne uge har da også på en måde været stille. Vi kan nemlig tydeligt mærke, at styrken efter sidste weekend er reduceret med ca. 1/3. For det betyder ikke kun, at vi er færre, men at mange også har ekstra opgaver.

Asse er en af dem, der virkelig har fået noget at se til, da kommandokontoret er blevet reduceret med 50 %, så der nu foruden Asse kun er Christian, Linda og Thomas tilbage. Han sidder tilbage med daglige meldinger, regnskaber, kassen, indtastninger i DeMars, rejseplaner, forberedelse af DANCON-march, andre Kontakt- og Velfærds-opgaver og meget mere.

Det er noget af en omvæltning i forhold til hans normale dagligdag hernede, hvor han først og fremmest vogter og passer kassen, og hjælper Vince med diverse opgaver. Nu bliver der ikke meget tid til at gå på nettet og se på krudt og kugler, skaffe forskelligt uundværligt udstyr hjem, tage en PX-tur og spille lidt computerspil.

Her til skal også nævnes, at Asse har knoklet på med camp-arbejdet, hvor gruskørsel har været en yndet beskæftigelse for ham. Heldigvis er han kommandos ubetingede morgenmand, for nu der er nok at tage fat på fra tidlig morgen.

Asse må da også sove lige så godt om natten, som de fleste i lejren. For kun de færreste vågnede, da der natten til tirsdag var et jordskælv, som blev målt til 6,6 på Richterskalaen. De, der oplevede rystelserne havde svært ved at forstå, at vi andre ikke vågnede af det, selvom jordskælvet fandt sted ca. 250 km fra os oppe i den nordøstlige del af landet.



Asse på arbejde i kommandoteltet.

Det kunne så skyldtes, at en del var trætte i ørerne efter at have været til koncert mandag aften i Planet Kabul med ”Hole full of love”, der er et AC/DC-kopi-band. Da festteltet Planet Kabul kun ligger ca. et halvt hundrede meter fra os, kunne vi lige så godt gå derover, da vi hørte musikken lige så godt her som der ovre. Og det gav da så også mulighed for at få rørt sin luft-guitar for dem, der har evner i denne svære kunst!

At påskeugen ikke helt har været Den stille Uge er koncerten med ”AC/DC” og jordskælvet eksempler på. Men der er sket meget andet, som har brudt stilheden i den næsten halvtomme lejr. Det gejstlige og gastronomiske program har nemlig af gode grunde været udvidet en del.

Således er der på Thomas-præst’s initiativ blevet vist de tre dele af Ringenes Herre onsdag, torsdag og lørdag, som så blev et gennemgående tema i ugens prædikener. Skærtorsdag foregik det efter, at vi først fik Ebbes og Thomas’ ”Brændende kærlighed” og derefter havde gudstjeneste.

Langfredag var det sædvanlige madprogram ændret lidt, da der allerede blev serveret morgenmad kl. 7.00. Kl. 7.30 var der nemlig en lille morgenandagt inden morgenbriefingen, hvor vi blandt andet sang ”Det haver så nyligen regnet” for at markere, at det også var 9. april. Til morgenmaden gentog Anne sin succes med at bage amerikanske pandekager. Hun blev da også centrum efter briefingen, da Niels Christian holdt en lille uformel appel, hvor Anne fik overdraget sin missionsmedalje.

At Anne skulle have sin medalje kom lidt bag på hende, for efter at have bagt pandekager fra tidlig morgen stod hun blot i t-shirt og badesandaler. Men det gjorde så, at Niels Christian - da han skulle sætte medaljen på - kunne sige, at det var første gang, at han fik mulighed for at stikke en sygeplejerske! Niels Christian holdt en god tale for hende, hvor han fremhævede, at Anne med det samme faldt ind i vores flok, da hun kom herned for knap 7 uger siden.

Anne skulle hjem lørdag morgen, men vi regner med at se hende til afslutningsfesten om 3 måneder. Andre måtte vi også tage afsked med lørdag morgen, for endnu 5 tog på leave. Det var Anker, LL, Mads, Beavis og Niels Christian. Så nu nærmer vi os en halvering af styrken, selvom der selvfølgelig også er nogen, der begynder at vende tilbage. Denne lørdag var Erlang dog den eneste, der frisk og udhvilet kunne tage fat igen inde i ”hulen”, som vores kommunikationscenter kaldes.



Ebbe Læge og Lars på 8 km løbet.

Da vi nu er så få tilbage, var det lidt svært for Arla at få stillet et hold til den multinationale løbekonkurrence, som fandt sted lørdag formiddag arrangeret af tyskerne. Flere af de gode løbere var hjemme, nogle skulle arbejde og andre var skadede. Alligevel havde vi indtil flere vindere. For Brockdorff og Ebbe Læge vandt i hver deres aldersgruppe. Torben inde fra hovedkvarteret, som var taget herud for at deltage i løbet, vandt også i sin aldersgruppe.



Påskefrokosten nydes.

Det var nemmere at få stillet hold til den multinationale Volleyball-turnering, som canadierne havde arrangeret Påskedag. Turneringen fandt sted hos os, da vi – til forskel fra canadierne – har vores Beach Volleybane. Turneringen begyndte efter påskegudstjenesten, og selvom vi stillede med to hold, så var det arrangeret så godt, at alle vi danskere kunne samles kl. 12.00 i messen til en god påskefrokost, hvor der blandt andet blev serveret to slags sild og en enkelt Rød Ålborg i dagens anledning.



Steffen, Lee og Søren kæmper på banen, mens Christian tager et hvil.

Det gik ikke så godt for vores to hold, selvom der blev kæmpet bravt. Det ændrede dog ikke på det feststemte humør, så Den stille Uge sluttede ikke helt så stille i vores messe, hvor der om aftenen blev hygget og snakket.