[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

I den forløbne uge har vi foruden alle rutineopgaverne, kørt eskorte for en ammunitionstransport, som de lokale toldere ved grænsen til Bulgarien, ikke ville lade køre ind i Makedonien. Så måtte det Nationale Støtte Element (igen) løse problemerne. Vi sammensatte en eskorte til at køre de ca. 120 km til grænseovergangen Kiva Planca mellem Bulgarien og Makedonien.



Her er en del af den eskorte vi sendte op for at hente ammunitionstransporten. Vores terminalhjælper fik en god snak med en af de lokale.

Da vi ca. var 30 km fra grænsen fik vi meddelelse om, at tolderne havde ladet ammunitionstransporten køre ind i Makedonien, da de fandt ud af, at vi var på vej!

Vi kørte ind i vejsiden og ventede på ammunitionstransporten. Da vi mødte den, aftalte vi marchorden og fortsatte derefter samlet tilbage til Petrovec. Da vi kom til lejren, sendte vi den ene lastbil videre til Kosovo med eskorten fra Camp Olaf Rye.
Den anden lastbil fik vi omlæsset i terminalen, så den kunne køre tilbage mod Danmark igen..



Her er vi på vej med de 2 lastbiler
I lørdags var vi ude og gå NSE – march, i alt 22 km. Det var en god tur, selvom der var nogle, der fik vabler. Deltagerne, er dem der senere skal være hjælpere ved marchen, når den gennemføres for alle andre søndag den 16. maj.




Det er en flot rute!

Desværre blev vi lidt trætte imod slutningen af marchen, og vi blev overhalet af en hurtigløber, som I kan nedenfor !!!!!



Her er vores overmand!

Lørdag morgen havde vi 2 terminalfolk i Pristina lufthavn for at sende baltere hjem på orlov. Denne opgave fik det Nationale Støtte Element også løst perfekt.

Det var alt for denne gang. Vi skrives ved i næste uge. Hyg jer derhjemme.!