Uge 20 ved NSE/KFOR

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

De havde nu været her i ca. 3½ mdr. og var mere eller mindre klar til hjemrejsen til Danmark. Lise (bogholderen) var spændt på at komme hjem til Kongens Artilleriregiment – særlig for at konstatere om rejserne var afviklet, eller der var en bunke til hende.

Frank følte sig sikker på, at der ikke var en bunke til ham – han er som sagt kasserer ved Telegrafregimentet, og han var sikker på, at man ikke ventede med pengetransaktioner til han kom på arbejde.



De to nye, bogholderen til højre.

Til erstatning for de to, er Dorthe fra Prinsens Livregiment, og Margrethe fra Trænregimentet ankommet til NSE/KFOR. Dorthe har funktionen som bogholder og er samtidig stedfortræder for regnskabsføreren, Margrethe skal forvalte pengekassen i Camp Olaf Rye.

Det vil nok ikke være så svært at komme ind i de daglige arbejdsrutiner, for det er deres normale arbejdsfunktion, de skal bestride. Der er selvfølgelig den forskel, at her har man alle funktioner – også fotokopiarbejde, og det siger Dorthe er ikke uvæsentligt ”puha”.

Men der er heldigvis også andre opgaver hernede, der kan være med til at give en tiltrængt forandring i det daglige arbejde.

I søndags fik vi støtte fra Camp Olaf Rye for at hjælpe med gennemførelse af NSE-Marchen i Skopje. Det blev afviklet i et ufatteligt flot terræn. Deltagerne skulle gå 24 km. Igennem små landsbyer, hvor man virkelig kunne se, hvordan makedonerne boede på landet. Kornmarkerne har fantastisk flotte farver.

I Danmark ville landmænd sprøjte de dybrøde valmuer, hvide margueritter, blå riddersporer væk i deres bygmarker. Det gør man ikke i de små marker i Makedonien, det får lov at gro sammen med afgrøderne.



Der var mange forskellige nationaliteter med (her tysk militærpoliti).

Ruten gik også op på et ”bjerg”, hvor der er bygget et lille kapel. Her havde man placeret en post, hvor der blev udleveret vand og frugter af Dorthe. Man havde også kørt en ambulance derop hvis nogle blev dårlige.

Vejret var meget flot – solen skinnede for det meste hele dagen. Udsigten fra ”bjerget” var så flot, at man skulle tro, at det var et glansbillede. Men jeg tror nu mest, at det var Dorthe og de andre hjælpere, der kunne nyde udsigten, de fleste af deltagerne var noget trætte i benene efter opstigningen.



Vores uundværlige sanitetsstøtte fra Camp Olaf Rye (Anne Bøje og hjælper) der lapper en ”såret” sammen.

Der var i alt 202 deltagere, hvor følgende nationaliteter var repræsenteret:
Tyskere, franskmænd, italienere, nordmænd, svenskere, spaniere, ungarer, amerikanere, og danskere.