[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Ellers var sidste en standarduge, hvor der blev gennemført lokalindkøb både i GRÆKENLAND og i SKOPJE. Det er således, at bataljonen kan bestille alt mellem himmel og jord ved os, så køber vi det lokalt. Dette sparer jo en masse penge for Danmark, da transportvejen fra Danmark ikke skal betales, plus tingene er 50 % billigere hernede i gennemsnit.

Vi havde næsten alle vores folk samlet her i PETROVEC her i weekenden. I den forbindelse havde vi en fællesspisning, hvilken var utrolig hyggelig.

Dagen efter havde Regnskabsbefalingsmanden i samråd med Feltpræsten arrangeret en gudstjeneste i det fri. Det var faktisk ved selv samme kirke, hvor vores tidligere march gik forbi. Dette startede udenfor, men det var som om Feltpræsten ikke havde koordineret opad, for da vi havde hørt teksten blev der lukket op for sluserne, og der blev taget en del billeder af os oppe fra.



Feltpræsten i den lille kirke.

På trods af dette er sommeren ved at tage rigtigt fat, alt er grønt, og det varer ikke længe før det hele er svedet af, da vi tit har over 30 graders varme. Men lad os nu se, hvis der kommer flere gudstjenester, så kan det være vi får en mere permanent klimaforandring.



Landskabet om Petrovec.