Uge 29 ved ISAF 6

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Der er ca. 1500 soldater fra 24 nationer i Camp Warehouse, så det er lidt af en international myretue.
ISAF’s samlede styrke er over dobbelt så stor, da der findes andre ISAF-lejre i Kabul-området.



Chef ISAF 6 sætter endelig foden på afghansk jord!

Som det fremgik af den ’gamle’ feltpræsts sidste ugebrev påbegyndtes overdragelsen af nogle funktioner i lejren allerede her ved første rotationsholds henholdsvise ankomst og afrejse i sidste uge.



3. rotationshold ankommer til Kabul tidligt om morgenen lørdag den 17.

Andet rotationshold fra Danmark blev på grund af nogle tekniske fejl, fundet på franske fly, forsinket ikke mindre end fire døgn. Vi nåede til Køln og vi blev der, skønt vi overvejede at tage hjem igen nogle dage, men der var mest stemning for at blive på et hotel i Tyskland. Vi havde jo sagt farvel og desuden ville det nok også blive dyrere at tage hjem.



Den imponerende statue af kejser Wilhelm den Store i Koblenz

Det gav så mulighed for at spille turist nogle dage i Köln, Koblenz, Wahnheiden og omegn samt at få taget nogle ’stemningsbilleder’ med det nyerhvervede digitalkamera! Holdet blev unægtelig rystet sammen i den uforudsete ventetid og led ingen nød. Vi havde mere ondt af dem, som stod i Kabul og ikke kunne komme af sted som planlagt for ikke at tale om dem/jer, der med længsel så frem til deres hjemkomst.

De kom så endelig af sted onsdag. Vi mødte dem i Termez i Usbekistan, hvor vi mellemlander til og fra Kabul og torsdag morgen blev rotationshold 3 mod Danmark så kørt til lufthavnen i Kabul (forkortet KAIA – Kabul International Airport).



Umiddelbart før afgang fra Termez i Hercules

Hold 6’s 2. rotationshold kom fra Termez med 3-4 forskellige fly onsdag og ankom til Camp Viking i spredt orden i løbet af dagen. Turen over de høje Hindukush-bjerge til Kabul tager ca. en time.

Et jordskælv i torsdags med centrum ca. 200 km. fra Kabul blev målt til 5,2 på Richter-skalaen. Nogen bemærkede det altså!
Regnskyl, hvirvelvind og sandstorm har vi også allerede oplevet. Fra første dag, vi trådte i ørkenuniformen har det stort set regnet hver gang, men reglen er heldigvis nu ved at blive brudt!

Ved aftenappellen i fredags blev kommandoen formelt overdraget fra hold 5 til hold 6.
Chefen for ISAF 5 ønskede ISAF 6 alt godt og sagde blandt andet, at det sidste halve år (altså i Afghanistan) havde været det bedste i hans militære karriere. Vagn takkede for overdragelsen og befalede kvartermærket ført i kvarter som synligt tegn på, at kommandooverdragelse havde fundet sted.



Kommandooverdragelse i Camp Viking fredag den 16. juli.

Fredag holder den tyske kantine lukket, fordi man gør hovedrent den dag. Vi fejrede så hos os selv med grillmad, som et lille hurtignedsat og hurtigtarbejdende madudvalg havde fremtryllet og forberedt. Det var imponerende og råhyggeligt. Udvalget bestod af Hanne, Søren, Simon, Mads og Jens Ole.

Der var lidt for stor afstand mellem rist og kul, så tilberedningen tog lidt længere tid end beregnet, men vi nød maden desto mere, da den så blev færdig! Det er meningen, at vi hver fredag vil lave mad selv og ligeledes morgenmad om søndagen. Det kan vi gøre ved fælles hjælp og et beskedent beløb.



Glimt fra kommandooverdragelsen.

De sidste fem fra hold 5, heriblandt dettes chef, Koefoed påbegyndte hjemrejsen tidlig lørdag morgen, hvor 3. og sidste rotationshold på hold 6 fra Danmark så omsider ankom. Nu er vi altså samlede og glæder os til at gå i gang med de forskellige opgaver, lære hinanden, kollegaer, de lokale osv. at kende. Ja, vi er faktisk allerede i fuld gang med begge dele! Det er spændende. Vi har det rigtig godt sammen, så det tegner godt også for samarbejdet og fællesskabet.



Så meget kan man altså blive branket på et halvt år! En 6’er møder sin 5’er!

Det er noget af en omstilling at komme fra det halv- og heltriste, danske sommervejr til lummervarmen her på 30-40 grader. Det kan godt knibe med at sove om natten og få væske nok om dagen, så man kan godt blive lidt sær både i hoved og hale, men det vænner vi os forhåbentlig til – altså klimaet, for det har jo ikke toppet endnu med varmen, men det vil I bestemt høre mere om en anden gang! Kabul ligger i 1800 meters højde, så luften er tyndere end den danske.


Mange af os er ikke færdige med at indrette vore små teltkabiner, som der er seks af i hvert telt, men det bliver vi nok aldrig helt, for pladsen kan jo altid udnyttes endnu bedre.

I øjeblikket er det simpelthen for varmt til at opholde sig i kabinen eller på buffen i dagtimerne, hvis man da ikke lige har tiltusket sig en blæser, så skal man ha’ en lille slapper, må det ske andetsteds.

Et overdådigt morgenmåltid havde det tidligere nævnte madudvalg søndag morgen stablet på benene på forbilledlig vis. Der manglede bestemt ikke noget. Der var sågar bacon og æggestand og mange slags frisk frugt. Det bliver nok svært for andre hold at leve op til fremover!
Søndag kl. 10 holdt vi vores første feltgudstjeneste i messeteltet efter at ’kirketjeneren’ havde ringet med klokken et par gange.

Det er altid noget specielt at holde dansk gudstjeneste og synge de kendte, danske salmer på fremmed grund og i et urohærget missionsområde. Vi glæder os til næste søndag!
Søndag er en arbejdsdag som alle andre, men den får alligevel sit eget præg. Det er også den store rengøringsdag med det såkaldte hygiejneeftersyn i kabinerne bl.a.



Andre pakæsler i Afghanistan.

Vi er på plads og ved godt mod, men vi glæder os også til, at det efter nytår er overstået og vi forhåbentlig kan mødes med jer kære derhjemme igen.

I er, familie, venner og bekendte, daglig i vore tanker.
Skriv og/eller mail gerne og ofte til os! Vi garanterer ikke for, vi kan svare her og nu, for vi har mange tråde at trække i, men vi er enormt glade for ethvert lille pip hjemmefra.

Mange varme, for ikke at sige sveddryppende hilsner fra alle os i Camp Viking.