[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Folk har travlt med at få de sidste ting klar gjort inde vi skal hjem, humøret er højt og folk har altid et smil på læberne.
Fredag begyndte forberedelserne til NSE marchen der løb af stablen søndag.
Lørdag kom NSE´ets folk der er placeret i Camp Oluf Rye og Pristina.

Søndag startede vi tidlig med hurtig morgenmad, for nu skulle det gå stærkt, der skulle pakkes: vand, frugt, slik og sodavander til brug ude på ruten.

Omkring kl. 0830 begyndte de første deltagere at ankomme. Deltagerne kom fra flere nationer som: Tyskland, Frankrig, USA, Polen, Belgien og Danmark.
Starten gik kl. 0925 og de første var da også hurtig ude af syne.



”De første ankommer til en af de to vandposter men vand og frugt."

Ruten var på 23 kilometer og det var både mudder, grus og asfalt, så ruten bød på lidt af hvert til deltagerne.

Naturen er utrolig smuk i Makedonien, hvor der er mange flotte bjerge.
Deltagerne fik da også rig lejlighed til se den flotte natur, som vi fra NSE´et går og kigger på til daglig. Vejret viste sig også sin bedste side, lidt overskyet men solen fik efterhånden mere og mere magt.



”puha, næsten halvvejs”

Den første ankom til mål området efter 1 time 50 min og de sidste efter godt 4 timer.
Men folk var i utrolig godt humør efter marchen, og der blev fortæret både pølser, slik og sodavand efter marchen.



”Der var rigeligt med pølser”

Ca. kl. 1400 drog deltagerne ”hjem” til deres respektive lejre, og med et smil og maven fuld af pølser.
Der blev derefter pakket sammen og evalueret, alle ved NSE´et havde haft en god dag.
Folk gik tidlig i seng den aften, alle var trætte efter en hård med god dag.
Vi skulle op igen mandag morgen og gøre klar til at de ”nye” kommer.