[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

For Kabul Multinationale Brigade (KMNB) har aktiviteten gennem længere tid været en begivenhed, som har krævet stor opmærksomhed og forberedelse, eftersom vi skulle koordinere sikkerheden omkring ceremonien.

Dette skulle ske i et tæt samarbejde med det lokale politi og de afghanske militære styrker. De danske forbindelseshold og vores MP-patruljer var derfor stærkt involveret i denne opgave fra starten.

Udover at opretholde sikkerheden i Kabul området skal KMNB bl.a. også være med til at uddanne de lokale sikkerhedsstyrker. For os var denne begivenhed derfor også en enestående lejlighed til at uddanne de lokale politichefer og de militære chefer i, hvordan det er muligt at koordinere en fælles indsats. Dette har de ikke tradition for i Afghanistan, men de er meget interesseret i at lære.

I tiden op til kommandooverdragelsen var det derfor lykkedes at skabe enighed om oprettelsen af en ”Joint Command Post” – en slags kommandostation - med repræsentanter fra de berørte lokale sikkerhedsstyrker og KMNB og hvorfra sikkerheden skulle styres.

Den største frygt var et angreb imod eller overfald på nogle af de meget betydningsfulde gæster, som ville være til stede.

Denne trussel var altid nærværende i planlægningsfasen, selvom den ikke kunne konkretiseres yderligere. Men eftersom Præsident Karzai og en række afghanske ministre ville være til stede under ceremonien var der frygt for et attentat.



Ceremonien, som fandt sted den 11. august i centrum af Kabul by, blev derudover overværet af en lang række højtstående politikere og officerer fra de nationer og organisationer, som leverer styrker og bistand mm. til Afghanistan.



Kommandooverdragelsen blev tillige gennemført under overværelse af et stort internationalt pressekorps. Dette skyldtes ikke mindst, at NATOs overtagelse af opgaven på mange måder er enestående og et udtryk for, at NATO ikke længere er begrænset i sin anvendelse til det europæiske kontinent.

Hidtil har ansvaret for ISAF styrken ligget hos forskellige nationer som på skift og typisk efter anmodning har påtaget sig den store opgave. Ansvaret for ISAF III lå således hos Tyskland og Holland, som bidrog med de fleste styrker til ISAF og samtidig havde påtaget sig det overordnede ledelsesansvar for styrken.

Imidlertid vurderes denne måde ikke hensigtsmæssig, bl.a. fordi en del af kontinuiteten går tabt i den overordnede styring af ISAF. Samtidig har de hidtidige nationer, der har haft ansvaret for styrken, alle været medlem af NATO, hvorfor det vurderes at være en fordel for alle de berørte nationer at lade NATO stå for det overordnede ansvar for ISAF.