[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Forleden dag hvor vi var ude at cykle en mindre tur (ca. 30 km) i de særdeles flotte omgivelser, oplevede vi en sjov episode. Vi overhalede en lokal, dette opstemte ham til at køre kapløb. Han lagde sig straks på hjul og overhalede, men det konkurrence menneske som man nu er, skulle han absolut ikke få lov til at ligge i front.

Der blev efterfølgende kørt på den store klinge, med det resultat, at han blev sat – det var ikke let. Da jeg så nåede frem til lejren, drejede jeg fra. Vi hilste smilende på hinanden, og sagde derigennem tak for kampen.



På billederne ser man cykelholdet – fra venstre premierløjtnant K.G. Terkelsen, S. Sørensen og konstabel P. Andersen, og udsigt fra en dæmning som ligger ca. 22 km fra lejren.



Dagene hernede ligner meget hinanden, man skelner ikke mellem dem. Vi har oplevet, at vi sidder hernede og arbejder, mens man undrer sig over de ikke svarer på ens mail, som man har sendt hjem til Danmark.

Det manglende svar skyldes ganske enkelt, at mailen eksempelvis bliver sendt lørdag aften kl. 1800, der er Danmark gået i dvale tilstand, hvorimod camp Olaf Rye, aldrig sover. Den eneste dag der skiller sig er søndag, her arrangerer feltpræsten velfærdsture.

I søndags gik turen til Kosovo polje, et mindested for slaget ved solsortesletten for mange år siden. Denne begivenhed ligger stærkt i serbernes bevidsthed. Ydermere krydrede han besøget med en PX tur. PX er en forretning, som næsten hver land har, hvori man kan købe alt mellem himmel og jord. Disse er så samlet i stor stil KFOR´s hovedkvarter.

Hver søndag valfarter soldater fra nær og fjern til disse forretninger. For blot at nævne hvor udvidede de amerikanske lejre er, så befinder der sig en burgerking der – det har vi trods alt ikke i Camp Olaf Rye, her har vi vores pølsevogn.