Uge 36 ved ISAF 6

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Første leave-hold tog af sted torsdag morgen. De vil nok hundefryse derhjemme, men hermed en særlig varm hilsen til jer, der nu hviler i familiens skød! Vi øvrige glæder os til, at det bliver vores tur og til om føje dage at se jer her i jeres andet hjem igen!

Samtidig med, at nogle af ’vore egne’ har forladt os for at få deres tiltrængte orlov, er der dukket nye ansigter op i lejren for kortere perioder. IT-manden Lars fra HOK har gået her i over en uge og tog med PRT-holdet nordpå, hvor han og Henning skulle ordne et og andet elektronisk hos dem.

Tirsdag formiddag blev der holdt en kort psykologisk debriefing, ledet af sygeplejersken, af de af vore folk, som havde været involveret i afspærring, undersøgelse og oprydning af det sted, hvor en selvmordsbombe i Kabul sprang søndag.
En lignende debriefing holdtes senere på engelsk alene for alle MP’erne fra de forskellige kontingenter, som havde arbejdet ved sprængningsstedet bagefter.



Køretøjer og ventende skytter ved skydebanen.

Onsdag morgen ankom 2 IT-folk fra DANILOG i Vordingborg samt en synsmand, som skulle se på alle vore køretøjer, om de er forsvarlige at køre rundt i. Synet tager nogle dage. IT-folkene, Nick og Hanne, der for øvrigt rejste og spiste som VIP-personel sammen med tyske generaler, skal installere et nyt forsyningstyrings-program kaldet FORMAT, så vores forsyner kan sove mere rolig (og tør) om natten.

Også torsdag kom der gæster fra Danmark. To HFUS(Hærens forsynings- og udrustningssystem)-folk skal bistå forsyneren nogle dage, så han bliver endnu mere rolig ved at administrere de stumper, han har og navnlig dem, han ikke har! Men Kristian har et sundt syn på livet. Han er optimist, trods alle mangler og brist. Hans karakteristiske latter kan man kun blive opmuntret af at høre.
Ja, gæsteteltet er virkelig blevet beboet også i nattetimerne nu med alle de tililende supportere.



Fællesnordisk MOVCON-møde i CV om transportsamarbejdet.

Første leave-hold var en form for forsøgskaniner, for de var de første fra ISAF 6, der skulle rejse med det tyrkiske Pegasus-fly sammen med de andre nordiske lande. Det er spændende at høre om deres erfaringer med turen. Vi er meget glade for den ordning, frem for den langsommelige tyske model, som vi hidtil har måttet følge.



Leave-hold 1 ved afgang fra CV tidlig torsdag morgen.

Der er feltpræster tilknyttet mange af kontingenterne. Regelmæssigt mødes man - eller så mange, som nu har mulighed for det - på skift hos hinanden til ’chaplains meeting’. Torsdag var den hollandske og franske feltpræst i KAIA værter. Feltpræst DANCON deltog som eneste nordiske repræsentant. Vi besøgte ’Holland house’, kapellet i KAIA, som fremmedlegionærer har bygget samt, ikke at forglemme, det franske feltkøkken med dettes eminente tryllerier.



Pegasus-flyet i KAIA med første leave-hold og Kenneth parat til ombordstigning.

En hollandsk pilot tog os med ud til én af deres Apache-helikoptere og informerede os udførligt om dette tekniske vidunder af et piskeris.
Jeg spurgte, hvad en Apache-helikopter egentlig koster i indkøb. 25 millioner euro blev der svaret!
Jeg spurgte også piloten, om han ikke ’solgte billetter’ til en prøvetur. Det lod han vist som om, han ikke hørte!



Feltpræster ved hollandsk Apache i KAIA.

Fredag var erklæret store rengøringsdag i hele CW, måske fordi et par tyske generaler aflagde besøg. Det betød dog, at der også blev støvsuget og rengjort overalt i og omkring vores hyggelige vikingelejr.

Til vores egen traditionsrige aftenspisning, hvor vi igen fik lækker grillmad, havde det flittige køkkenhold inviteret 4 tyske gutter fra det tyske feltkøkken. Det havde man gjort, for at vise tyskerne, hvad man kan få ud af de udmærkede råvarer, men mest dog for at sige dem tak for en overordentlig god behandling og et godt samarbejde. Maden smagte dem, især isdesserten!

Alle vore køretøjer blev i ugens løb synet af synsmanden, Jan, der blev sendt ned til os fra DK. Samtlige køretøjer bliver synet én gang om året og det er efter eksperters udsagn ikke nok, for klimaet og vejenes beskaffenhed er hård ved alt vores materiel naturligvis også køretøjerne. Mekkerne har forud for synet bare slidt i det for at nå gennem hele vognparken og få diverse reservedele ’fundet’. Deres indsats har været formidabel.



Jan og Michael med opløftet syn på GD på ’Værket’.

Lørdag forlod de to IT-damer, Hanne og Inge med et ’tak for hjælpen’ herfra igen vore enemærker for at returnere til DK. Samtidig ankom 6 PRT-gutter, som efter en overnatning søndag morgen tog videre mod deres ’hjem’ oppe nordpå i Mazar-e Sharif. De fem af dem kendte vi, for de opholdt sig jo nogle dage hos os, før de tog videre på leave, men deres nye chef, Morten, var også ny for os. God vind oppe i det nordiske højland!

Lars, som næsten var blevet et ægte medlem af vikingefamilien, tog PRT-folkene med sammen med Henning, for at de kunne hjælpe dem IT-mæssigt. Ole og Nick, også IT-specialister, bliver lidt længere hos os. Det er vi glade for.

PRT-drengene i søndagsmorgensol med Lars og Henning. Fra venstre: Torben, Henning(Gamle), Morten, Steen, Henrik og Allan.

De bedste hilsner sendes hermed fra os alle i Camp Viking!
Trods småknubs af både fysisk og psykisk art har vi det ufortjent godt!