Uge 40 ved ISAF 4

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Vi arbejder jo i en fremmed kultur, som er præget af den muslimske tro og landets voldsomme historie.

Afghanistans historie er en lang række af krige og interne konflikter, der har udviklet sig til borgerkrige. Og alligevel har Afghanistan i perioder været et ganske velstående land.
Kabul ligger på silkevejen, landet er kendt for sine tæpper, halvædelstene, og i dag også for andre ressourcer som olie og naturgas.

Vi blev den 11. september mindet om Afghanistans fortsatte voldsomme historie, og om hvorfor vi er i Afghanistan. ISAF installationer blev ramt af raketangreb den 11. september og senest den tragiske minesprængning mod en canadisk patrulje, hvor to soldater døde og tre blev såret. Det er en påmindelse om, at vi stadig befinder os i et land, hvor ikke alle byder os velkommen, og at der stadig er behov for vores støtte til de afghanske myndigheder.

Vores overordnede opgave er, at være med til at skabe et sikkert miljø for den lokale befolkning, så det afghanske samfund i løbet af en årrække kan udvikle sig til et civilt samfund, hvor der er fred og sikkerhed for hele den afghanske befolkning.

ISAFs mandat gælder ikke hele Afghanistan, men kun området i og om hovedstaden Kabul. Hvis ISAFs mandat skulle gælde hele Afghanistan, så skulle der flere ressourcer til. Idet Afghanistan er et stort land, og dets infrastruktur lider under, at der har været krig i landet i 24 år, ja i nogle områder, endnu længere.



Det er et spørgsmål, om der har været en samlet fred i Afghanistan siden den første engelsk-afghanske krig 1838, der havde sit udspring i striden om koloniherredømmet i området mellem Rusland og England.

De mange års krig sætter stadig sine dybe spor i og omkring Kabul. Og på den samme tid har de mange års krig og den deraf følgende splittelse af landet, betydet, at Afghanistan har været et let bytte for islamiske fundamentalister.



Taleban, der tidligere styrede landet med hård hånd, var et regime, der var isoleret fra resten af verden, fordi det lod hånt om alle grundlæggende menneskerettigheder, og samtidig gav plads for fundamentalistiske muslimske terroristorganisationers udvikling.

Afghanistan blev et sikkert sted for bl.a. Al Qaeda terrororganisationen, som gav den mulighed for at opbygge træningslejre i relativ ubemærkethed. Afghanistan blev udgangspunkt for international terrorisme. Det stod fortvivlende klart den 11. september 2001, og det blev vi mindet om igen, den 11. september 2003.

En af de mest gennemgribende kulturelle forskelle på Det afghanske samfund og det vestlige samfundssyn, er Islams indvirkning på samfundets opbygning og funktion.



Der ligger inden for rammerne af islam en tro på, at religiøs sandhed og politisk magt er uløseligt forbundet med hinanden. Det er en stor udfordring for os, i de opgaver, som vi løser hernede. Genopbygningen af et civilt samfund har taget sin begyndelse, men det ændrer ikke på, at mange århundreders politiske og religiøse historie og kultur stadig hviler tungt over det afghanske samfund, og derfor også over Kabul og de institutioner, som er ved at blive bygget op i det nye Afghanistan, og som vi støtter gennem et bredt spektrum af sikkerhedsopgaver vi løser i samarbejde med det nationale politi og forsvar.

Der er med andre ord en grundlæggende forskel på, hvilken betydning religionen har for samfundslivet i et muslimsk land og et kristent land.

Det tager vi højde for i vores arbejde hernede. Og oplever derfor også en positiv udvikling i og omkring Kabul, som gerne skulle smitte til resten af landet.