Nyheder
Forlig
Døgnrapport
Arrangementer
Følg Forsvaret
Forsvarets arealer
Publikationer
Uge 40 ved ISAF 6
Livet i CV går sin stille gang. Alt virker tilsyneladende roligt i og omkring CW og vi spørger os selv sammen med mange andre: ”Er det stilheden før stormen?” Det er i sandhed spændende, hvad der vil ske før og efter præsidentvalget den 9. oktober og hvordan selve afstemningen vil løbe af stabelen. Bliver alt det praktiske klar til valgets gennemførelse?
4. oktober, 2004 - Kl. 02.00
[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]
Skal det lykkes de kræfter, der vil sabotere valget, at stikke en kæp i hjulet, som de har truet med? Disse og mange andre spørgsmål ligger mere eller mindre latent under overfladen, men livet i CV synes ikke at være ret meget distraheret af disse store politiske linier, selvom CH og FO-delingen er noget involveret i valget og dets gennemførelse.
Igen et fødselsdagsbarn – tillykke Thomas!
En dag var tre køretøjer fra CV kørt til den amerikanske lejr i Bagram, mest for at shoppe. Man skulle bl.a. have indkøbt en mikrobølgeovn til vagtlokalet på KCP. Det lykkedes også sammen med meget andet. Eaglen hang med bagenden, sagde man spydigt. Så meget havde man købt ind i Bagram. Da vi skulle hjemad, løb vi ind i en ørkensandstorm, som vi havde kunnet se stadig komme nærmere nordfra. Vinden tager til, solen formørkes og man kan ikke undgå at smage det fine støv, som trænger ind og lægger sig som et pudderlag overalt. Solbrillerne bliver endnu mere effektive, fordi de støver til!
Fra Bagram besluttede vi at køre den anden vej ’hjem’ dvs. via Kabul og endelig slap vi ud af sandstormen.
Da vi nærmede os Kabul på en motorvejslignende strækning, lød der pludselig nogle klonklyde fra den ene GD’s bagtøj og venstre baghjul blokerede fuldstændig. Claes, der var GD’ens kører, fik køretøjet under kontrol, men da var vi havnet ude i midterrabatten. Der holdt vi så med tre ISAF-køretøjer parkeret, mens mange biler suste forbi på begge sider. Da vi erfarede, at vi ikke selv på stedet kunne reparere dyret, rekvirerede vi assistance fra CW.
Så begyndte det minsandten at regne og det blev mørkt og vi var meget opmærksomme på alle bevægelser omkring køretøjerne. Vi ventede vagtsomme i stive 3 timer på det tyske bjergningshold, som så langt om længe dukkede op – med fem køretøjer! En kæmpekran hejste vores lille GD op på en tysk lastbil og så humpede dette bondetog tværs gennem Kabul og ’hjem’ til CW, som vi nåede ved 22-tiden. Det blev en lang og sulten dag. Det var himmelsk at komme hjem til varme, lækre pizzaer, som barmhjertige sjæle i CV havde tilberedt os nødstedte og forkomne.
Vi var og er taknemmelige for, at der ikke skete noget mere alvorligt. Vi kunne alle sammen grine bagefter – ikke mindst af det tyske bureaukrati og deres deraf følgende træghed og manglende smidighed. Først måtte de nemlig ikke tage af sted, fordi vi holdt få km. udenfor deres ansvarsområde. Da de så endelig kom af sted, kunne de ikke finde os, selvom det var en hovedfærdselsåre og ikke nogen gedesti, vi befandt os på og selvom de havde fået koordinatet opgivet. Men sådan er der jo så meget, man må finde en grimasse, der kan passe til!
Havareret GD hejses op på tysk lastbil
Onsdag blev en speciel festdag, idet to af de gamle rotter af CHDANCON ved morgenappellen blev kaldt frem. Rainman fik på højtidelig vis tildelt ISAFs missionsmedalje, idet han forlader os midt i oktober og der er først planlagt medaljeparade i DANCON primo december. Derfor blev han dekoreret allerede nu.
JOV blev tildelt 25-års-medaljen i sølv, som også kaldes ’Hæderstegnet for god tjeneste i hæren’. Begge medaljemodtagere blev enstemmigt opfordret til at foranstalte blå blink i messen samme aften, hvilket de selvfølgelig også gjorde!
Lars fra KAIA havde musikquizzen, men Mary fra brandvæsenet i lufthavnen var heldigvis med
Aftenen var også noget anderledes spændende end ellers, for Lars fra KAIA havde lovet at komme og forestå en musikquiz-aften i messen. Den løb af stabelen i form af ti musikstykker, der blev afspillet fra en CD og hvortil der var knyttet 20 spørgsmål på et stykke papir. Mads og Peder viste sig at være mest hjemme i den pågældende musikgenre, så de løb af med sejren. De svarede vistnok rigtig på de 17 af spørgsmålene. Godt gået! Præmien var en pose vingummibamser, som de gladelig delte med os andre!
Det er tyngende at være medaljesluger
Torsdag tog Hanne og Thomas på leave. Samtidig kom Michael,Torben og Lasse tilbage. Med dem fulgt Bjarne, som dagen derpå skulle videre nordpå og forberede PRT’et, der skal nyetableres i Feyzabad. Desuden ankom sygeplejersken Pia og laboranten Gunhild, som begge skal bo i CV men arbejde på det tyske felthospital.
Velkommen i vikingehjemmet!
Hanne og Thomas tager på leave
MP’erne har et stort projekt på bedding i øjeblikket. De prøver at oplære ca. 180 nye afghanske betjente i de kriminelle færdigheder, havde jeg nær sagt. Det er selvfølgelig omvendt! ISAF’s MP’er (militærpoliti) træner nogle af de lokale både teoretisk og praktisk i de sager, som betjente plejer at tage sig af. Det er en kæmpeudfordring og en ditto oplevelse – også for vore MP’er!
Riot Control dvs. styring af demonstrationer og civile uroligheder er et kapitel for sig selv.
Danske MP’er instruerer afghansk politi i Riot Control
Som nævnt er der lørdag den 9. oktober præsidentvalg i Afghanistan. Det er det første demokratiske valg i dette store land nogensinde, så det er imødeset med ikke helt ringe spænding. Det har taget tid at få tilstrækkelig med vælgere registreret til valget, men det er lykkedes til trods for, at dette arbejde har været søgt saboteret på flere måder og man forudser også, at nogen måske vil bruge vold og magt for at hindre valgets fredelige gennemførelse.
Klargøring af valgovervågningsstedet i Kabul – FO’ere i snak udenfor JICC-teltet
For at overvåge situationen før, under og efter valget, har ISAF oprettet et midlertidigt center et sted i Kabul, hvor man tæt vil følge slagets gang. Vore folk spiller en væsentlig rolle i bemandingen af dette JICC (Joint Information Coordination Center).
Norsk officer giver instrukser i JICC’et
Vi er meget glade for, at postgangen synes at være væsentlig forbedret efterhånden. Det skyldes sandsynligvis først og fremmest det nordiske samarbejde omkring Pegasus-flyvningen.
Midtvejssamtaler af både Chefen og NK føres i disse dage med alt personnel i DANCON, så det må jo være et troværdigt tegn på, at vi nu er omkring halvvejen. Det gør slet ikke noget, for vi agter altså ikke permanent at slå os ned her, selvom klimaet er blevet mere humant og vi har det godt.
Varme hilsner fra alle os til alle jer!
Skal det lykkes de kræfter, der vil sabotere valget, at stikke en kæp i hjulet, som de har truet med? Disse og mange andre spørgsmål ligger mere eller mindre latent under overfladen, men livet i CV synes ikke at være ret meget distraheret af disse store politiske linier, selvom CH og FO-delingen er noget involveret i valget og dets gennemførelse.
Igen et fødselsdagsbarn – tillykke Thomas!
En dag var tre køretøjer fra CV kørt til den amerikanske lejr i Bagram, mest for at shoppe. Man skulle bl.a. have indkøbt en mikrobølgeovn til vagtlokalet på KCP. Det lykkedes også sammen med meget andet. Eaglen hang med bagenden, sagde man spydigt. Så meget havde man købt ind i Bagram. Da vi skulle hjemad, løb vi ind i en ørkensandstorm, som vi havde kunnet se stadig komme nærmere nordfra. Vinden tager til, solen formørkes og man kan ikke undgå at smage det fine støv, som trænger ind og lægger sig som et pudderlag overalt. Solbrillerne bliver endnu mere effektive, fordi de støver til!
Fra Bagram besluttede vi at køre den anden vej ’hjem’ dvs. via Kabul og endelig slap vi ud af sandstormen.
Da vi nærmede os Kabul på en motorvejslignende strækning, lød der pludselig nogle klonklyde fra den ene GD’s bagtøj og venstre baghjul blokerede fuldstændig. Claes, der var GD’ens kører, fik køretøjet under kontrol, men da var vi havnet ude i midterrabatten. Der holdt vi så med tre ISAF-køretøjer parkeret, mens mange biler suste forbi på begge sider. Da vi erfarede, at vi ikke selv på stedet kunne reparere dyret, rekvirerede vi assistance fra CW.
Så begyndte det minsandten at regne og det blev mørkt og vi var meget opmærksomme på alle bevægelser omkring køretøjerne. Vi ventede vagtsomme i stive 3 timer på det tyske bjergningshold, som så langt om længe dukkede op – med fem køretøjer! En kæmpekran hejste vores lille GD op på en tysk lastbil og så humpede dette bondetog tværs gennem Kabul og ’hjem’ til CW, som vi nåede ved 22-tiden. Det blev en lang og sulten dag. Det var himmelsk at komme hjem til varme, lækre pizzaer, som barmhjertige sjæle i CV havde tilberedt os nødstedte og forkomne.
Vi var og er taknemmelige for, at der ikke skete noget mere alvorligt. Vi kunne alle sammen grine bagefter – ikke mindst af det tyske bureaukrati og deres deraf følgende træghed og manglende smidighed. Først måtte de nemlig ikke tage af sted, fordi vi holdt få km. udenfor deres ansvarsområde. Da de så endelig kom af sted, kunne de ikke finde os, selvom det var en hovedfærdselsåre og ikke nogen gedesti, vi befandt os på og selvom de havde fået koordinatet opgivet. Men sådan er der jo så meget, man må finde en grimasse, der kan passe til!
Havareret GD hejses op på tysk lastbil
Onsdag blev en speciel festdag, idet to af de gamle rotter af CHDANCON ved morgenappellen blev kaldt frem. Rainman fik på højtidelig vis tildelt ISAFs missionsmedalje, idet han forlader os midt i oktober og der er først planlagt medaljeparade i DANCON primo december. Derfor blev han dekoreret allerede nu.
JOV blev tildelt 25-års-medaljen i sølv, som også kaldes ’Hæderstegnet for god tjeneste i hæren’. Begge medaljemodtagere blev enstemmigt opfordret til at foranstalte blå blink i messen samme aften, hvilket de selvfølgelig også gjorde!
Lars fra KAIA havde musikquizzen, men Mary fra brandvæsenet i lufthavnen var heldigvis med
Aftenen var også noget anderledes spændende end ellers, for Lars fra KAIA havde lovet at komme og forestå en musikquiz-aften i messen. Den løb af stabelen i form af ti musikstykker, der blev afspillet fra en CD og hvortil der var knyttet 20 spørgsmål på et stykke papir. Mads og Peder viste sig at være mest hjemme i den pågældende musikgenre, så de løb af med sejren. De svarede vistnok rigtig på de 17 af spørgsmålene. Godt gået! Præmien var en pose vingummibamser, som de gladelig delte med os andre!
Det er tyngende at være medaljesluger
Torsdag tog Hanne og Thomas på leave. Samtidig kom Michael,Torben og Lasse tilbage. Med dem fulgt Bjarne, som dagen derpå skulle videre nordpå og forberede PRT’et, der skal nyetableres i Feyzabad. Desuden ankom sygeplejersken Pia og laboranten Gunhild, som begge skal bo i CV men arbejde på det tyske felthospital.
Velkommen i vikingehjemmet!
Hanne og Thomas tager på leave
MP’erne har et stort projekt på bedding i øjeblikket. De prøver at oplære ca. 180 nye afghanske betjente i de kriminelle færdigheder, havde jeg nær sagt. Det er selvfølgelig omvendt! ISAF’s MP’er (militærpoliti) træner nogle af de lokale både teoretisk og praktisk i de sager, som betjente plejer at tage sig af. Det er en kæmpeudfordring og en ditto oplevelse – også for vore MP’er!
Riot Control dvs. styring af demonstrationer og civile uroligheder er et kapitel for sig selv.
Danske MP’er instruerer afghansk politi i Riot Control
Som nævnt er der lørdag den 9. oktober præsidentvalg i Afghanistan. Det er det første demokratiske valg i dette store land nogensinde, så det er imødeset med ikke helt ringe spænding. Det har taget tid at få tilstrækkelig med vælgere registreret til valget, men det er lykkedes til trods for, at dette arbejde har været søgt saboteret på flere måder og man forudser også, at nogen måske vil bruge vold og magt for at hindre valgets fredelige gennemførelse.
Klargøring af valgovervågningsstedet i Kabul – FO’ere i snak udenfor JICC-teltet
For at overvåge situationen før, under og efter valget, har ISAF oprettet et midlertidigt center et sted i Kabul, hvor man tæt vil følge slagets gang. Vore folk spiller en væsentlig rolle i bemandingen af dette JICC (Joint Information Coordination Center).
Norsk officer giver instrukser i JICC’et
Vi er meget glade for, at postgangen synes at være væsentlig forbedret efterhånden. Det skyldes sandsynligvis først og fremmest det nordiske samarbejde omkring Pegasus-flyvningen.
Midtvejssamtaler af både Chefen og NK føres i disse dage med alt personnel i DANCON, så det må jo være et troværdigt tegn på, at vi nu er omkring halvvejen. Det gør slet ikke noget, for vi agter altså ikke permanent at slå os ned her, selvom klimaet er blevet mere humant og vi har det godt.
Varme hilsner fra alle os til alle jer!