[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]



De kirurgiske arbejdsopgaver varierer meget, hvorfor der – heldigvis – er meget få operationer.

Dette giver derfor ressourcer til at hjælpe de afghanske sygehuse med behandling af svært syge, der ellers ville have svært ved at få den nødvendige behandling, hvorfor en del af den afghanske befolkning undersøges og eventuelt tilbydes operation på felthospitalet.

For at udvælge patienter tager læger ud til de lokale sygehuse og gennemgår patienterne med de afghanske læger. Efterfølgende bliver patienterne indlagt m.h.p. eventuel operation.

Foruden at tage ud til de lokale sygehuse, undersøges afghanske patienter også på hospitalet. Samtidig støtter vores danske sygeplejerske også med at, uddanne sygeplejersker fra andre lande, og dette resultere i en ensartet og godt samarbejdet enhed.



Af specifik støtte til den afghanske sundhedssektor fra dansk side opstartede dr. Rømer i foråret besøg på Noor øjenklinikken i Kabul, der for ca. 7 år siden blev oprettet af en amerikaner dr. Lewis. Dette initiativ har nu resulteret i anæstesiologisk bistand til de afghanske læger på klinikken når patienter skal i fuld bedøvelse.

Arbejdsforholdene er primitive, dvs. overvågningsudstyr som findes på felthospitalet eller i Danmark eksisterer ikke i denne klinik. Der er en lokal afghaner, der forestår bedøvelsen, og da han ikke har haft undervisning i bedøvelse, overvåges han af den danske anæstesiolog.

Det kan være vanskeligt ikke at anvende de bedste teknikker og metoder som vi vanligt gør – men man må have i erindring, at vi måske ikke fortsat kan besøge klinikken, og at afghanerne derfor selv skal kunne fortsætte deres arbejde.



Udsprunget af det danske initiativ, er der aktuelt blevet inkluderet en tysk øjenlæge, der tager med og deltagere i behandlingen af patienterne med lokale læger, der arbejder på klinikken.

Det resulterer nogle gange i at patienter bliver henvist til hospitalet m.h.p. CT-scanning, der kan have betydning for patientens videre behandling.

De patienter der hjælpes, har ofte alvorlige sygdomme. Bl.a. har en del børn en kræftsygdom i øjet,
og det er vigtigt at disse børn undersøges grundigt med det, ved Felthospitalet, rådige udstyr, for at få den bedst mulige behandling.

Hvis ikke dette multinationale samarbejde med de afghanske læger eksisterede, var der mange afghanske patienter – og heraf mange børn – ikke få den optimale behandling.



– Således finder vi alle i det danske kirurgteam at vi gør en forskel for soldater og den afghanske befolkning, hvorfor vi håber at danske læger og sygeplejersker også fremover kan deltage i det multinationale team på hospitalet.

Anne Marie Sørensen
Afdelingslæge, PhD

Peter Rørdam
Overlæge

Lizzie Bengtsen
Sygeplejerske