Uge 41 ved ISAF 6

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Grunden til denne markering var dødsulykken, som sent søndag eftermiddag kostede en italiensk ISAF-soldat livet, mens hans fem kammerater blev kvæstet, heraf de to alvorligt. Det skete ved en solo trafikulykke oppe i det bjergrige Surobi-område.
Alle blev overført til det tyske felthospital her i Camp Warehouse (CW), som håndterede opgaven yderst tilfredsstillende.

Sorgen blev forstærket, da det blev meddelt, at én af kammeraterne ved KAR hjemme i DK var afgået ved døden samme morgen. Han var kræftsyg. Et minuts stilhed blev derfor også afviklet ved aftenbriefingen. Vores dybe medfølelse går til alle pårørende.



Thomas indlagt på felthospitalet, men heldigvis hurtig udskrevet igen

Det er blevet mærkbart køligere. Om aftenen må mange nu have fiberpelsen frem, og der er efterspørgsel på vinterdyner, så man ikke behøver ligge i fosterstilling om natten for at holde varmen, fordi temperaturen kryber meget langt ned. Der er i ugens løb gjort klar til, at VAM 40 kan indsættes til opvarmning af teltene, ja, i de fleste telte har systemet nu kørt i nogle dage. VAM 40 er en slags oliefyr, der via nogle store plastrør kan blæse varm luft ind i teltene. Midt på dagen er det til gengæld stadigvæk så varmt, at solbuffen frister adskillige til en ’morfar’ i det fri.
Sidst på ugen faldt temperaturen yderligere, så bortset fra regnen, der udebliver, minder det om dansk efterårsvejr.



JOV på solbuffen

Mandag fik vi besøg af DR’s Asien-journalist, Troels Ågård. Han skulle dække præsidentvalget, men ønskede i den forbindelse også lige at besøge os danske soldater. Han blev vist rundt og tog et lille interview med nogle af dem, der var hjemme i lejren. Onsdag var en journalist fra Ritzaus Bureau også lige forbi CV.



Tre friske PSYOPS-piger i messen, Benedikte, Hanne og Radka

Det forlyder, at der nu er ca. 2400 soldater i Camp Warehouse fra 28 nationer. Det er kun få europæiske lande, der ikke er repræsenteret med i det mindste et par soldater. For nylig ankom der folk fra Georgien.
Mange har af og til ærinde inde i ISAFs hovedkvarter (HQ) i Kabuls centrum. Her kan man spise bedre og også handle lidt mere, hvis det er det, man har tid til og brug for. Her findes også i forbindelse med en bar en oase, som kaldes Destille Garden. Det er et parklignende lille anlæg med masser af borde og stole placeret under de store, skyggefulde træer. Der er græsplæner og rosenbed mm. Det er stedet, hvor man, når man nu er i HQ, rekreerer sig med en is og/eller cola med lidt hyggesnak. Om fredagen er der et stort lokalt marked i tilknytning til HQ.



Destille Garden – oasen i hovedkvarteret(HQ)

Torsdag tog Jan, der arbejder i en amerikansk lejr andetsteds, og Christian på leave. Forsyneren vendte samtidig tilbage sammen med en ny regnskabsfører, Claus, en ny fotograf til PSYOPS, Peter, samt to Stand-Up-komikere, Martin og Dan med deres
’førerhund’, Lotte fra FOV (Forsvarets Oplysnings- og Velfærdstjeneste).



De to Stand-Up-komikere, Dan og Martin ved ankomsten i KAIA. Det er dem til venstre!

Vi er nået til den såkaldte midtvejskrise i vores udsendelse. Det er udmærket, at vi bliver peppet lidt op med god underholdning, så lattermusklerne rigtig løsnes. Det er nu ellers ikke det store problem heller i hverdagen. Der er nemlig mange ’spassere’ iblandt os – spasmagere forstås!



Jan og Christian tager på den eftertragtede leave

Efter en hyggelig fællesspisning – vi var vel omkring 40 ved et langt bord - af pizza i den spanske restaurant i CW, hvor vi sad i det fri, fik vi så en underholdningsaften af de to Stand-uppere, Dan og Martin. Der var omrokeret på møblementet i messen, så vi sad ved små borde med stearinlys. Allan havde sørget for rigeligt med godter på bordene. Det var rigtig hyggeligt, og vi lå flade af grin over de to komikeres optræden. De blev klappet frem til ekstranummer, hvilket de også gav til endnu et stort bifald. De fik begge en Dancon T-shirt, hvorpå vi skrev vore initialer.



Stand-Up-arrangementet i messen torsdag aften

Da tyskerne ikke ville flyve på valgdagen lørdag, blev forestillingen fredag aften aflyst, eftersom gæsterne så allerede fredag morgen skulle flyve fra KAIA. Af uransagelige (tyske eller vejrmæssige) grunde kom de heller ikke af sted her, så vi fik alligevel en da capo-forestilling til stor glæde for især dem, som på grund af vagt ikke havde været med den første aften. Det var nu slet ikke nogen gentagelse, hvad repertoire angår, men endnu en hyggelig aften i messen blev fyret af.
Lørdag lykkedes det heller ikke for komikerne at slippe os. Det vil sige, at de tog sidst på eftermiddagen af sted til Bagram, den amerikanske base, hvorfra de kunne få et fly ved nattetide. De kom dog først med et fly søndag formiddag!
Jeres besøg i Afghanistan glemmer I formodentlig aldrig, Martin og Dan! Det må kunne give inspiration til en knaldgod komedie og et alenlangt guitarshow!



Aftenbriefing på torvet – det er blevet mørkt

Der har været megen spænding på op til valgdagen den 9. oktober, fordi valget har været omgærdet med mange formodninger og trusler fra terroristers side. Ifølge rapporter er valget dog stort set blevet gennemført i ro og orden, hvilket bl.a. ISAFs aktiviteter også har bidraget til.
Vi håber, det bliver et skridt på vejen til opbyggelsen af et mere frit og retfærdigt samfund her i dette store bjergland, hvor så mange brikker skal sættes på plads.
Jeg var engang på Færøerne, hvor jeg hørte øerne omtalt som ’the Land of Maybe’.
Det samme kan med fuld ret siges om Afghanistan! Det oplever vi næsten daglig, men det er én af udfordringerne, og det har jo også i et vist omfang sin store charme.



Fødselarer på en råkold og diset efterårsmorgen og valgdag: Lasse og FPR

John og Peter fra commcenteret blev søndag ved det superskønne fælles morgenbord, hvor vi for øvrigt for første gang var trukket indendørs, hædret med henholdsvis 25-års og 5-års nålen fra Telegrafregimentet. Vi gratulerer!
Søndag aften var vi inviteret til fællesnordisk udendørs gudstjeneste i Camp Katherina hos finnerne med efterfølgende hyggeligt samvær. Det er kun ca. 500 meter fra vores lejr i retning mod hovedvagten.



John og Peter, de glade jubilarer ved deres ’arbejdsplads’, commcenter-bunkeren

Selvom vi nu af og til småfryser og stadigvæk har periodiske maveproblemer, har vi det rigtig godt. Der er et godt kammeratskab og en god stemning i CV. Vi tror, at vores tilstedeværelse gør en forskel som en brik i et meget stort spil, men vi glæder os dog enormt til at vende næsen hjemad igen!