Nyheder
Forlig
Døgnrapport
Arrangementer
Følg Forsvaret
Forsvarets arealer
Publikationer
Uge 43 ved ISAF 6
Det startede ellers godt mandag med høj, klar sol, men det blev mere og mere trykkende varmt og ved middagstid trak der mørke tordenskyer op og sandelig: Hen på eftermiddagen fik vi en ordentlig skylle endog med kæmpehagl i.
25. oktober, 2004 - Kl. 02.00
[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]
Det havde den fordel at støvet lagde sig. Regnbyger trak omkring og dryppede lidt af og til. Det mindede som end om dansk sommervejr. Det blev om aftenen og natten mærkbart koldere.
Jalalabad Road med de karakteristiske lastvogne parkeret i midterrabatten. Vejen kører mange af os på næsten daglig
Tirsdag var nogle af os i Bagram, som ligger ca. 50 km nord for Camp Warehouse. Vejret var med os og ørkenlandskabets storslåethed imponerer hver gang. Man fatter simpelthen ikke, at der kan eksistere mennesker i så støvet og goldt et område, men pludselig får man øje på beduinteltene i det vidtstrakte landskab og man kan møde hyrder med store gedeflokke.
Det er en gåde, hvordan de finder føden i den nærmest afsvedne ørken, der mange steder gennemskæres af wadier, udtørrede vandløb. Det var et utrolig flot syn med de sneklædte bjergtoppe i baggrunden ved Bagram, som faktisk er et varmt sted, fordi det ligger 400 m. lavere end Kabul. Det kunne man sagtens mærke.
Der blev powershoppet i de amerikanske PX’er (butikker) og adskillige burgere røg i ’kufferten’, skyllet ned med softdrinks.
2xThomas på vejen til Bagram med sneklædte bjerge i baggrunden
Michael fra commcentret, der er på leave, fejrede fødselsdag i onsdags. Du får hermed en hilsen in absentia, Michael! Tillykke! Vi glæder os til et forsinket blåt blink, når du vender ’hjem’ til os igen! Nyd endelig freden derhjemme.
Minefelt og ’død’ kampvogn ved Bagram
På store Rejsedag, torsdag måtte vi tage afsked med – snøft! - to af vore dejlige piger. Både Jette, der har været sygeplejerske hos os i små 3 mdr. og Anne Marie, som i 6 uger har været anæstesilæge ved det tyske felthospital rejste hjem. Vi ville hjertens gerne have beholdt dem begge to, men sådan er life jo! Tak for jeres måde at være på!
I magtede opgaven og kunne med et dejligt smil sætte fut i ørkensandet selv under de gamle vikinger. I vil virkelig være savnet meget af mange!
Vi kunne samtidig torsdag byde en ny sygeplejerske, Sannie og en ny anæstesilæge, Peter samt yderligere en PSYOPS-fotograf, Mikael velkommen til Camp Viking. Velkommen i ørkenfortet og vikingelejren!
To enestående, livsglade guldklumper, Anne Marie og Jette på dagen før afrejse
Sannie og Mikael, hhv. ny sygeplejerske og endnu en PSYOPS-fotograf
Torsdag blev der (igen) ommøbleret lidt i messen, så vi blandt andet fik de bageste to sofaer fra fjernsynsteltet til at udgøre en sofagruppe i messen – for de mere mageligt anlagte forstås. Ved barskranken blev der kreeret en vinreol og de tre kaffemaskiner blev flyttet en kende. Desuden blev det nye og bedre musikanlæg taget i brug.
Papa doc eller bare Peter ankom torsdag
Der kom også torsdag med flyet en hel flok forhandlere fra Danmark, som skulle drøfte fortrinsvis Danmarks udvidelse af engagementet her i landet primært ved PRT’et i Feysabad. I den forbindelse blev vi involveret, idet disse forhandlere for nogles vedkommende skulle transporteres rundt til diverse myndigheder og institutioner i Kabul. De blev også indlogeret på Hotel CV og faldt godt til i sjakket!
Nogle af dem vovede sig sågar ud på Dancon-marchen.
Vedligeholdelse af beskyttelsesvolden omkring Camp Viking
Der var gang i den fredag på ’murene’ omkring vikingelejren. Det er ikke, fordi vi har modtaget indikationer på fjendtligt angreb, men nogle af sandsækkene trængte stærkt til fornyelse, eftersom vind og vejr får dem til at sprække. Vi fik i lastvogn hentet nogle aflagte fra tyskerne til udskiftning af det øverste lag. Det var en særdeles svedig og støvet affære, men arbejdsmoralen var høj ligesom humøret, måske fordi vores nye sygeplejerske også tog handsker på og tog godt fat i de støvede sække.
Lige før starten på Dancon-march 1 i lørdags
Lørdag løb den første DANCON-march af i alt tre planlagte af stabelen. Der var godt 200 tilmeldte, heraf de 10 danske. Marchruten med 10 kg oppakning var 25 km lang, hvilket er lig med en yderrute godt 12 gange rundt i lejren, eftersom vi jo ikke må bevæge os udenfor lejren på sådan en tur.
Desværre måtte over 40 tilmeldte franskmænd melde fra, fordi ligene af deres to kammerater, der dræbtes ved en solo trafikulykke i torsdags, skulle føres til lufthavnen med guard of honour hele vejen fra felthospitalet og helt ud til den nye udkørsel fra CW lørdag morgen. Det var en stærk og gribende oplevelse.
Dansk guard of honour fra den spanske restaurant og udad
Marchen gennemførtes derfor med lidt forsinket start, men ellers i god ro og orden. Der var et par stykker, der måtte udgå og næppe mange undgik de obligatoriske vabler og ømme fødder. Flere slæbte sig med nød og næppe igennem. De to danske sygeplejersker havde travlt med at reparere fødder på rastepladsen, hvor deltagerne også kunne få vand og diverse frisk frugt. Det var en franskmand, der løb af med sejren og en italiener fulgte kort tid efter på andenpladsen.
Torvet i CV lignede efter marchens afslutning nærmest et lazaret, hvor de kvæstede fik deres undersåtter under nursernes kyndige behandling. Alligevel gik mange så underligt stive og usikre rundt i flere dage bagefter.
Rastepladsen på Dancon-march 1, hvor man også fik et kryds på sin seddel for hver omgang, man gennemførte
Søndag rejste vore indlogerede gæster fra DK hjem, men tre officerer og ’Gamle’ fra de nordlige PRT’er er stadig hos os, hvilket er særdeles hyggeligt.
Det blev ved aftenbriefingen søndag bl.a. meddelt, at Therese pr. 21.10. som stabslæge midlertidigt var blevet forfremmet til oberstløjtnant, hvilket betød, at hun i stedet for én majorstjerne nu bærer to og straks udløste dette blåt blink i messen. Vi gratulerer med udnævnelsen!
Der har været en tragisk dødsulykke hos franskmændene i den forløbne uge og tre islandske ISAF-folk fra Kabul Internationale Airport (KAIA) blev lørdag såret i Kabul downtown ved en selvmordsaktion, men alle i CV er uskadte og ved godt mod – især dem, der nu snart skal på leave!
Ugebrev fra DANCON/ISAF 6
for uge 43, 2004
Det havde den fordel at støvet lagde sig. Regnbyger trak omkring og dryppede lidt af og til. Det mindede som end om dansk sommervejr. Det blev om aftenen og natten mærkbart koldere.
Jalalabad Road med de karakteristiske lastvogne parkeret i midterrabatten. Vejen kører mange af os på næsten daglig
Tirsdag var nogle af os i Bagram, som ligger ca. 50 km nord for Camp Warehouse. Vejret var med os og ørkenlandskabets storslåethed imponerer hver gang. Man fatter simpelthen ikke, at der kan eksistere mennesker i så støvet og goldt et område, men pludselig får man øje på beduinteltene i det vidtstrakte landskab og man kan møde hyrder med store gedeflokke.
Det er en gåde, hvordan de finder føden i den nærmest afsvedne ørken, der mange steder gennemskæres af wadier, udtørrede vandløb. Det var et utrolig flot syn med de sneklædte bjergtoppe i baggrunden ved Bagram, som faktisk er et varmt sted, fordi det ligger 400 m. lavere end Kabul. Det kunne man sagtens mærke.
Der blev powershoppet i de amerikanske PX’er (butikker) og adskillige burgere røg i ’kufferten’, skyllet ned med softdrinks.
2xThomas på vejen til Bagram med sneklædte bjerge i baggrunden
Michael fra commcentret, der er på leave, fejrede fødselsdag i onsdags. Du får hermed en hilsen in absentia, Michael! Tillykke! Vi glæder os til et forsinket blåt blink, når du vender ’hjem’ til os igen! Nyd endelig freden derhjemme.
Minefelt og ’død’ kampvogn ved Bagram
På store Rejsedag, torsdag måtte vi tage afsked med – snøft! - to af vore dejlige piger. Både Jette, der har været sygeplejerske hos os i små 3 mdr. og Anne Marie, som i 6 uger har været anæstesilæge ved det tyske felthospital rejste hjem. Vi ville hjertens gerne have beholdt dem begge to, men sådan er life jo! Tak for jeres måde at være på!
I magtede opgaven og kunne med et dejligt smil sætte fut i ørkensandet selv under de gamle vikinger. I vil virkelig være savnet meget af mange!
Vi kunne samtidig torsdag byde en ny sygeplejerske, Sannie og en ny anæstesilæge, Peter samt yderligere en PSYOPS-fotograf, Mikael velkommen til Camp Viking. Velkommen i ørkenfortet og vikingelejren!
To enestående, livsglade guldklumper, Anne Marie og Jette på dagen før afrejse
Sannie og Mikael, hhv. ny sygeplejerske og endnu en PSYOPS-fotograf
Torsdag blev der (igen) ommøbleret lidt i messen, så vi blandt andet fik de bageste to sofaer fra fjernsynsteltet til at udgøre en sofagruppe i messen – for de mere mageligt anlagte forstås. Ved barskranken blev der kreeret en vinreol og de tre kaffemaskiner blev flyttet en kende. Desuden blev det nye og bedre musikanlæg taget i brug.
Papa doc eller bare Peter ankom torsdag
Der kom også torsdag med flyet en hel flok forhandlere fra Danmark, som skulle drøfte fortrinsvis Danmarks udvidelse af engagementet her i landet primært ved PRT’et i Feysabad. I den forbindelse blev vi involveret, idet disse forhandlere for nogles vedkommende skulle transporteres rundt til diverse myndigheder og institutioner i Kabul. De blev også indlogeret på Hotel CV og faldt godt til i sjakket!
Nogle af dem vovede sig sågar ud på Dancon-marchen.
Vedligeholdelse af beskyttelsesvolden omkring Camp Viking
Der var gang i den fredag på ’murene’ omkring vikingelejren. Det er ikke, fordi vi har modtaget indikationer på fjendtligt angreb, men nogle af sandsækkene trængte stærkt til fornyelse, eftersom vind og vejr får dem til at sprække. Vi fik i lastvogn hentet nogle aflagte fra tyskerne til udskiftning af det øverste lag. Det var en særdeles svedig og støvet affære, men arbejdsmoralen var høj ligesom humøret, måske fordi vores nye sygeplejerske også tog handsker på og tog godt fat i de støvede sække.
Lige før starten på Dancon-march 1 i lørdags
Lørdag løb den første DANCON-march af i alt tre planlagte af stabelen. Der var godt 200 tilmeldte, heraf de 10 danske. Marchruten med 10 kg oppakning var 25 km lang, hvilket er lig med en yderrute godt 12 gange rundt i lejren, eftersom vi jo ikke må bevæge os udenfor lejren på sådan en tur.
Desværre måtte over 40 tilmeldte franskmænd melde fra, fordi ligene af deres to kammerater, der dræbtes ved en solo trafikulykke i torsdags, skulle føres til lufthavnen med guard of honour hele vejen fra felthospitalet og helt ud til den nye udkørsel fra CW lørdag morgen. Det var en stærk og gribende oplevelse.
Dansk guard of honour fra den spanske restaurant og udad
Marchen gennemførtes derfor med lidt forsinket start, men ellers i god ro og orden. Der var et par stykker, der måtte udgå og næppe mange undgik de obligatoriske vabler og ømme fødder. Flere slæbte sig med nød og næppe igennem. De to danske sygeplejersker havde travlt med at reparere fødder på rastepladsen, hvor deltagerne også kunne få vand og diverse frisk frugt. Det var en franskmand, der løb af med sejren og en italiener fulgte kort tid efter på andenpladsen.
Torvet i CV lignede efter marchens afslutning nærmest et lazaret, hvor de kvæstede fik deres undersåtter under nursernes kyndige behandling. Alligevel gik mange så underligt stive og usikre rundt i flere dage bagefter.
Rastepladsen på Dancon-march 1, hvor man også fik et kryds på sin seddel for hver omgang, man gennemførte
Søndag rejste vore indlogerede gæster fra DK hjem, men tre officerer og ’Gamle’ fra de nordlige PRT’er er stadig hos os, hvilket er særdeles hyggeligt.
Det blev ved aftenbriefingen søndag bl.a. meddelt, at Therese pr. 21.10. som stabslæge midlertidigt var blevet forfremmet til oberstløjtnant, hvilket betød, at hun i stedet for én majorstjerne nu bærer to og straks udløste dette blåt blink i messen. Vi gratulerer med udnævnelsen!
Der har været en tragisk dødsulykke hos franskmændene i den forløbne uge og tre islandske ISAF-folk fra Kabul Internationale Airport (KAIA) blev lørdag såret i Kabul downtown ved en selvmordsaktion, men alle i CV er uskadte og ved godt mod – især dem, der nu snart skal på leave!
Ugebrev fra DANCON/ISAF 6
for uge 43, 2004