Nyheder
Forlig
Døgnrapport
Arrangementer
Følg Forsvaret
Forsvarets arealer
Publikationer
Uge 44 ved ISAF 4
Det danske sanitetselement ved det tyske felthospital har også i den forløbne uge haft forskellige opgaver at se til.
14. maj, 2004 - Kl. 10.09
[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]
For det kirurgiske teams vedkommende har der blandt andet været to patienter, der havde været udsat for en mineeksplosion, hvoraf den ene var et barn. Patienterne kunne færdigbehandles fra kirurgisk side. Da den ene patient var en NGO ansat, blev han efterfølgende evakueret i stabil tilstand til sit hjemland. På den måde blev behandlingen udført, som planerne foreskriver.
Dansk sygeplejerske og læge
Derudover har der igen været en del trafikuheld, som primært involverede den lokale, afghanske befolkning. Patienterne er blevet behandlet på Felthospitalet, indtil de kunne overflyttes til et lokalt sygehus. Det har været nødvendigt at overflytte en enkelt afghansk patient til Pakistan, da vi ikke rådede over det nødvendige udstyr til at behandle patientens skader. Beslutningen var en følge af, at ISAF var årsag til ulykken.
Dansk kirurg i aktion
Vi har desuden måttet operere en del brandskader. Dette ses hyppigt, både hos soldater og lokalbefolkningen. En soldat var så voldsomt forbrændt, at han efter den primære behandling og stabilisering blev evakueret til sit hjemland. Desværre har vi også oplevet at modtage en patient, der var så voldsomt forbrændt, at vi måtte opgive yderligere behand-ling.
I den forløbne uge har vi også besøgt det amerikanske felthospital i Bagram. Amerikaner-ne foretager stort set de samme operationer, som vi gør, men de står i det samme dilemma som os; de behandler selvfølgelig afghanske patienter, men skal hele tiden have plads til at modtage eventuelt sårede soldater. Dog fik vi indtryk af, at de behandler flere patienter blandt den lokale befolkning, end vi gør i Kabul.
Det amerikanske felthospital råder ikke over anæstesiologisk udstyr, der er lige så tidssva-rende, som det vi har på det tyske felthospital. Det kom lidt bag på os, men det skyldes formentligt, at amerikanere ofte evakuerer soldater til baser i Tyskland, så snart der optræder sygdom og dertil har de et fremragende evakueringssystem.
Vi har også besøgt det norske felthospital i KAIA (Kabul Afghanistan International Airport). Oplevelsen var en særdeles positiv overraskelse. Hospitalet er bygget op omkring containere og indretningen og udstyret er helt i top. Det er derfor trist, at det angiveligt kun skal være her i 6 måneder; man kunne håbe på et samarbejde evt. de skandinaviske lande imellem, alternativt at få det danske felthospital i anvendelse. Det ville kunne gøre en forskel i Kabul.
Dansk narkoselæge i aktion
Slutteligt skal det nævnes, at det har vist sig vanskeligt fortsat at bemande det danske sa-nitetselement i Kabul. Det er meget trist, da der også fremover vil være mange opgaver, der skal løses. Det får formentligt den konsekvens, at projektet på Noor øjenklinik i Kabul ikke kan fortsætte. Desuden har det været af stor betydning, at det danske sanitetsele-ment internt har kunnet diskutere behandling, etik mv.
For det kirurgiske teams vedkommende har der blandt andet været to patienter, der havde været udsat for en mineeksplosion, hvoraf den ene var et barn. Patienterne kunne færdigbehandles fra kirurgisk side. Da den ene patient var en NGO ansat, blev han efterfølgende evakueret i stabil tilstand til sit hjemland. På den måde blev behandlingen udført, som planerne foreskriver.
Dansk sygeplejerske og læge
Derudover har der igen været en del trafikuheld, som primært involverede den lokale, afghanske befolkning. Patienterne er blevet behandlet på Felthospitalet, indtil de kunne overflyttes til et lokalt sygehus. Det har været nødvendigt at overflytte en enkelt afghansk patient til Pakistan, da vi ikke rådede over det nødvendige udstyr til at behandle patientens skader. Beslutningen var en følge af, at ISAF var årsag til ulykken.
Dansk kirurg i aktion
Vi har desuden måttet operere en del brandskader. Dette ses hyppigt, både hos soldater og lokalbefolkningen. En soldat var så voldsomt forbrændt, at han efter den primære behandling og stabilisering blev evakueret til sit hjemland. Desværre har vi også oplevet at modtage en patient, der var så voldsomt forbrændt, at vi måtte opgive yderligere behand-ling.
I den forløbne uge har vi også besøgt det amerikanske felthospital i Bagram. Amerikaner-ne foretager stort set de samme operationer, som vi gør, men de står i det samme dilemma som os; de behandler selvfølgelig afghanske patienter, men skal hele tiden have plads til at modtage eventuelt sårede soldater. Dog fik vi indtryk af, at de behandler flere patienter blandt den lokale befolkning, end vi gør i Kabul.
Det amerikanske felthospital råder ikke over anæstesiologisk udstyr, der er lige så tidssva-rende, som det vi har på det tyske felthospital. Det kom lidt bag på os, men det skyldes formentligt, at amerikanere ofte evakuerer soldater til baser i Tyskland, så snart der optræder sygdom og dertil har de et fremragende evakueringssystem.
Vi har også besøgt det norske felthospital i KAIA (Kabul Afghanistan International Airport). Oplevelsen var en særdeles positiv overraskelse. Hospitalet er bygget op omkring containere og indretningen og udstyret er helt i top. Det er derfor trist, at det angiveligt kun skal være her i 6 måneder; man kunne håbe på et samarbejde evt. de skandinaviske lande imellem, alternativt at få det danske felthospital i anvendelse. Det ville kunne gøre en forskel i Kabul.
Dansk narkoselæge i aktion
Slutteligt skal det nævnes, at det har vist sig vanskeligt fortsat at bemande det danske sa-nitetselement i Kabul. Det er meget trist, da der også fremover vil være mange opgaver, der skal løses. Det får formentligt den konsekvens, at projektet på Noor øjenklinik i Kabul ikke kan fortsætte. Desuden har det været af stor betydning, at det danske sanitetsele-ment internt har kunnet diskutere behandling, etik mv.