Uge 5 ved ISAF 5

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

På det tidspunkt er alle, der er hjemme i lejren, samlet på pladsen ved flagstangen. For herefter er der morgen-briefing, hvor vi får nyt at vide om situationen i Afghanistan og Kabul. På den måde bliver vi alle orienteret om de eventuelle krigshandlinger mod talebanerne, Al-Qaeda og HiG, der typisk kan foregå nede i Kandahar-provinsen langt syd for os, men også i andre fjerntliggende provinser.

Det er de amerikanske styrker og den afghanske hær, ANA, der står bag disse. I og omkring Kabul er det ISAF, der opererer og støtter den afghanske hær, politi og regering.



”Flaghejsning”. Honnør for flaget!

Inden for den sidste uges tid har flaghejsningen to gange været særlig festlig, fordi vi bagefter har sunget fødselsdagssang. Forrige lørdag var det Joe, der havde fødselsdag. Under appel kl. 17.30 meddelte han, at han da godt ville være vært ved en enkelt øl eller to om aftenen. Da vi senere samledes i messen havde Inger og Charlotte bagt boller og kage.

Det var utrolig hyggeligt, og som chefen skrev til HOK-avisen, så kunne det være blevet meget sent, hvis vi ikke lige skulle op til daglig tjeneste om søndagen. For Joe indbefattede det blandt andet, at han havde debut som klokker til gudstjenesten, hvor Ebbe i øvrigt er blevet kirketjener.

Søndag er hverdag i Afghanistan, fordi muslimernes ugentlige helligdag jo er fredag. Flere af folkene er derfor ude på arbejde. Men for andre er søndag en afslappende dag, hvor der kan soves lidt længe, og hvor den daglige tjeneste mest består i at få vasket tøj og gjort buf’en ren inden sygeplejerske Bent og forsyningsbefalingsmand Preben går rundt og tjekker, om vi har det rent og ordentligt.

Søndagen byder selvfølgelig også på gudstjeneste kl. 10.00 med efterfølgende ”kirkevand”. Prikken over i’et er, at vi herefter kan få en rigtig engelsk brunch hos canadierne.

Den anden festlige flaghejsning var denne lørdag, hvor det var Preben, der kunne fejre sin fødselsdag. Han bød også på øl i messen om aftenen, og igen havde Inger og Charlotte været i køkkenet. Denne gang stod den på en lækker Brunsvirer og massevis af Napoleonshatte, som selv den bedste konditor ikke kunne have lavet bedre.



”Preben”. Brunsvireren skæres for af fødselar Preben for enden af et bord fyldt med Napoleonshatte og flag.

Vi har desværre også været nødt til at sætte flaget på halv i den forløbne uge. Tirsdag blev en canadisk bil offer for en selvmordsbombe. 1 canadier blev dræbt og 3 såret. Her ude i lejren hørte vi braget inde fra byen, og så snart vi fik besked om, hvad der var sket, satte vi flaget på halv.

Beredskabsniveauet blev straks hævet til Gul, aktiviteten var stor og stemningen trist.
Desværre måtte flaget forblive på halv, for onsdag kørte endnu en selvmordsbomber ind i en engelsk Landrover. Det var lige uden for en lokal politistation, hvor 2 af vores FO-hold befandt sig. De 6 drenge handlede meget professionelt. Sikrede deres biler.

Sendte koordinater hjem. 2 kravlede op på taget og observerede og meldte. Fik grønt lys til at køre ud på vejen, hvor de sikrede deres køretøjer og området. De fik givet førstehjælp til nogle estere, der havde kørt bagved englænderne, og derfor også var blevet ramt af eksplosionen.

Fik taget nogle billeder til dokumentation, og fik hurtigt kørt esterne herud til vores felthospital.
Når vi går ned til den canadiske lejr for at spise, så mødes vi overfor deres indgang af en meget flot Totempæl, som er blevet sat op for en uges tid siden. På Totempælen er der blandt andet en viking.

Kristian mødte en dag ham, der har skåret den, og han fortalte, at vikingen var taget med i respekt for de danske soldater. Efter torsdagens kedelige hændelse og de to FO-holds imponerende indsats er respekten for de danske soldater ikke mindst steget. De 6 drenge kan være stolte af sig selv. Vi andre kan være stolte af dem, ligesom I derhjemme bestemt også kan være det.



”Totem”. Totempælen med en viking, der står hos canadierne.

Beredskabet har siden været på Rødt. Det betyder, at der ikke tages nogen chancer, og at al kørsel foregår så sikkert som overhoved muligt. Vi passer godt på os selv og hinanden.
De kedelige hændelser for ISAF har dog ikke ødelagt humøret her i Camp Viking, hvor vi alle gør en indsats for at hygge om hinanden og lave lidt sjov.

Alle slår et smut om messen hver aften og får en øl eller sodavand, et spil Yatzy, Trivial Pursuit eller lignende. I fredags havde vi vores første mad-dag. Om fredagen er det tyske feltkøkken lukket, og det benytter vi os af på den måde, at køkkenudvalget - med hjælp fra dem, der har lyst – fremover vil sørge for, at der er morgenmad og aftensmad.

I fredags stod Inger og Thomas meget tidligt op og bagte ”gammeldags rundstykker”. Mathisen skulle have været med, men kom kl. 5.30 og undskyldte sig med, at han havde været på patrulje det meste af natten! Forsynerne stod for en flot opdækning i messeteltet, og efter morgenbriefing kunne vi alle sætte os til et godt morgenbord.

I løbet af eftermiddagen gik Rasmus med hjælp fra Charlotte og Ebbe i gang med at forberede aftensmåltidet. Kl. 19.00 kunne vi sætte os til bords og indtage den mest lækre middag bestående af stegt kalkun med salat, bagekartofler, hvidløgssmør og ikke at forglemme den skønneste sovs. Der kunne i øvrigt købes rødvin til maden. Det var godt!



”Middag”. Rasmus’ kalkun m.v. indtages med stor fornøjelse.

Uge 5 har været den første uge, hvor vi fra hold 5 har været helt os selv. Hverdagen er gået i gang, og alle er kommet i gang med deres arbejdsopgaver. Alt bærer selvfølgelig præg af, at vi lige er kommet. Forsyning og Vedligeholdelse har haft travlt med at tælle og rydde op i forsyningsteltene, gennemgå teltenes ”Varm 40”, ordne radioer, få efterset køretøjerne m.v.

Transportgruppen har fået kikket på deres køretøjer og fået kontrolleret radioer ved siden af deres mange køreture ind til lufthavnen med de gengangere fra hold 4, der skulle på leave nu. Hvad angår leave, så har planerne for vores leave her i foråret taget meget tid på kommandokontoret for særligt Inger. MP’erne, FO-holdene og COMM-centeret er derimod allerede godt inde i deres arbejdsrutiner.

Vejret har været lidt svingende i den forgangne uge. Der har været et par dage med sne og slud og lidt regn, men ellers har solen de fleste dage skinnet fra en skyfri himmel og sørget for temperaturer over de 10 grader. Men når vagthavende befalingsmand kl. 17.00 tager flaget ned og slutter med sit: ”Fooortsæt!”, så går temperaturerne mod de 5-6 minusgrader.

Det er lidt koldt, når man lever et campingliv som vores, men til gengæld er det et flot syn at kigge op på nattehimlen med dens skinnende stjerner, en meget klar Saturn og en halvmåne, der næsten ligger ned.