Nyheder
Forlig
Døgnrapport
Arrangementer
Følg Forsvaret
Forsvarets arealer
Publikationer
UGE-brev for uge 09, ISAF
Kære familier og pårørende.
Søndag. På Felthospitalet i Camp Warehouse skal den tyske lægelige chef rejse hjem og den lægelige ledelse af felthospitalet skal overdrages til en anden læge.
14. maj, 2004 - Kl. 10.09
[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]
Den ene af de danske læger, Henrik, som har meget erfaring omkring ledelse hjemmefra, har, i de små 14 dage, Sanitetselementet har været her, ikke undladt at gøre opmærksom på, hvor han så de faktiske problemer ligge, når 4-5 forskellige nationer med vidt forskellige traditioner skal arbejde sammen om det sanitetsfaglige.
Så selvom ingen måske troede, at tyskerne ville kaste ledelsen fra sig, så spurgte de rent faktisk Henrik, om han ville være den nye lægelige chef for hospitalet. Ved en uformel farvel-reception lørdag aften for den afgående tyske chef fik Henrik så overdraget nøglen til felthospitalet. En trænøgle af 75-80 cm’s længde omviklet med forbinding. Der forlyder ikke noget om, hvor tit nøglen skal have skif-tet forbindingen, men vi håber da, at den holder, indtil Henrik skal rejse hjem.
Henning, vores feltpræst, holdt søndag formiddag en god gudstjeneste, som var velbesøgt. Der var også besøg til gudstjenesten fra det danske kontingent i Bagram. Det be-tyder meget for mange af os, at vi, når vi er under fremmede himmelstrøg, kan mødes om-kring fælles dybe ting her i livet, og det er vores tro jo et udtryk for.
Ellers har søndag været store gøre-rent-vaske-pudse-støvler-dag. Der er hård men retfærdig hygiejne inspektion hver søndag. Så derfor får alle i hele lejren straks fra søndag morgen meget travlt med at gøre rent. Støvsugeren, som de andre dage altid står på sin plads, er ikke til at få fat på om søndagen. Netop denne søndag var det som om, alle havde lyst til at gøre lidt ekstra ud af det. Solen brød nemlig frem straks fra morgenstunden og troen på, at pløret, som lejren har været ved at sejle væk i, snart vil forsvinde, var ekstra stor.
Mandag var terminalfolkene ude og køre med FO-folkene, Claus, Brian og Jakob. Der er godt nok en meget hektisk trafik inde i Kabul Centrum. Michael havde alle antennerne ude, og tungen lige i munden. Biler, mennesker og cykler alle vegne, det er det rene kaos. Men med god tålmodighed, så går det nok. Vi var ude og se en dæmning, det var et meget smukt område. Sådan nogle steder skal ses, det er svært at forklare.
Tyskerne havde lukket for køkkenet mandag og tirsdag i forbindelse med om- og udbygning, så den stod i stedet på feltrationer. Begge aftener blev der grillet, mandag var det pølser i svøb og burgere. Det er ganske hyggeligt, og det ender vel med, at der kommer 42 grilleksperter hjem til Danmark. Spørgsmålet er så, om vi også i Danmark vil kunne slæbe familien med udenfor midt i vinterens hjerte, når vi griller udendørs. Og vejret artede sig fra sin allerbedste side med solskin det meste af dagen.
Tirsdag. For forbindelsesholdene gik dagen med div. møder og opgaver, men også vedligeholdelse. Jacob fik lavet eftersyn på køretøjet og påhældt motorolie ganske, ganske langsomt, så bilen nu er i tip-top-stand og klar til onsdag, hvor vi igen drønede ad Jala-labad Road ind til Kabul for at deltage i et møde.
Vejret var rigtig godt, flere brugte dagen til at få lidt farve i kinderne, og lejren er så småt ved at blive tør efter det mudderhul, den har præget lejren de sidste par dage. Spørg bare en af MP’erne, da han bogstavelig talt, i nattens mulm og mørke, faldt i et næsten bundløst hul på vej hjem fra et besøg i Camp Warehouse, så han stod i mudder til midt på brystkassen. Lige pludselig havde han sin egen »ørkenfarvede uniform«. Men nu lover vejrudsigten igen regn, så tørken kan man godt sige er overstået i denne omgang.
Aftensmaden stod »Kommando-Ole« endnu engang for, dog bistået af Birte Sygeplejerske og Henrik NK, der havde fintsnittet mængder af hvidløg til marinaden. Menuen stod på grillede kæmperejer, marineret kalkunbryst og kyllingebryst med tilhørende, lækker salatbar. Ole & Co. har klaret det særdeles fint med grillaftenerne.
Onsdag. Kommandosektionens mangeartede opgaver handlede om stort set alt fra småtingsafdelingen til de mere afgørende ting. Jørn Regnskabsfører (Pay-master) havde kasseeftersyn af chefen, og der var heldigvis ikke meget at komme efter. Der blev talt Dol-lars og Euro på den elektriske seddeltællemaskine, så øjnene skinnede af $-tegn og €-tegn. Bilagene passede og alle var glade.
Lejrens kontante sygeplejerske, Birte, kunne ved aftenappellen få selv de største mandfolk til at ryste i bukserne af skræk, idet hun nu har en færdig plan for, hvem der mangler hvilke vaccinationer. Vi gruer for fremtidens stikkerier fra sygeplejersken!
Flemming Postmester måtte endnu engang se i vejviseren efter post fra Danmark. På fredag er det fjorten dage, siden vi sidst fik post fra jer. (Posten siges at være strandet i Köln.) Men ellers er der gang i den i kommandovognen, idet der kigges på rejseplaner for dem, der snart begynder at tage til Danmark på leave. Og så verserer der også rygter om, at man skal til at se på, hvordan der skal ske indstilling til den medalje, man modtager for at »bo i telt i Kabul i et halvt år« (Forsvarets Medalje).
Henrik NK fartede rundt med små og store ting som sædvanlig. Bl.a. var han til køkkenmøde for at fremføre forskellige små-anker fra danskerne. Køkkenet og spisesalen er stadig under ombygning, men det giver lange køer, så længe udbygningen ikke er helt færdig. Vi går således og vader rundt i søm og skruer, når vi skal spise.
Skriver-Morten spredte igen i dag sine talenter som kontorhjælper, chauffør og meget andet. Det er godt med disse »faglige blæksprutter«.
Torsdag. For MP’erne startede dagen stille og roligt, med den efterhånden vante ar-bejdsdag, hvor Ole giver morgenbriefingen til de to hold, der er på vagt som henholdsvis vagthold og rutinekørsel. Dagen er forløb fint og uden væsentlige ændringer, dog måtte en af vore rutineruter aflyses, fordi vi blev nødt til at eskortere vore tyske kollegaer med noget ammunition.
I øvrigt går MP’erne og venter på nye kolleger fra Kroatien, men de ankommer først, når vejrforholdene gør det muligt at lande her i Kabul.
Fredag. Peter var sammen med Tommy, Michael S, Jens og Henrik ude og gå den svenske ”soldaterprøve”. Det er en march på 30 km, som gennemføres inde i lejren ved at gå 15 omgange. Det var både spændende og sjovt at trave rundt i lejren sammen med 90 soldater fra mange forskellige nationer. Det mindre positive var den megen nedbør, der har efterladt sine tydelige spor i form af mudder overalt, og det var vist ikke det mest behagelige at gå rundt i.
Under aften-appellen, som foregik inde i velfærdsteltet grundet haglvejr, stod flere og tænkte på, om den optændte grill nu kunne klare de hårdtslående hagl på størrelse med små dueæg! Men det med grillen havde Steen og Ole selvfølgelig sørget forved at overdække grillen! Vi fik dejlig, grillet fisk, salat og tærter med fromage til dessert. Det smagte rigtig godt. Alle sad mætte og glade med julelys i øjnene efter middagen.
Lørdag. Højdepunktet var denne dag - uden sidestykke - den megen post fra Danmark. Tusind tak for breve, pakker mm. Vi håber, at I alle derhjemme også snart får mulighed for at grille, og nu varer det for resten heller ikke længe, før de første solbrune leave-folk begynder at komme hjem til Danmark. Hold jer venligst parat, for vi har meget at fortælle om alt det, vi har oplevet hernede. Og så forventer vi for øvrigt at blive vartet op med mad, der er lidt bedre end den, vi får her til hverdag.
(24 FEB – 02 MAR)
Den ene af de danske læger, Henrik, som har meget erfaring omkring ledelse hjemmefra, har, i de små 14 dage, Sanitetselementet har været her, ikke undladt at gøre opmærksom på, hvor han så de faktiske problemer ligge, når 4-5 forskellige nationer med vidt forskellige traditioner skal arbejde sammen om det sanitetsfaglige.
Så selvom ingen måske troede, at tyskerne ville kaste ledelsen fra sig, så spurgte de rent faktisk Henrik, om han ville være den nye lægelige chef for hospitalet. Ved en uformel farvel-reception lørdag aften for den afgående tyske chef fik Henrik så overdraget nøglen til felthospitalet. En trænøgle af 75-80 cm’s længde omviklet med forbinding. Der forlyder ikke noget om, hvor tit nøglen skal have skif-tet forbindingen, men vi håber da, at den holder, indtil Henrik skal rejse hjem.
Henning, vores feltpræst, holdt søndag formiddag en god gudstjeneste, som var velbesøgt. Der var også besøg til gudstjenesten fra det danske kontingent i Bagram. Det be-tyder meget for mange af os, at vi, når vi er under fremmede himmelstrøg, kan mødes om-kring fælles dybe ting her i livet, og det er vores tro jo et udtryk for.
Ellers har søndag været store gøre-rent-vaske-pudse-støvler-dag. Der er hård men retfærdig hygiejne inspektion hver søndag. Så derfor får alle i hele lejren straks fra søndag morgen meget travlt med at gøre rent. Støvsugeren, som de andre dage altid står på sin plads, er ikke til at få fat på om søndagen. Netop denne søndag var det som om, alle havde lyst til at gøre lidt ekstra ud af det. Solen brød nemlig frem straks fra morgenstunden og troen på, at pløret, som lejren har været ved at sejle væk i, snart vil forsvinde, var ekstra stor.
Mandag var terminalfolkene ude og køre med FO-folkene, Claus, Brian og Jakob. Der er godt nok en meget hektisk trafik inde i Kabul Centrum. Michael havde alle antennerne ude, og tungen lige i munden. Biler, mennesker og cykler alle vegne, det er det rene kaos. Men med god tålmodighed, så går det nok. Vi var ude og se en dæmning, det var et meget smukt område. Sådan nogle steder skal ses, det er svært at forklare.
Tyskerne havde lukket for køkkenet mandag og tirsdag i forbindelse med om- og udbygning, så den stod i stedet på feltrationer. Begge aftener blev der grillet, mandag var det pølser i svøb og burgere. Det er ganske hyggeligt, og det ender vel med, at der kommer 42 grilleksperter hjem til Danmark. Spørgsmålet er så, om vi også i Danmark vil kunne slæbe familien med udenfor midt i vinterens hjerte, når vi griller udendørs. Og vejret artede sig fra sin allerbedste side med solskin det meste af dagen.
Tirsdag. For forbindelsesholdene gik dagen med div. møder og opgaver, men også vedligeholdelse. Jacob fik lavet eftersyn på køretøjet og påhældt motorolie ganske, ganske langsomt, så bilen nu er i tip-top-stand og klar til onsdag, hvor vi igen drønede ad Jala-labad Road ind til Kabul for at deltage i et møde.
Vejret var rigtig godt, flere brugte dagen til at få lidt farve i kinderne, og lejren er så småt ved at blive tør efter det mudderhul, den har præget lejren de sidste par dage. Spørg bare en af MP’erne, da han bogstavelig talt, i nattens mulm og mørke, faldt i et næsten bundløst hul på vej hjem fra et besøg i Camp Warehouse, så han stod i mudder til midt på brystkassen. Lige pludselig havde han sin egen »ørkenfarvede uniform«. Men nu lover vejrudsigten igen regn, så tørken kan man godt sige er overstået i denne omgang.
Aftensmaden stod »Kommando-Ole« endnu engang for, dog bistået af Birte Sygeplejerske og Henrik NK, der havde fintsnittet mængder af hvidløg til marinaden. Menuen stod på grillede kæmperejer, marineret kalkunbryst og kyllingebryst med tilhørende, lækker salatbar. Ole & Co. har klaret det særdeles fint med grillaftenerne.
Onsdag. Kommandosektionens mangeartede opgaver handlede om stort set alt fra småtingsafdelingen til de mere afgørende ting. Jørn Regnskabsfører (Pay-master) havde kasseeftersyn af chefen, og der var heldigvis ikke meget at komme efter. Der blev talt Dol-lars og Euro på den elektriske seddeltællemaskine, så øjnene skinnede af $-tegn og €-tegn. Bilagene passede og alle var glade.
Lejrens kontante sygeplejerske, Birte, kunne ved aftenappellen få selv de største mandfolk til at ryste i bukserne af skræk, idet hun nu har en færdig plan for, hvem der mangler hvilke vaccinationer. Vi gruer for fremtidens stikkerier fra sygeplejersken!
Flemming Postmester måtte endnu engang se i vejviseren efter post fra Danmark. På fredag er det fjorten dage, siden vi sidst fik post fra jer. (Posten siges at være strandet i Köln.) Men ellers er der gang i den i kommandovognen, idet der kigges på rejseplaner for dem, der snart begynder at tage til Danmark på leave. Og så verserer der også rygter om, at man skal til at se på, hvordan der skal ske indstilling til den medalje, man modtager for at »bo i telt i Kabul i et halvt år« (Forsvarets Medalje).
Henrik NK fartede rundt med små og store ting som sædvanlig. Bl.a. var han til køkkenmøde for at fremføre forskellige små-anker fra danskerne. Køkkenet og spisesalen er stadig under ombygning, men det giver lange køer, så længe udbygningen ikke er helt færdig. Vi går således og vader rundt i søm og skruer, når vi skal spise.
Skriver-Morten spredte igen i dag sine talenter som kontorhjælper, chauffør og meget andet. Det er godt med disse »faglige blæksprutter«.
Torsdag. For MP’erne startede dagen stille og roligt, med den efterhånden vante ar-bejdsdag, hvor Ole giver morgenbriefingen til de to hold, der er på vagt som henholdsvis vagthold og rutinekørsel. Dagen er forløb fint og uden væsentlige ændringer, dog måtte en af vore rutineruter aflyses, fordi vi blev nødt til at eskortere vore tyske kollegaer med noget ammunition.
I øvrigt går MP’erne og venter på nye kolleger fra Kroatien, men de ankommer først, når vejrforholdene gør det muligt at lande her i Kabul.
Fredag. Peter var sammen med Tommy, Michael S, Jens og Henrik ude og gå den svenske ”soldaterprøve”. Det er en march på 30 km, som gennemføres inde i lejren ved at gå 15 omgange. Det var både spændende og sjovt at trave rundt i lejren sammen med 90 soldater fra mange forskellige nationer. Det mindre positive var den megen nedbør, der har efterladt sine tydelige spor i form af mudder overalt, og det var vist ikke det mest behagelige at gå rundt i.
Under aften-appellen, som foregik inde i velfærdsteltet grundet haglvejr, stod flere og tænkte på, om den optændte grill nu kunne klare de hårdtslående hagl på størrelse med små dueæg! Men det med grillen havde Steen og Ole selvfølgelig sørget forved at overdække grillen! Vi fik dejlig, grillet fisk, salat og tærter med fromage til dessert. Det smagte rigtig godt. Alle sad mætte og glade med julelys i øjnene efter middagen.
Lørdag. Højdepunktet var denne dag - uden sidestykke - den megen post fra Danmark. Tusind tak for breve, pakker mm. Vi håber, at I alle derhjemme også snart får mulighed for at grille, og nu varer det for resten heller ikke længe, før de første solbrune leave-folk begynder at komme hjem til Danmark. Hold jer venligst parat, for vi har meget at fortælle om alt det, vi har oplevet hernede. Og så forventer vi for øvrigt at blive vartet op med mad, der er lidt bedre end den, vi får her til hverdag.
(24 FEB – 02 MAR)