UGE-brev for uge 11, ISAF

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Mandag: kunne Term-folkene berette, at Henning V. havde haft kontorarbejde i lejren for at få styr på hjemrejsetider og hotelbestilling for de kommende leave-folk, en efter sigende meget vigtig funktion!

Det var også skydebanedag - med regnskabsføreren som skydeleder! Det kan være
farligt at lade en ”sømand” stå for en så betydningsfuld funktion. Men det gik nu helt godt, når man tager i betragtning, at det er over 28 år siden, han blev uddannet til skydeleder.

Vejret her i »Camp Warehouse« har artet sig strålende, ja, helt forårsagtigt. Vi, der ikke havde så travlt hele dagen, kunne derfor nyde solen i fulde drag.

Comm-centeret har haft travlt med at trække nye kabler rundt i lejren. De går virkelig til den, også selvom de har en mand på leave. De skal have ros for deres store indsats.

Tirsdag: kunne FO-teamet til Kabul City Police berette, at de går en udfordrende tid i møde. Lars, Ali og Alan tager nemlig på leave i uge 12. Så der skal lånes mænd alle steder fra, så Kabul City Police (KCP) stadig kan holdes i gang døgnet rundt.
Den sidste uges tid har budt på travlhed i anledning af forskellige ”mysterier”. På grund af attentatet mod en hollandsk patrulje i sidste uge, var vi rigtig ude og »snuse«. Vi har derfor haft mange møder og desuden har Freddy og Zareh været på skydebanen for at få lidt rutine i skydning fra tårnet på vores kære Eagle.

Vi i forbindelsesteamet har det nok lidt nemmere end mange andre inde i lejren, da vi hver dag kommer ud og møder mange interessante mennesker.

Vejret er ved at blive rigtig godt og når vi har mulighed for det, tager vi liggeunderlaget med op på taget inde på KCP og nyder solen samt en smøg og en kop kaffe.

Onsdag den 12. marts: var det nøjagtig to måneder siden, en tredjedel af beboerne i »Camp Viking« var i færd med at pakke de sidste stumper, parat til at drage af til Kabul på den sidste rotation. Så der skal ikke den helt store regnelærereksamen til at regne ud, at vi nu har været her en tredjedel af missionsperioden. Hvor tiden er blevet af, ved vi ikke helt, men når vi kigger tilbage på de to måneder, der allerede er gået, så er der da sket en hel del, og vi er forhåbentlig blevet både klogere og dygtigere men også lidt ældre! Så må vi bare håbe, at vore kære kan kende os, efter hånden som vi kommer klattende hjem på leave den kommende tid.

Livet her i lejren går ellers sin vante gang. Vi prøver efter bedste evne at passe vort arbejde rundt om i sektionerne, og i kommandosektionen sker der en masse hver eneste dag.
Vi har for eksempel flyttet om, så teltet er kommet til at fungere endnu bedre end før. Vi har også fået flere beboere i teltet, idet der er blevet plads til Kommandobefalingsmanden og Ole-Skriver. Forbipasserende kunne under omflytningen iagttage, at indtil flere af teltets beboere havde ægte sved på panden, idet vi bl.a. skulle flytte to store og meget tunge værdibokse - hvad gulvet i teltet for øvrigt ikke brød sig så meget om.

NK drog i uge 11 hjem for en kort bemærkning, for at han kunne give alle deltagere i pårørendearrangementet en helt frisk briefing. I hans sted fungerede vor regnskabsfører, Jørn Paymaster, som ”en slags” NK, men Jørn ér jo fra Søværnet, så der blev luret opmærksomt på, om han nu også kunne finde ud af at kommandere med folk i grønt tøj!

I uge 11 havde vi også en af de rigtige festdage i lejren, idet vi kunne fejre den første, runde fødselsdag hernede. Det var Lars G, der rundede de fyrre, men han prøver af al kraft at aflive myten om »fyrre, fed og færdig«. Han har, efter sigende, lanceret et nyt udtryk, hvor det hedder »fyrre, fantastisk frisk og fyrig«! Lars blev hyldet på behørig vis ved aftenappellen og i dagens runde anledning havde »Ole-Madmor« og Birte Pineplejerske bagt kransekage, som smagte fantastisk godt.

I uge 11 satte vi også den foreløbige varmerekord, hvor temperaturen nåede op på den rigtige side af de 25 grader, så torvet i »Camp Viking« flød ved frokosttid med forskelligt farvede »sol-badedyr«. Nogle var helt hvide, andre blev, som timerne gik, mere og mere røde, medens enkelte fik lagt grunden til en ganske pæn kulør.

Torsdag: var det endnu engang blevet tid til et indlæg til HOK-avisen fra militærpolitiet.
For deres vedkommende går dagligdagen sin vante gang. Deres nye, kroatiske kolleger er så småt ved at finde sig til rette på de respektive vagthold, hvorfor de danske MP’er brugte enhver given lejlighed til at vise kroaterne rundt i vores ansvarsområde. Det betød, at vore gæve MP’er havde nogle lange dage med mange timer bag rattet, så det var af og til været nogle noget matte MP’er, der kravlede i seng efter en hel dag som ”turistguider”.

MP’erne kunne også fortælle, at deres sektionsleder, Ole, havde været på en udmattende tur. Han skulle deltage på bjergvandringstur, som var arrangeret for den tyske general, der er chef for brigaden hernede. Turen var ca. 10 km lang og fulgte dels et flodleje, dels nogle ”gedestier” langt oppe i bjergene. Med på turen var der desuden et større opbud af MP’er med forskellige specialer, der skulle sikre, at generalen kunne få en fornøjelig, men frem for alt en sikker vandretur. Morgenen efter fjeldvandringen kunne man fra Oles kabine høre stønnen og sukken, da han prøvede at svinge de stive ben ud af sengen, og han måtte indrømme, at turen nok havde sat sig et par spor i kroppen.

Det blev også for MP’erne tiden, hvor de skulle til at sende den første på leave. Det var Mikkel, der som den første skulle lidt væk fra Kabul, og hans flyvebillet siger tirsdag i uge 12. Selvom vejret ikke plejer at gøre så mange knuder på denne tid af året, så kan man jo aldrig være helt sikker. Derfor udtalte Mikkel, at hvis det værst tænkelige skulle ske rent vejrmæssigt, vil man tirsdag kunne se en enlig, dansk soldat med rygsæk, som er i færd med at bestige Hindu Kush bjergene på vej til Uzbekistan.

Fredag: var det igen blevet betroet Forsyningen og Vedligeholdelsen at melde nyt hjem til alle de kære i Danmark, en opgave, de altid går til med stor entusiasme og opfindsomhed!

De brugte en del af spaltepladsen på at beklage sig over vejrsituationen her i Kabul. Og kan man ikke tale om andet, er vejret jo altid en oplagt mulighed.

Mekanikerne, Michael og Jacob, så denne fredag deres snit til at tilbringe en del af dagen i den engelske lejr, Camp Souter, sammen med vores regnskabsfører og feltpræsten. Det er efter sigende en god tur, der både bød på en solid og lækker, engelsk frokost og et par hurtige handler med de lokale butikker i lejren.

Lars G. skulle have været med på turen til den engelske lejr, men i stedet fik han lov til at muntre sig med at kigge på et af de let pansrede køretøjer, som efter sigende skulle være gået i stykker. Men efter en testkørsel af køretøjet på den afghanske landevej, viste det sig heldigvis, at der ikke var noget galt med køretøjet.

Trods det dårlige vejr i Kabul, er der altid grillaftenen, fredag, at glæde sig til. Denne fredag stod den på store, lækre oksebøffer, hvilket jo altid er en fornøjelse.

Lørdag: følte de gæve Comm-centerfolk sig kaldede til at give deres besyv med om livet i camp Viking. De kunne berette om stort og småt ind mellem hinanden. Tommy B. var på leave i Danmark, hvorfor de tilbageblivende måtte tage en ekstra vagttørn på kommunikationscentret, men i øvrigt fungerer alt, som det skal.

Steen og Michael har brugt nogen tid på at tømre gulv inde i bunkeren omkring Comm-centerets container. Der blev også sat lamper op og der blev ryddet op, så indgangen til kommunikationscentret blev rigtig pæn og præsentabel.

Comm-centerfolkene glædede sig også over fredagens grillaften, hvor Ole og Birte havde gjort kødet klar. Det var lagt i en lækker rødvin/hvidløgs lage, dertil var der dejlig salat samt ris. Det var meget hyggeligt at sidde inde i teltet og høre regnvejret høvle ned i rå mængder.

Søndag: sluttede ugen med, at Stabselementet gav deres bud på et indlæg til HOK-avisen. Det faldt dem dog ikke så svært, for de måtte konstatere, at det næsten var positivt alt, hvad der sker, hvorfor det hed, at alle i staben stadig har det godt, og lever i bedste velgående. Staben har haft travlt på det sidste - især Chefen! Han har ikke mange rolige øjeblikke i løbet af ugen. Det ene møde følger efter det andet og denne søndag aften havde vi det første chefmøde i det danske kontingent. Det er vist godt for chefen, at han snart skal på leave.


Søndagen indbefattede feltgudstjeneste kl. 1100 og det ugentlige hygiejneeftersyn kl. 1700. Det er altid en fornøjelse med disse eftersyn, for vi får næsten altid ros for vores utrolige orden - og så ved man jo også, at endnu en uge er gået, selv om man dårligt har opdaget det. Dagene flyver af sted, og inden vi får set os om, er flere fra lejren taget hjem på leave. Snart bliver det stabens tur. Og når vi kommer tilbage, er det næsten ovre med 6 måneder i Afghanistan, det er næsten ikke til at forstå.

Medens Henrik brugte et par dage på at være lidt små-sløj, var Jens været ude som Forward-Command-Post, hvilket vil sige at man sender et køretøj ind til det sted, hvor der skal være møde eller et andet arrangement, så der radiokontakt til hovedkvarteret, hvis det skulle være nødvendigt.

Denne gang var det inde ved Udenrigsministeriet, der var møde. Her redegjorde de afghanske ministre over for donorlandene om de ønsker, de har om midler til genopbyggelse af Afghanistan. Det gik som sædvanligt godt, stille og roligt.

Med denne søndagsmelding fra stabselementet kunne vi lægge uge 11 bag os med stor tilfredshed.