UGE-brev for uge 12, ISAF

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Tirsdag morgen gælder det hele 5 stk. Den ene, der skal hjem, er vores ene overlæge, Palle, der allerede bliver afløst, så det var en kort mission for ham. Mandag blev der også ryddet op i forsyningsteltet, »Langelinie«, det var den gode Charlie samt Bjarne og Henning, der stod for den store overhaling. Der blev knoklet og der blev svedt. Oprydningen skyldtes, at vi var lige ved at drukne i kasser, men nu ser det ordentligt og ryddeligt ud igen.

Tirsdag: Forbindelsesholdet til Finansministeriet i Kabul og til UNAMA (FN) har haft fuldt dagsprogram hele den forløbne uge. De var med til udbetaling af millioner af afghani (de lokale penge, som der går ca. 6 - 7 af på en krone) til løn til politiet. Det blev til over 35 millioner afghani i alt. Det fylder en hel del. Myndighederne ville gerne have, at der var nogle uvildige til at bevidne, at der i hvert fald ikke forsvandt nogle penge ved overførslen fra ministerium til politiafdelingernes kassemestre. Da der ikke er noget, der hedder elektronisk overførsel her, foregår det med håndskrevne lister og kontanter. Selv om det virkede lidt uoverskueligt de første 10 – 20 minutter, gik det hele faktisk meget ordentligt og regulært til.

Den muslimske nytårsfejring begynder på den dag, der efter vores kalender hedder den 21. marts. De skal til at tage hul på år 1382 (der regnes fra år 622 efter vor tidsregning). I den anledning skal der være festligheder et par dage, og byen, som jo ellers ser noget sølle ud de fleste steder, er pyntet med lysguirlander, der ligner vores juleudsmykning på gaderne, blot med flere forskellige farver.

Holdet har også været på de bonede gulve et par dage til en konference, hvor en masse lande og internationale organisationer var samlet i Kabul for at høre, hvad den afghanske regering har opnået med de penge, de allerede har fået og hvor mange, de regner med at skulle bruge næste år og de følgende år for at få landet på fode igen. Der tales om svimlende beløb: 15 - 20 milliarder US-$! Det var noget af en omvæltning at træde ind i udenrigsministeriets ”Marble Hall” – Marmorsalen – med marmor på gulve og vægge og store, bløde tæpper på gulvet, når dagligdagen næsten til overflod er fyldt med mudder og pløre i Camp Warehouse.

Det der med mudderet holder i øvrigt stadig væk. Hver gang det er ved at tørre op, får vi en gang regn igen. Men selv om det efter vejret ser ud til, at foråret lader vente på sig, skal man bare se på markerne for at tro på, at der sker noget. Der er faktisk kommet en masse grønt op. Ellers er opmærksomheden naturligvis også rettet en del mod de begivenheder, alle venter på i Iraq. Det er selvfølgelig blevet overvejet, om det får nogen indflydelse på vores hverdag, men efter alt hvad vi ved lige nu, ser det ikke ud til at blive tilfældet.

Onsdag: var der godt humør fra morgenstunden, fordi det tegnede til at blive rigtig godt vejr. Og der var flere grunde til at glæde sig over det gode vejr. Specielt var der en lille gruppe af lejrens beboere, der kiggede efter solen og en skyfri himmel. De skulle nemlig fange en flyver i lufthavnen for at komme hjem til Danmark på leave.

De havde allerede været i lufthavnen hele to gange om tirsdagen, men alle flyvninger var aflyst på grund af tæt skydække. Derfor måtte de vende lidt slukørede tilbage til lejren. Men de gode leave-folk kom dog sikkert af sted. Det var også dagen, hvor Roed kom tilbage fra leave. Han så ud til at have haft en god ferie, så nu kan vi andre rigtig glæde os til, at det bliver vores tur til at komme på et kort besøg i Danmark.

Roed havde Doktor Palles afløser med ”under armen”, så vi kunne til aftenappellen hilse på overlæge Uffe, der -ligesom Palle- er uddannet til at få folk til at sove. Men selv om han derfor er en slags ”Doktor Søvnig” (narkoselæge), ser han nu ikke ud til at være specielt kedelig. Han har da også allerede opfordret os til at dyste med ham i forskellige former for FUT (som vist kan oversættes til »Fysisk Udmattelse og Tortur«)!

Det gode vejr kaldte også på spændende udendørs arbejde. Vi fik således fremstillet en meget fornem klokkestabel til den kirke-skibsklokke, som feltpræsten har lånt fra Søværnet. Det er en skibsklokke, der stammer fra torpedobåden ”Hammer”, som blev udfaset for nogle år siden. Vi er meget glade for, at Søværnet vil låne os klokken, medens Henning er feltpræst i Camp Viking.

Arbejdet med fremstilling af klokkestablen havde god tilslutning fra Kommandosektionen, idet Ole, som sædvanlig, var indpisker. Han dirigerede og hersede med sine folk, så sveden, i stride strømme, sprang frem på panderne. Feltpræsten måtte også have fat i hakke og skovl og senere være med til både at save stumperne til stabelen ud og til sidst hjælpe med at skrue det hele sammen. Ved fælles hjælp fra mange villige hænder er skibsklokken fra ”Hammer” kommet op at hænge på fornemmeste vis, og det ser allerede ud, som om vi altid har haft denne klokke i lejren.

Ved aftenappellen udskrev chefen en konkurrence, der går ud på at finde et spændende og meningsfuldt navn til messeteltet. Vinderen vil modtage hele to flasker af den bedste rødvin, der kan opdrives i Kabul, så vi spår, at der vil indkomme mange, udspekulerede forslag – for hvem vil ikke gerne vinde hele to flasker god rødvin?

Torsdag: Dagen var for vore MP’ere præget af besøg af chefen for det tyske militærpoliti. Han ville gerne have en lille orientering om den danske MP-styrkes arbejde i Afghanistan. Ellers stod dagen i øvelsens tegn, idet der i eftermiddags blev gennemført en storstilet øvelse, som gik ud på, at der skulle være et sket et raketangreb på lejren. Der befinder sig nemlig en del soldater i lejren, der først er ankommet efter, at vi sidst var i bunkeren på grund af raketalarm. Derfor er det nyttigt at få indøvet alle procedurerne for sådan en alarmering.

Fredag blev en lidt stille dag, måske på grund af muslimernes nytårsfejring. Men mekanikerne lavede nogle reparationer nede på værkstedet, så de var heller ikke særligt synlige i lejren. Fredag aften fulgtes den gode fredagstradition med lækker grillmad. Den stod på kylling og pølser. Dertil serveredes der en lækker salat og brød. Overraskelsen i aften er kogte ris og en mild karrysauce. Det var, som sædvanlig, vores kontorhjælper, Ole, og Birte sygeplejerske, der brugte formiddagen på at tilberede dette eksklusive måltid.

Lørdag var Michael fra COMM-centeret et smut om ad felthospitalet for at få efterset sin finger efter et mindre uheld med en amerikansk fodbold dagen i forvejen. Sådan kan det jo gå, når Lauge, også fra COMM-centeret, kaster en dårlig bold. Lauge prøvede at »stikke af« fra uheldet. Hans undskyldning var, at han skulle på leave, men vejrguderne var nu mest på Michaels side, for flyene blev holdt på jorden pga. det dårlige vejr. Chefen havde ligeledes sat næsen op efter at aflægge en visit i det danske forår, og han måtte også væbne sig med tålmodighed og vente på bedre vejr.

Søndag lykkedes det for Lauge og Chefen, i andet forsøg, at komme hjem på leave. Til gengæld kom vores kommandobefalingsmand, Flemming, og NK glade og vel lutrede tilbage medbringende en stabel af danske aviser, som en nyhedshungrende gruppe danske soldater straks kastede sig over. Ellers herskede der almindelig stilhed i lejren, måske fordi en del af beboerne i Camp Viking var i sundhedssektorens ”Sanshine Bar” lørdag aften for at få et par colaer. Andre hang ud i messeteltet her i lejren, så det blev lidt sent for nogle, inden de kom i seng lørdag.

Men lidt i elleve om formiddagen måtte mange alligevel spidse øren, idet vi kunne tage den nye klokkestabel i brug i forbindelse med gudstjenesten. Der hersker stor fred og fordragelighed i lejren. Det sædvanlige, ugentlige hygiejneeftersyn forløb til alles tilfredshed. Så det går strygende. Et vigtigt samtaleemne, aftensmaden, har de seneste dage været forbløffende velsmagende, selv ”Magnum Is” har vi fået flere gange. Nogle mener, at den øjeblikkelige madstandard skyldes, at den sædvanlige kok er på leave i Tyskland. Vi håber under alle omstændigheder, at den nye madstil vil fortsætte.