UGE-brev for uge 13, ISAF

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Mandag blev en god dag, der begyndte med strålende vejr. Solen stod højt på himlen og det var bragende varmt. Dette vejr fik folk til at trække i shortsene og nyde solen. Dog var det hele ikke ren afslapning, fordi Ole, igen-igen, havde fået en lys ide! Han ville have lavet en hylde til at placere over vores bar. Så allerede fra morgenstunden havde han trukket Term Henning med og medens de to og nogle andre frivillige arbejdede flittigt, nød mange andre solen med mere eller mindre god samvittighed.

Hylden var lige akkurat blevet slæbt indenfor og sat op, da himlen nærmest faldt ned over os. Et kæmpe tordenvejr med dertil hørende regn i stride strømme faldt over det engang så tørkeramte Afghanistan. Men lige nu ser det ud til at blive et frodigt forår. Mange marker er i hvert fald ved at blive grønne og træerne ender nok med at springe ud også!

Tirsdag var dagen, hvor det personel, der har deres tjeneste uden for lejren kunne iagttage de hektiske aktiviteter i anledning af muslimernes nytårsfejring. »Ashura« er den dag, hvor shia-muslimerne mindes Husain ibn Alis død. (Han var barnebarn af Muhammed). På den dag udfoldes der mange ritualer, hvor nogle torturerer sig selv.

FO-teamet til Kabul City Police fik en invitation fra den afghanske fængselsinspektør og kaptajn Peter fik æren af at opleve den ualmindelige fest. Der var omkring 100-150 mennesker til stede. Men ikke alle de 150 mennesker piskede sig med jernkæder. Omkring 10 personer sad halvnøgne i en rundkreds. Der var en forsanger, der sang nogle islamiske sange uden musik til, medens de 10 personer, der sad ned på gulvet, piskede sig til blods med kæder, mens resten var tilskuere.

Rundt om i byen var der mange tusinde mennesker, der deltog i fejringen af nytårsfesten. Ifølge de lokale er det første gang i nyere tid, at så mange mennesker har været med til at fejre muslimernes nytårsfest. På gader og stræder, og ad alle indfaldsveje til byen var der et mylder af mennesker og mange varer blev transporteret til byen af biler, lastbiler, æselkærrer og på cyklernes bagagebærere.

Folk iklæder sig deres bedste klæder, ganske farvestrålende, specielt når man betragter kvinder og børn. Mændene var klædt i deres fineste turban eller pakol (kalot) og havde trimmet deres skæg og hår.

Den sidste onsdag i marts måned blev en helt særlig mærkedag for alle indvånere i »Camp Viking«. Det var nemlig dagen, hvor alle gik rundt i spændt venten indtil det skelsættende tidspunkt kl. 16!

Men før dette skæringspunkt var der nogle udvalgte personer, der stod og havde halvhemmelige ting for i forsynerteltet, »Langelinie«. De halvhemmelige personer var Bjarne, Charlie og Birte Sygeplejerske, der, som dagen gik, fik mere og mere sved på panden. Men temperaturen nåede også midt på dagen at stige, så der i solen blev målt en temperatur på godt 30 graders varme.

I Kommandosektionen har der været tryk på det meste af dagen. Henrik NK har travlt, fordi han under chefens leave i Danmark også fungerer som lejrchef for os »Vikinger«. Han løber hele tiden rundt med et stykke papir i hånden og ser enormt aktiv ud. Og så holder han ikke engang rygepauser mere, idet han ikke siden sin tilbagekomst fra DK har røget. Til gengæld hører vi lange gardinprædikener om, at det er sundt uden røg!

Den stakkels Regnskabsfører har også været »enormt ophængt« og har derfor ømmet sig gevaldigt under en voldsom arbejdsbyrde. Han fandt nemlig fundet ud af, at DANCON-marchen, der skulle af stabelen fredag, krævede, at der inden fredag morgen skulle udskrives omkring 200 marchdiplomer. Et andet problem, der yderligere bidrog til, at Jørn er blevet lidt mere gråhåret den seneste tid, skyldes, at den Dankortterminal,

Jørn benytter, når vi skal hæve penge hos ham, er gået i stykker. Nu har han fået en ny, der desværre heller ikke virker. Derfor må han benytte en såkaldt »fluesmækker«, og det kan jo godt give floder af sved på panden at bruge sådan en svend omkring 20 gange om dagen! Ja, det er sikkert hårdt at være regnskabsfører.

Flemming er vendt tilbage fra leave til sit embede som Kommandobefalingsmand og er flyttet ind hos de andre i kommandoteltet. Så de er i fuld gang med at vænne sig til hinanden. Ole har som sædvanlig mange bolde i luften. Vi har allerede hørt om fremstillingen af en flot hylde til baren. Vi tænker med gru på, hvordan vi skal få mad om fredagen, når Ole tager på leave indtil lige efter påske!

Og for at vende tilbage til omtalen af de halvhemmelige mennesker i forsynerteltet så blev onsdag den store dag, hvor vi fik udleveret den længe ventede ørkenuniform, således at vi nu mere kommer til at ligne amerikanerne. Vi har efter udleveringen diskuteret, om ørkenuniformen er specielt køn. Det er der ikke helt enighed om, men til gengæld hører der et ret spøjst myggenet med, som vi kan trække over hjælmen.

Vi er ret enige om, at vi i den mundering mest ligner biavlere på vej ud til deres bistader. Men af samme grund kan vi sende de mest honningsøde hilsener hjem til jer alle fra honningkagemændende og honningkagekonerne i »Camp Viking«

Torsdag blev den store vente- og forberedelsesdag til DANCON-marchen, men alligevel skulle der bestilles noget rundt om i sektionerne. Hos »lovens lange arm« oppe på MP-stationen har der været nogle få sager, der skulle efterforskes med lidt småskrammer på nogle køretøjer. Men så har de selvfølgelig også skullet passe deres normale patruljeture rundt om i Kabul og omegn.

Fredag blev der ikke tid til nogen fridag - snarere tvært imod! Det blev en dag, hvor stort set alle i Camp Viking præsterede det ypperste! Det var nemlig »Store Vabledag«! Det var dagen for den længe imødesete DANCON-march!

Der var spænding til det sidste, om det blev en march til lands eller til vands, idet regnen høvlede ned torsdag aften og i nat. Men fredag morgen var det heldigvis tørvejr.

Dagen begyndte tidligt for dem, der havde meldt sig som hjælpere. De skulle nemlig møde på arbejde allerede kl. 07:00. Marchdeltagerne kunne vente med at møde ind mellem 07:30 og 08:00. Der deltog omkring 150 soldater og civile tilknyttet ISAF. Desværre var der enkelte, der ikke gennemførte. Men de kan prøve igen, når vi gentager succesen et par gange i april.

Stort set hele Forsynings- og Vedligeholdelsessektionen deltog i Vablemarchen. Men nogle blev mere vablede end andre. Michael »Holmer« måtte en tur på briksen hos Birte Sygeplejerske efter syvende omgang, fordi han havde fanget en vabel. Men hans tro følgesvende, Jens og Lars G. ventede tålmodigt på, at Michael kom på fode igen - og de fuldførte marchen i fin stil.

Bjarne Forsyner og »Bettefex« gennemførte ligeledes i fin stil. Til gengæld havde Roed besluttet sig for at være »forsyner« i dag. Han passede på kassen i stedet. Charlie Brian måtte desværre melde fra, idet han blev ukampdygtig ved at vride om på foden torsdag aften.

På trods af de enorme regnmængder, der faldt ned fra himlen i aftes og i nat, var der højt humør og lidt skumsprøjt for boven under marchen. Alle danskere, der begyndte marchen fuldførte også. Den første fra Camp Viking, der nåede i mål, var Henning Term - men han har jo også så lange ben, at han kun skal tage halvt så mange skridt som alle andre!

Vi var alle tilfredse med det storstilede arrangement og vi var glade for, at vejret ikke viste sig fra sin værste side. Vi slikkede i de følgende dage sårene og plejede vablerne fra dagens strabadser, og i det omfang, man ikke selv kunne klare det, trådte Birte Sygeplejerske i karakter med Tensoplast, Duoderm og blide strygninger med hårene!

Alle i lejren bringer en stor tak til arrangørerne og alle kan være tilfredse med, at det storstilede arrangement klappede. Hvis I så os nu, ville I tro, I var på besøg på et plejehjem - for beboere uden rollator! Der er mange, der går meget, meget stille omkring!

Kort efter marchens afslutning satte regnen ind igen ledsaget af voldsom torden, men det betyder alt sammen ingenting, for nu kunne vi bare slappe af, lufte vablerne og ellers glæde os til aftenens grillarrangement.

Lørdag kunne man rundt om i sektionerne begynde at se tilbage på ugen, der var gået. Og i Comm-centeret var der stor tilfredshed med, at Ulla havde lavet et nyt tv-bord. Men desværre er det for langt, så hun må i gang med saven igen, men er der ikke et gammelt ord, der siger, at ”man skal lære så længe man lever”? Vi glæder os alle til at se Ullas makværk og de klemmelus sådan en gang håndværk medfører, når kvinder arbejder på egen hånd.

Vi kunne også tænke tilbage på fredag aften, hvor vi skulle grille i regnvejr - som vi plejer. Vi ved ikke, hvad vi har gjort vejrguderne, men ét eller andet er der i vejen med den dér fredag og grilleriet. Hyggeligt var det i hvert fald som sædvanlig, men det blev en meget stille aften, da alle, der havde gået march, slappede velfortjent af i går.

Lørdagen var også dagen, hvor vi begyndte at gå i ørkenuniform, så der er blevet syet, byttet størrelser, prøvet støvler, så det ligner mest af alt et helt sommerudsalg hernede.

Ved middagstid var Ulla og sygeplejerskerne Birte og Susanne inviteret til tøsefrokost hos Katrin, der arbejder på Den Danske Ambassade i Kabul. Det var efter sigende meget, meget hyggeligt med rigtig god mad, som Katrin’s mand, Frederik, havde forberedt. Men det er jo blot et udtryk for, at når det skal være rigtig hyggeligt og festligt med dug på bordet osv, så er det manden, der har tjeneste i køkkenet, så han kan vise sine fremragende, kulinariske evner!

Søndag hørte vi igen fra ISAF HQ, hvor vore to, gode folk, Otto og Christian, skrev dagens indlæg til HOK’s telefonavis. Vi klipper lidt derfra:

»Vi er efter ca to måneder ved at være inde I de skrevne og uskrevne procedurer og har etableret gode kontakter til vore direkte samarbejdspartnere inden for hver vore arbejdsområder. Der har været en del at se til og nogle gange har det også været “træls” som vi ville sige på jysk, med nogle for os skæve arbejdsgange. Men vi har fra starten været indstillet på, at denne opgave her ville vi være i stand til at løse og løse den godt.

Vores arbejdsdag starter 07:30 med indhentning af diverse oplysninger fra internettet og operationscenteret. Disse oplysninger gives videre til de øvrige i sektionen ved sektionens koordinationsmøde kl 0830. Herefter går dagen sin skæve gang med opdateringer af diverse rapporter og med at koordinere og kontrollere de forskellige opgaver, der er iværksat, forberede, deltage i - og selvstændigt gennemføre møder, tage og skrive referater fra diverse møder.

Vejret hernede står ikke mål med turistbrocurernes program. Det har vel regnet tre gange det normale, hvilket giver nogle problemer bl.a. oversvømmede områder i lejrene og i lufthavnen.

I lørdags mærkede vi det første jordskælv under vort ophold hernede, men det var ikke noget at skrive hjem om. Man kunne kun mærke det ganske svagt, men det kunne vist dårligt registreres på Richter-skalaen.

I dag, søndag, har vi, sammen med en tysk og en hollandsk kollega, nogle danskere fra ambassaden samt vennerne fra DANCON været i Bagram, hvor der skulle være dansk gudstjeneste. Gudstjenesten blev desværre aflyst, idet det danske personel i Bagram havde fået ændret deres arbejdsplan. Vi fik i stedet lejlighed til at se den store, amerikanske lejr og kunne både på udturen og hjemturen nyde den storslåede natur. Det var en god tur selv om gudstjenesten blev aflyst.«

Med denne melding fra HQ ISAF slutter vi ugebrevet med nyheder fra uge 13 i DANCON/ISAF.